Test af Motorola Razr 40: Et billigere foldbart alternativ
Motorola Razr 40 har et positivt ærinde, som Motorola skal have ros for: En foldbar telefon i mellemklassen.
Denne gang kombinerer de den nostalgiske ånd fra den originale Razr-telefon med moderne teknologi, der leverer en fin brugeroplevelse på tværs af design, klapformat, kamera, skærm, batterilevetid og generel ydeevne. Vores test af Razr 40 viser dog samtidig, at der er kompromisser, når man går ned i pris.
Herunder kan du læse vores test af Motorola Razr 40.
Bedømmelse
Design & Materiale: 8/10
Brugervenlighed: 7/10
Batterilevetid: 8/10
Skærm: 8/10
Kamera: 7/10
Hastighed i brugerflade: 8/10
Datahastighed: 10/10
Spiloplevelse: 9/10
Antennekvalitet: 4/10
Samtalekvalitet: 7/10
Samlet karakter: 76/100
De bedste priser på Motorola RAZR 40 5G 128 GB
Opdateret 24/11 2024
Motorola RAZR 40 5G 128 GB udbydes af 5 udbydere. Du kan spare op til 300,-. Ovenfor ser du dagens tre bedste tilbud på Motorola RAZR 40 5G 128 GB
Konklusion på test af Motorola Razr 40
Design og klapformat
Motorola Razr 40 er en visuel oplevelse med sin karakteristiske klapdesign, der bringer minderne tilbage til den ikoniske folde-telefon fra fortiden. Denne nyere model bevæger sig elegant mellem retro og moderne med sin slanke metalramme og matte finish – den lilla farve, vi har fået den i, ser faktisk ret lækker ud.
Bagsiden er prydet med blødt og holdbart vegansk læder, der ikke tiltrækker fingeraftryk eller pletter og hvis det kommer snavs kan det skrubbes hurtigt af.
Den foldbare mekanisme er blevet forfinet for at sikre en problemfri åbne- og lukkeproces, og den føles solid og pålidelig i hånden. Motorola lykkedes med at fjerne sprækken, når telefonen er lukket med Razr 40 Ultra og den model fortsætter de selvfølgelig med med Razr 40.
Motorola Razr 40’s foldbare design giver den en visse tykkelse og volumen, særligt naturligvis i foldet tilstand. Mens det foldbare design er en unik funktion, kan tykkelsen gøre det mindre ergonomisk og bekvemt at have telefonen i lommen eller tasken sammenlignet med slankere modeller.
Telefonen har vandafvisende design, men har dog kun IP52-klassificering. Selvom vandtætheden altså ikke er så omfattende, er den sikker at bruge i regnvejr. 5-tallet i IP-klassificeringen betyder, at den er konstrueret til at undgå, at skadelige støvaflejringer trænger ind i telefonen.
Se også: Telefoner med bedst design
Stor indre skærm – mikroskopisk ydre
Razr 40 imponerer med sin avancerede foldbare LTPO-skærm, der udvider sig til en større visningsflade på hele 6,9 tommer uden at gå på kompromis med billedkvaliteten. Farverne er livlige og kontrasterne skarpe, hvilket gør det til en fornøjelse at bruge både i foldet og udfoldet tilstand.
Lysttyrken på 1.400 nits er god i direkte sollys.
Den ydre skærm er på 1,5 tommer og beskyttes af Gorilla Glass Vitcus. Det er med andre ord en meget robust skærm. Skærmen på ydersiden er for lille, når man har prøvet skærmen på Razr Ultra og Samsung Galaxy Flip5 med skærme å henholdsvis 3,6 og 3,4 tommer.
Det er ganske enkelt for besværligt i hverdagen at få noget nyttigt ud af så lille en skærm som den, der sidder på Razr 40.
Det undrer mig også, at den ydre skærm ikke er af typen Always-On, så man slipper for at trykke på skærmen, stryge op for at se notifikationer og derefter trykke igen for at se flere detaljer – så er det næsten lettere at åbne telefonen.
Se også: Hvilke telefoner har den bedste skærm?
Kamera
Selvom Razr 40 ikke har det mest omfangsrige kamera-system på markedet, leverer det stadig rimelige resultater. Den primære kameraenhed er godt optimeret til almindelige optagelser, og med avancerede billedbehandlingsalgoritmer skaber den detaljerede og livlige fotos. Selfie-kameraet er let tilgængeligt i foldet tilstand og giver også tilfredsstillende billeder til sociale medier og videokonferencer.
Det er dog ikke en mobil, der kan presse de bedste kameratelefoner på markedet. Kameraet er på 64 megapixel + 13 megapixel og har PDAF, Laser AF og OIS. Frontkameraet er på 32 megapixel og video kan optage i 4K.
Billeder i mørke er ret fornuftige, men zoomer man meget ind, går man lynhurtigt over i digitalt zoom og ved max zomm bliver billedet ikke for godt.
Jeg oplever også, at jeg får pænere makrobilleder, når jeg bruger standardindstillingen i kameraet og ikke makro-indstillingen.
Herunder kan du se en række billeder taget med Motorola Razr 40:
Se også: Hvilken telefon har det bedste kamera?
Batterilevetid og opladning
En af de væsentlige forbedringer i Razr 40 er batterilevetiden. Selvom foldbare telefoner historisk set har haft udfordringer med batterilevetiden, har Motorola gjort store fremskridt.
Batteriet er på 4.200 mAh og den integrerede batteriopdeling og optimering af energiforbruget betyder, at brugerne kan nyde en hel dag med moderat brug uden bekymringer. Hurtigopladningsfunktionen med 30 W med kabel giver også mulighed for at få en okay hurtig genopladning, når det er nødvendigt. Det tager knap 50 minutter at lade op fra 0-100 procent og en halv times opladning giver cirka 70 procent batteri.
Batterikapaciteten og særligt den hurtige opladning giver Razr 40 en fordel i forhold til for Samsungs Flip-telefoner.
Se også: Telefoner med lang batteritid
Brugeroplevelse
Motorola Razr 40 excellerer i sin generelle brugeroplevelse. Den intuitive brugergrænseflade, der tilpasses den foldbare formfaktor, gør det nemt at navigere mellem forskellige tilstande. Den stærke ydeevne og hurtige respons er mærkbar, uanset om du multitasker, spiller spil eller gennemser internettet.
Telefonen kommer med Android 13 fra start og den får tre store Android-opdateringer + fire års med sikkerhedsopdateringer.
Antennekvaliteten er ikke i top med sar-værdi på 0,99 W/kg – det er iPhone-niveau. Det betyder, at den yde en del mere end andre telefoner for at holde forbindelsen til netværket, hvilket påvirker batteritid og generel ydeevne i telefonen – udover selvfølgelig også forbindelsen til mobilnettet både til tale og data.
Se også: Telefoner med høj brugervenlighed
Kan Motorola Razr 40 anbefales og hvem skal købe den?
Motorola Razr 40 er mere end blot en folde-telefon; den er en symbiose af designarv og moderne innovation. Fra det ikoniske klapformat til den imponerende skærm, kameraets alsidighed, batteriets levetid og den overordnede brugeroplevelse, leverer Razr 40 på alle fronter. Motorola har formået at fange nostalgien fra fortiden og bringe den ind i fremtiden med en smartphone, der beviser, at design og funktion ikke behøver at være på kompromis.
Der er lige det med prisen. Foldbare telefoner har traditionelt været betydeligt dyrere end deres ikke-foldbare modparter, og Razr 40 er ingen undtagelse. En pris på 6.700 kroner lyder måske ikke så højt sammenlignet med andre premium-telefoner og taget i betragtning, at det er en foldbar telefon, men i forhold til specifikationerne alene står det altså klart, at man betaler ekstra for foldeformatet.
Man kan få Samsung Galaxy Flip4, der på papiret er en bedre telefon, til 5.000 kroner, så det er svært prisleje, som Razr 40 ligger på lige nu.
Alternativer til Motorola Razr 40
De bedste priser på Samsung Galaxy Z Flip4 128 GB
Opdateret 24/11 2024
Samsung Galaxy Z Flip4 128 GB udbydes af 16 udbydere. Du kan spare op til 4.960,-. Ovenfor ser du dagens tre bedste tilbud på Samsung Galaxy Z Flip4 128 GB
De bedste priser på Motorola Razr 40 Ultra 256 GB
Opdateret 24/11 2024
Motorola Razr 40 Ultra 256 GB udbydes af 11 udbydere. Du kan spare op til 5.488,-. Ovenfor ser du dagens tre bedste tilbud på Motorola Razr 40 Ultra 256 GB
De bedste priser på Samsung Galaxy Z Flip5 256 GB
Opdateret 24/11 2024
Samsung Galaxy Z Flip5 256 GB udbydes af 12 udbydere. Du kan spare op til 8.011,-. Ovenfor ser du dagens tre bedste tilbud på Samsung Galaxy Z Flip5 256 GB