De bedste telefoner til enhver smag
Skrevet i samarbejde med Samsung: Der er mange styrker ved Samsung Galaxy S23-serien. En af dem er, at der er tre forskellige størrelser at vælge i mellem: Den lille kompakte og praktiske S23 med skærm på 6,1 tommer; den større model med 6,6 tommer skærm og så den ultimative S23 Ultra med 6,8 tommer skærm.
Der er altså en model til en hver. Samtidig er alle tre telefoner langt hen ad vejen udstyret med samme kraftfulde hardware og software, så selvom du vælger den lille model, så får du stadig en uhyre kraftfuld mobil.
Udover tre forskellige telefoner, er der også fire forskellige farver at vælge mellem til hver model: Phantom Black, Cream, Green og Lavender.
Se også: Find de bedste telefoner
Kraftfulde telefoner
Alle tre telefoner kommer med Qualcomm Snapdragon 8 gen 2. Det siger ikke nødvendigvis så meget for almindelige mobilbrugere, men det er godt nyt. Det er den hidtil kraftigste processor, der har siddet i en Android-mobil og den garanterer en ekstremt hurtigt og flydende brugerflade = høj brugervenlighed.
Sammen med masser af RAM fra 8-12 GB får du telefoner, som du formentlig aldrig vil opleve hakker det mindste, også selvom du har gang i 20-25 apps på samme tid.
Den kraftfulde drivkraft i S23-serien gør dem også til de bedste gaming-telefoner på markedet i dag. Særligt S23 Ultra med sin store 6,8 tommer skærm, men de andre to modeller i serien er også fortrinlige til gaming.
Det skyldes blandt andet også en række softwarefunktioner, der forbedrer spiloplevelsen. Telefonen indeholder Game Booster, en funktion, der automatisk justerer systemressourcerne for at optimere ydeevnen, og Game Center, en hub, hvor du kan administrere alle dine spil og følge dine fremskridt.
Bedste kamera
Skal man have den ypperste kameramobil i dag, så er det S23 Ultra med 200 megapixel, 10 gange optisk zoom, 8K-video og kraftfuld kamerasoftware, man skal gå efter.
Hvis S23 Ultra er for stor til dig, så går du dog ikke på kompromis med kamerakvaliteten i de to andre modeller. Både S23 og S23 Plus har fremragende kamera-hardware og -software og fungerer som nogle af de bedste ’point and shoot’-kameraer, du kan finde – også bedre end ”rigtige” digitalkameraer.
Se også: De bedste kameratelefoner
Stærkt forbedret batteritid
Batteritiden i S23-serien er blevet stærkt forbedret, selvom kapaciteten kun er øget lidt. Det skyldes den Snapdragon 8 gen 2 processor, der er i telefonen, kombineret med Android 13. Begge har stor fokus på batterioptimering og det betyder meget for batteritiden.
Man kan for eksempel se video i fem timer længere tid end på S22 Ultra på én opladning – det er faktisk en vild forbedring. Vælger du en af de tre modeller fra S23-serien, så kan du være sikker på lang batteritid på én opladning.
Lang levetid med mange opdateringer
Samsung var den første Android-producent til at tilbyde længere opdatering af Android end blot et par år. I dag tilbyder selskabet fire store Android-opdateringer.
Da S23-serien kommer med Android 13 betyder det altså, at du også får Android 17 i 2026. Sammen med sikkerhedsopdateringer i fem år kan du bruge dem med de nyeste Android-funktioner på en helt tryg og sikker måde i mange år.
Hvilken mobil er bedst til dig?
Galaxy S23 med skærm på 6,1 tommer er til dig, der vil have en fiks lille mobil, der stadig er utrolig rap i brugerfladen og leverer den ypperste hardware og software. S23+ har skærm på 6,6 tommer og leverer samme flotte oplevelse som S23, bare på en større skærm – fungerer godt til gaming og video.
Den ultimative model er S23 Ultra, der leverer alt det bedste, der er muligt at opdrive og installere i en mobil i dag.