Bæredygtighed i mobiltelefoner – fra lidt til meget
Går du meget op i bæredygtighed, så er nogle telefoner et bedre valg end andre. Heldigvis bevæger flere producenter sig i den rigtig retning, men bæredygtighed og mobiltelefoner har længe ikke gået godt i spænd sammen. Det ligner dog, at flere af de største mobilproducenter begynder at vågne op, og viser et voksende fokus på netop dette område. Der bliver allerede gjort en del, men der er lang vej endnu. Her kan læse om, hvad producenterne af telefoner gør for være bæredygtige, hvad du kan gøre og se også, hvilken telefon der er grønnest på markedet.
Først lister vi et par telefoner, der har fokus på at være mere bæredygtige end gennemsnittet.
#1 Fairphone 3+
Fairphone 3+ er ikke en vanvittig god mobil, men det er nok den mest bæredygtige telefon nogensinde. 40 procent af dens plastik er genbrugt, og den tilbyder et modulært design, hvor dele kan repareres og opgraderes. Der er også anvendt genbrugt kobber og Fairtrade-certificeret guld i komponenterne.
De bedste priser på Fairphone 3 plus (2020)
Opdateret 23/11 2024
Fairphone 3 plus (2020) udbydes af 4 udbydere. Du kan spare op til 280,-. Ovenfor ser du dagens tre bedste tilbud på Fairphone 3 plus (2020)
Lige som de andre telefone i iPhone 12-serien er der også fokus på det bæredygtige i Pro-modellen. Det ser vi blandt andet ved, at der ikke følger oplader og headset med i æsken, hvilket også er med til at gøre selve æsken mindre. Derudover forsøger Apple også at benytte så meget genbrugsmateriale som muligt i sine telefoner.
De bedste priser på Apple iPhone 12 Pro 128 GB
Opdateret 23/11 2024
Apple iPhone 12 Pro 128 GB udbydes af 15 udbydere. Du kan spare op til 2.250,-. Ovenfor ser du dagens tre bedste tilbud på Apple iPhone 12 Pro 128 GB
Samsung gjorde grin med Apples tiltag med at fjerne oplader og headset fra æsken til iPhone 12-serien, men de gjorde selv det samme med deres egen ny S21-serie. Også med Galaxy S20. Udover at mindske CO2-aftrykket ved at fjerne oplader og headset, så er selve æsken også mindre og mere miløvenlig.
De bedste priser på Samsung Galaxy S21 (2021) 128 GB
Opdateret 23/11 2024
Samsung Galaxy S21 (2021) 128 GB udbydes af 14 udbydere. Du kan spare op til 4.477,-. Ovenfor ser du dagens tre bedste tilbud på Samsung Galaxy S21 (2021) 128 GB
Bæredygtige telefoner
Tilbage i 2019 blev der solgt tæt på 1,5 milliarder smartphones på verdensplan – og næsten samme antal året forinden. Det er voldsomme mængder af elektronik, som ofte står til at blive udskiftet med nyt. Alligevel består kun 2 procent af vores samlede affald af elektronik, hvilket jo egentlig ikke lyder så slemt. Problemet er bare, at de sølle 2 procent står for omkring 70 procent af alle de giftige affaldsstoffer. Affaldsstoffer som i mange tilfælde kan genbruges, hvis de ikke endte i skraldespanden.
Så hvordan producenter af telefoner håndterer bæredygtighed har en enorm indflydelse. Herunder kan du læse nærmere om, hvilke tiltag producenterne gør, men også om hvad du selv kan gøre.
Se også: Test af smartphones
Producenter af smartphones bliver grønnere
Producenterne af telefoner har en lang række krav de skal leve op til, også når det kommer til miljø. Derudover gør nogle producenter en ekstra indsats for at blive grønnere. Om de gør det for planetens skyld eller bruger det som et argument for, at sælge flere telefoner, kan vi kun gætte os til. I sidste ende er det en positiv udvikling.
Flere producenter benytter allerede genanvendelig indpakning i pap. I slutningen af sidste år så vi også de første æsker til mobiltelefoner, som fyldte langt mindre. Mindre indpakning betyder mindre CO2 udledning. De mindre telefonæsker er gjort mulige ved at udelade en oplader og øretelefoner. Skal man tro Apples udmelding, en producent som netop har fjernet oplader og øretelefoner, så svarer denne ændring til at fjerne 450.000 biler fra kloden, hvert år.
Enkelte producenter tager også imod gamle telefoner, hvorfra de kan genbruge materialer til at lave nye telefoner. Det kan fx være materialer som aluminium, kobolt, kobber, glas, guld, lithium, papir, plast, stål, tin, zink med flere. Producenterne kan gøre meget for bæredygtighed i mobiltelefoner og andet elektronik, men du kan også gøre noget.
Se også: Find de bedste telefoner til børn
Hvad kan du gøre
Vi beholder i gennemsnit vores mobiltelefoner i to år. Udviklingen går i en retning, hvor mobiltelefonerne har længere levetid, hvorfor vi langsomt vil se forbrugere holde fast i telefonerne i endnu længere tid. Det er bare sjovere at beholde en mobiltelefon i længere tid, hvis den stadig er god, hurtig, tager gode billeder og den slags. Og det er netop en af de ting du kan gøre i bæredygtighedens navn: beholde telefonen i længere tid. Vil man have en mobiltelefon med en lang levetid, så skal man som hovedregel undgå de allerbilligste, da producenterne ikke bruger mange ressourcer på at holde disse opdateret, og de bliver også hurtigere langsomme og forældede.
Har du alligevel tænkt dig at skifte mobilen ud, så lad være med at smide den ud eller lægge den i skuffen. Giv (eller sælg) den til nogle, som kan få gavn af den. Det kan være kollegaen, vennen, barnet eller en anden. På den måde sparer man planeten for produktionen af endnu en telefon.
Se også: Guide til de bedste telefoner