Test af OnePlus Nord 3: Mobilen alle vil få glæde af
OnePlus Nord 3 er det måske bedste eksempel på, at det efterhånden er ved at være dumt at købe en dyr premium-mobil til 7.000-8.000 kroner, for den imponerer med en række features og funktioner, som sagtens kunne være at finde i så dyre telefoner og det er jo bare dejligt, at den så kun koster fra 3.699 kroner. Test af OnePlus Nord 3.
Herunder kan du læse vores store test af Nord 3 og blive klogere på, hvorfor vi stærkt kan anbefale telefonen til praktisk talt alle mobilbrugere.
Se også: Sammenlign priser på OnePlus telefoner
Bedømmelse af OnePlus Nord 3
Design & Materiale: 8/10
Brugervenlighed: 8/10
Batterilevetid: 8/10
Skærm: 8/10
Kamera: 8/10
Hastighed i brugerflade: 8/10
Datahastighed: 10/10
Spiloplevelse: 9/10
Antennekvalitet: 5/10
Samtalekvalitet: 7/10
Samlet karakter: 79/100
Konklusion på test af OnePlus Nord 3
Designet på Nord 3 sidder faktisk ret godt i skabet. Den er rigtig pæn og ret stilrent i udtrykket. Bagsiden i plast virker robust nok og telefonen er i hvert fald behagelig nok at holde om.
Den har kun IP54-rating, så den er på papiret ikke super modstandsdygtig over for vand og støv. Vi har tidligere testet OnePlus-telefoner uden IP-rating for deres robusthed over for vand og her kunne de sagtens klare 30 minutter i vand uden at tage skade.
Rigtig godt kamera
Kameraet er i en mobil til en pris mellem 3.000-4.000 kroner forventer vi faktisk er godt. Det er da også tilfældet med Nord 3.
Landskabsbilleder ved dagslys er naturligvis flotte. Det samme gælder makrobilleder og når man tager vidvinkelbilleder eller zoomer ind. Mange tager billeder i mørke og her har OnePlus udviklet en funktion, de kalder for TurboRaw. Med den tager kameraet ni billeder, som kombineres hvilket ser ud til at have en god effekt på støj. Kameraet tager i hvert fald rigtig gode billeder i mørke.
Herunder kan du se en række billeder taget med OnePlus Nord 3.
Se også: Smartphones med bedste kamera
Opdateringer i fire år
Vi havde et par kritikpunkter på den Nord 2T 5G, der kom sidste år. Den fik kun to Android-opdateringer og havde batteri på 4.500 mAh.
Begge dele er ændret med Nord 3. Den får for eksempel tre års Android-opdateringer og sikkerhedsopdateringer i fire år.
Det er godt nok stadig et år mindre end hos Galaxy A54, men det er bestemt mere spiseligt nu og formentlig fint for langt de fleste.
Generelt er brugerfladen hurtig og effektiv i brug og jeg oplever aldrig, at den hakker, når jeg har mange apps åbne på samme tid. Med 16 GB versionen kan man have gang i 44 apps på samme tid, uden det går ud over ydeevnen, lover OnePlus.
Se også: Smartphones med hurtig brugerflade
Batteriet holder i mindst fire år
Batteriet er på 5.000 mAh mod 4.500 i Nord 2T og det kan lades op med 80W med den oplader, der følger med i æsken.
Det er en rigtig god kombination for stort set alle telefoner. Bedre endnu bliver det, at OnePlus lover 1.600 opladningscyklusser, inden batteriet begynder at nå et punkt, hvor man bør overveje at købe nyt batteri. Det er altså over fire år med et batteri, der ikke mister meget kapacitet – det er vildt for en mobil i dette prisleje.
Bruger man den medfølgende oplader, kan man lade op fra 0-60 procent på 15 minutter og hele vejen op til 100 procent på 32 minutter.
Se også: Telefoner med lang batteritid
Hvem kan vi anbefale OnePlus Nord 3 til?
Når vi har en telefon, der er så god som OnePlus Nord 3 og som samtidig koster under 4.000 kroner, så kan vi faktisk anbefale alle at tage et kig på den, næste gang man skal købe ny mobil.
Den er en super god start for dem, der skal have deres første mobil og de garvede mobilbrugere vil også få masser af glæde af telefonen og formentlig også blive forbløffet over, hvor høj kvalitet man kan få for pengene i dag.
Fujifilm InstaMAx printer følger med til OnePlus Nord 3 og selvom mange måske ser den som mest en gimmick, så er den faktisk meget fornøjelig, når man skal printe billeder i old school format.
Se også: Find priser på alle telefoner
OnePlus Nord 3 – specifikationer og funktioner
Mål: 162 x 81,5 x 7,51 mm
Vægt:193,5 gram
System: Android 13 (får tre store Android-opdateringer)
Processor: MediaTek Dimensity 9000
Skærm: 6,74 tommer, Super Fluid AMOLED, Fuld HD (2.400 x 1.080 pixel) 40-120 HZ refresh rate, HDR10+, Gorilla Glass 5, 1.450 nits lysstyrke
RAM: 8 / 16 GB RAM
Hukommelse: 128 / 256 GB
Batteri: 5.000 mAh med 80W oplader
Datahastighed: 4G + 5G
Kamera: 50 + 8 + 2 megapixel, blænde F/1.8, multi autofokus, OIS, 2x optisk zoom
Frontkamera: 16 megapixel, blænde f/2.4, EIS
Video: 4K ved 60 fps
Opkobling: Wi-Fi 802.11 a/b/g/n/ac/6, Bluetooth 5.3, aptX, aptX HD, LDAC, AAC, USB-C
GPS: Ja, (A-GPS, Glonass, Galileo, Beidou, NavIC)
FM-radio: Nej
NFC: Ja
Sar-værdi: 0,94 W/kg
Øvrigt: Accelerometer, fingeraftryksscanner under skærm, Gyro Sensor, kompas
Pris: Fr 3.699 kroner
Se også: Test af mobiltelefoner