Test af Xiaomi 12T – er prisen virkelig rigtig?

Med en vejledende pris på 4.499 kroner, er der virkelig smæk for skillingen i Xiaomi 12T. Her er vores test og bedømmelse af den nye Xiaomi 12T.

Test af Xiaomi 12T – er prisen virkelig rigtig?

Xiaomi 12T er en imponerende smartphone – og endnu mere hvis man tager prisen i betragtning. Men er den det rigtige valg for dig? Velkommen til vores test af Xiaomi 12T.

Indmad som en topmodel, pris som en mellemklasse

Xiaomi har virkelig presset priserne i bund på den nye 12T-serie. Xiaomi 12 kostede 5.999 kroner, hvor denne forbedrede og opgraderede 12T er helt nede i 4.499 kroner. Der findes billigere telefoner derudover, men tager man et kig på hardwaren i Xiaomi 12T bliver det meget svært at finde bedre til prisen. Indmaden skriger nemlig “topmodel”, men prisen gør ikke.

Hurtig indmad

På fronten af Xiaomi 12T sidder en stor 6,7 tommer AMOLED-skærm med op til 120 Hz og tilfredsstillende lysstyrke. Xiaomi 12T byder på det nye MediaTek Dimensity 8100 Ultra-chipset, der er både energivenligt og har stor ydeevne. Dertil har telefonen 8 GB RAM og 128 GB lagerplads, hvilket er mere end rigeligt for de fleste.

Telefonen får strøm fra et stort 5.000 mAh batteri, der derudover kan oplades lynhurtigt med en 120 Watt oplader.

Heri får man fremragende byggekvalitet og et rigtig godt kamera. Er du i tvivl om Xiaomis MIUI-software er noget for dig, kan jeg rapportere at det er simpelt, hurtigt og meget velfungerende.

Nedenfor kan du se vores bedømmelse af Xiaomi 12, en konklusion, hvem der bør købe den og til sidst nogle oplagte alternativer.

Se også: Sammenlign priser på Xiaomi-telefoner

Bedømmelse af Xiaomi 12T

  • Design & Materiale: 7/10
  • Brugervenlighed: 8/10
  • Batterilevetid: 9/10
  • Skærm: 8/10
  • Kamera: 7/10
  • Hastighed i brugerflade: 10/10
  • Datahastighed: 10/10
  • Spiloplevelse: 9/10
  • Antennekvalitet: 4/10
  • Samtalekvalitet: 7/10

Samlet karakter: 79/100

Konklusion på test af Xiaomi 12T

Det har været en fornøjelse at have Xiaomis nye 12T til test og vi er ret imponerede over det. Den er i sig selv en virkelig flot, hurtig og god smartphone, der med dens skarpe pris, er et virkelig godt køb.

Det er ikke uden kompromisser

Man får virkelig meget smartphone for pengene her, men det er heller ikke uden kompromisser.

Du finder for eksempel ikke en IP-certificering mod vand og støv, der er ikke brugt nyeste og stærkeste Gorilla Glass-beskyttelsesglas, skærmen er ikke lige så lysstærk som flagskibstelefonerne, højtalerne er ikke de bedste og kameraet er heller ikke på niveau med topmodellerne. Men er det samtidig også kompromisser der er af forvente, når prisen er så meget lavere.

Fuld valuta for pengene

Kan man leve med disse kompromisser, er der til gengæld masser af godt i 12T.

Ydeevnen virkelig god. Xiaomi 12T flyver gennem apps, spil og hjemmesider. Batteritiden er rigtig fin med en holdbarhed på 1-2 dage. Opladningen er vanvittig hurtig, og det er dejligt at 120 Watt-adapteren medfølger (der er også et cover æsken). Skærmen er flot, hurtig og lysstærk nok og højtalerne er ganske okay.

Kameraet leverer fine fotos og giver generelt en god oplevelse. Der er en tendens til at overdrive farverne, men det ser til gengæld nydeligt ud. Kameraet dynamiske rækkevidde kunne være bedre, men billeder står skarpt, der er fine detaljer, og til prisen er kameraet godkendt. Går du meget op til fotos og video, bør du nok kigge på de dyrere topmodeller.

Alt i alt er Xiaomi 12T en fremragende telefon, hvor man får fuld valuta for de 4.499 kroner.

Fotos taget med Xiaomi 12T

Kan Xiaomi 12T anbefales, og hvem skal købe den?

Det er let at anbefale Xiaomi 12T. Den er meget brugervenlig, er flot designet og har masser af hestekræfter. Men er den en telefon for dig? Vil du gerne have en smartphone, der byder på høj kvalitet, en stor flot skærm, hurtig ydeevne og et fornuftigt kamera, men uden at prisen løber løbsk? Så kunne Xiaomi 12T være det helt rigtig valg for dig.

Værd at fremhæve er også Xiaomi 12s brugerflade, kaldet MIUI 13, der er brugervenlig, har gode funktioner, er hurtig og flydende og bedre end de fleste Android-brugerflader på markedet. Xiaomi lover tre store Android OS-opdateringer samt fire års sikkerhedsopdateringer.

Går det meget op i kameraet skal du nok kigge andre steder, for eksempel efter Xiaomi 12T Pro, som vi har test af her.

Se også: Test af nyeste smartphones

Xiaomi 12T – specifikationer og funktioner

Mål: 163,1 x 75,9 x 8,6 mm
Vægt: 202 gram
System: Android 12, MIUI 13 (får tre store Android-opdateringer)
Processor: Mediatek Dimensity 8100 Ultra
Skærm: 6,67 tommer, AMOLED, Fuld HD (2.712 x 1.220 pixel), 68 milliarder farver, 120 HZ refresh rate, Gorilla Glass 5, 900 nits lysstyrke
RAM: 8 GB RAM
Hukommelse: 128 GB
Batteri: 5.000 mAh med 120 W oplader
Datahastighed: 4G + 5G
Kamera: 108 + 8 + 2 megapixel, blænde F/1.7, autofokus, OIS
Frontkamera: 32 megapixel, blænde f/2.24
Video: 4K ved 30 fps
Opkobling: Wi-Fi 802.11 a/b/g/n/ac/6, Bluetooth 5.3 A2DP, USB-C
GPS: Ja, (A-GPS, Glonass, Galileo, BDS, QZSSm, NavIC)
FM-radio: Nej
NFC: Ja
Sar-værdi: 0,989 W/kg
Øvrigt: Accelerometer, fingeraftryksscanner, Gyro Sensor, kompas
Pris: 4.499 kroner