Bedste telefoner til ansatte i virksomheder
Sikkerhed er førsteprioritet, når der skal købes telefoner til virksomheden. Flere virksomheder går ud og køber de nyeste og dyreste telefoner på markedet, da de mener sikkerheden her er bedst. Men der kan spares tusindvis af kroner, uden at man går på kompromis, og hvor de ansatte stadig får en god oplevelse med mobiltelefonen. I denne artikel guider vi til de fem bedste telefoner til ansatte i virksomheder, hvor der er fokus på sikkerhed, pris og god antennekvalitet.
Lige meget om man vælger Android-telefoner eller iPhones, så kan kan finde gode og sikre telefoner til virksomheder. Men skal man have pris og god antennekvalitet med som en vigtig kvalitet, så bliver iPhonen hurtigt udelukket. I stedet er der en lang række Android-telefoner, som tilbyder både lang holdbarhed, høj sikkerhed, god antennekvalitet og ikke mindst en god telefon for den ansatte. Herunder finder du de bedste telefoner, som passer ind under disse kriterier.
Se også: Billige abonnementer til erhverv
De bedste telefoner til ansatte i virksomheder
#1 Samsung Galaxy A51
Med sikkerhedsopdateringer hver tredje måned, Samsung Knox-platform samt en Android Enterprise-godkendelse, så er sikkerheden i top på Samsung Galaxy A51. Her er antennekvaliteten blandt de bedste og prisen er lavere end nogensinde. En af de bedste telefoner til virksomhedens ansatte.
Se aktuelle priser på Samsung Galaxy A51
#2 Xiaomi Mi 10T Pro
Xiaomi Mi 10T Pro er guidens hurtigste telefon og den med det klart bedste kamera – uden at gå ned på de andre vigtige kvaliteter. Den er nemlig også Android Enterprise-godkendt og har en god antenne. Lidt ekstra lækkert til de heldige ansatte i virksomheden.
Se aktuelle priser på Xiaomi Mi 10T Pro
#3 Nokia 5.4
Nokia 5.4 får månedlige sikkerhedsopdateriner og er samtidig Android Enterprise-godkendt. Dens antenne er blandt de bedste, og så kommer den med en ren udgave af Android – til en skarp pris.
Se aktuelle priser på Nokia 5.4
#4 Motorola Moto G9 Plus
Motorola Moto G9 Plus opfylder alle de vigtige krav som en virksomhedstelefon, og tilføjer derudover en lang batteritid. Den er Android Enterprise-godkendt og har en god antennekvalitet.
Se aktuelle priser på Motorola Moto G9 Plus
#5 OnePlus Nord N100
Til en lidt lavere pris finder vi OnePlus Nord N100, som går en anelse på kompromis. Her er stadig en Android Enterprise-godkendelse og sikkerhedsopdateringer hver tredje måned, men antennekvalitet er ikke helt på højde med de andre på oversigten. Den er dog stadig blandt de bedre.
Se aktuelle priser på OnePlus Nord N100
Billigere telefoner til virksomhedens ansatte
Ovenstående er de bedste telefoner til ansatte i virksomheder, hvor der er fokus på sikkerhed, antennekvalitet og pris. Sikkerhed giver sig selv, men går man ikke på kompromis med en billigere telefon til de ansatte? Før i tiden gjorde man. Her var de billigere telefoner slet ikke af samme kvalitet, som de budget-og mellemklassetelefoner, der er på markedet i dag. I dag leverer de en meget bedre og hurtigere mobiloplevelse, hvor der er et meget større fokus på opdateringer og sikkerhed.
Når det kommer til antennekvaliteten, så er en god en af slagsen vigtig for flere ting. Først og fremmest sikrer man som virksomhed, at den ansattes samtaler med kunder og kollegaer er bedst mulig, samt en god antenne danner grundlag for en bedre batteritid.