Derfor bør du ikke købe en billig smartphone til 600 kroner

En smartphone kan nemt løbe op i mange tusinde kroner. For nogle frister de helt billige telefoner til under 1.000 kroner – men det kan også blive for billigt.

Derfor bør du ikke købe en billig smartphone til 600 kroner

Der kan være mange fordele ved at lade være med at købe en dyr iPhone 12 Pro, Samsung Galaxy S21 Ultra eller Sony Xperia 1 III til 8.000-10.000 kroner. En billig smartphone kan dog også blive for billig. Se hvilke ulemper der er ved at købe en billig smartphone til 6-700 kroner.

Mobilproducenterne gør alt, hvad de kan for at overbevise forbrugerne om, at de bør investere i de dyre topmodeller. Men for mange er de helt uden for budgettet og slet ikke en mulighed. Andre har ganske enkelt ikke brug for en dyr smartphone, der kan alle mulige særlige ting. Den skal bare kunne ringe, sende/modtage beskeder og gå på sociale medier.

Derfor kan en billig smartphone til under 1.000 kroner friste, for i bund og grund er en smartphone vel en smartphone, ikke? Ikke helt.

Se også: De bedste billige telefoner med en stor skærm

Derfor skal du holde dig fra ultrabillig smartphone

De billigste smartphones med Android kan fås for under 500 kroner, men disse er produceret af – for mange – ukendte mærker som UleFone, SPC, Doogee, Umidigi og Quikitel. Dem bør du holde dig fra.

Men også mere velkendte mærker som Nokia, motorola og Xiaomi har meget billige telefoner på markedet. Hvis du endelig skal købe en ultra billig smartphone, er det bedre at købe fra disse mærker. De føres nemlig af etablerede danske forhandlere, så du er bedre stillet i forhold til dansk reklamationsret og nemmere returnering, hvis der skulle opstå problemer.

Men uanset hvor velrenommeret et mærke er, så får man ganske enkelt bare ikke en god smartphone for kun 6-700 kroner. Du indgår nemlig kompromisser på stort set alle områder, der udgør en smartphone. Herunder er de væsentligste kompromiser:

Byggekvalitet

De billigste smartphones er typisk lavet af billig plastik, der føles skrøbelig og … ja, billig. Den dårligere byggekvalitet og de billigere materialer fører også til nemmere ridser og skader på telefonen.

Langsom i brug

Billige telefoner har, ikke overraskende, også billig mekanik. De kommer med meget langsomme processorer, næsten ingen lagerplads og RAM – og typen af RAM og lagerplads også af en meget langsom slags. Det giver en utrolig langsom brugerflade, som er frustrerende at bruge i dagligdagen. Hvad der i dyrere smartphones blot tager et splitsekund og sker flydende, er en langsom og hakkende oplevelse på en billig telefon til 600 kroner.

Glem desuden også alt om at spille krævende spil på en så billig telefon. Det er ikke en god oplevelse.

Dårligt kamera

Du skal også holde dig fra de allerbilligste telefoner, hvis du vil have bare nogenlunde gode fotos og videooptagelser. I de helt billige telefoner er der typisk kun ét, måske to, bagkameraer – og de er alle dårlige. Det eneste kameraerne har at byde på af funktioner er autofokus. Med så billige telefoner skal du ikke forvente hverken god billedkvalitet, skarphed eller stor dynamik.

Dårlig skærm

Skærmen er noget af det vigtigste i en smartphone – og her er der naturligvis også sparet. I de helt billige telefoner må du nøjes med en IPS-skærm med lav lysstyrke, lav kontrast og et småt farveområde. Indholdet på skærmen kan altså være svært at se udenfor, og når du så er indendørs, er farverne og billedkvaliteten ganske enkelt ikke gode. Du må også undvære høj billedopdateringshastighed, som gør bevægende indhold mere behageligt at se på.

Få eller ingen opdateringer

En anden vigtig ting i en smartphone er opdateringer. Det er jo trods alt en slags computer i miniformat, som kan blive udsat for sikkerhedstrusler. Det er derfor vigtigt at holde sin telefon opdateret gennem sikkerhedsopdateringer og opdateringer af Android-softwaren. Billige telefoner leveres ikke kun ofte med en ældre Android-version – de får også som regel kun én eller slet ingen store Android-opdateringer. Sikkerhedsopdateringerne kommer også kun med meget store mellemrum (for eksempel halvårligt) og i en kort periode.

Dårlig dækning

Smartphones i mellem- og topklassen er udstyret med gode modem, og mange telefoner understøtter i dag også 5G. I de billigste smartphones må du dog nøjes med et billigt modem, der kun understøtter få 4G-frekvenser og lave hastigheder. Antennen kan ikke fange nær så godt signal som de dyrere telefoner, hvilket giver en dårligere oplevet dækning.

Dårlig lyd

Manglende funktioner: For at holde prisen nede på under 1.000 kroner er de helt billige telefoner rippet for alt, hvad der hedder smarte funktioner. Du må derfor undvære smarte funktioner såsom trådløs opladning, eSIM, 5G, IP-certificering, hurtig skærmopdatering, HDR-billedkvalitet, optisk billedstabilisering, fingeraftrykslæser, de nyeste trådløse standarder og hurtig opladning.

Hvilke billige telefoner til 6-700 kroner bør du købe?

Der er altså rigtig mange gode grunde til ikke at købe de absolut billigste telefoner. Men hvis nu økonomien ganske enkelt ikke rækker til en telefon til 1.000 kroner eller derover, og du er indforstået med, at man selvfølgelig ikke får en særlig god telefon for 6-700 kroner, hvilke telefoner bør man så vælge?

Herunder kan du se tre af de mindst dårlige bud på en telefon, der ligger et godt stykke under 1.000 kroner.

1. motorola moto e6i

motorola moto e6i er en ultra billig smartphone lavet i plastik fra februar 2021. Den har en 6,1 tommer LCD-skærm med en lav opløsning på 720 x 1.560 pixels. Telefonen har en skrabet udgave af Android kaldet Android 10 (Go edition), som er mindre krævende end det normale Android.

Telefonen har en ottekernet processor fra mærket Unisoc, der er bedre end konkurrenternes. Den har 2 GB RAM og 32 GB lagerplads, der kan udvides med microSD-kort. Bagpå sidder et 13 megapixel kamera med autofokus og en 2 megapixel dybdesensor. Telefonen har desuden et relativt lille 3.000 mAh batteri.

De bedste priser på Motorola Moto E6i Android 32 GB

Opdateret 24/4 2024

Udbyder
Pris
Dagens bedste tilbud
Computersalg A/S
Mindstepris
682,-
682,-
Føtex
Mindstepris
699,-
699,-
Føniks Computer
Mindstepris
765,-
765,-

Motorola Moto E6i Android 32 GB udbydes af 8 udbydere. Du kan spare op til 317,-. Ovenfor ser du dagens tre bedste tilbud på Motorola Moto E6i Android 32 GB

Sammenlign aktuelle priser hos 8 webshops »

2. Nokia 1.3

Nokia 1.3 fra marts 2020 er en meget billig plastiktelefon med en 5,71 tommer IPS-skærm med en opløsning på 720 x 1.520 pixels. Den kan opdateres til Android 11 (Go edition) og har en Snapdragon 215-chip, som er en smule sløvere end den i konkurrenternes telefoner. Dertil har den kun 1 GB RAM og 16 GB lager, der kan udvides. Der sidder kun et enkelt bagkamera på 8 megapixel med autofokus. Batteriet imponerer heller ikke med en kapacitet på 3.000 mAh.

De bedste priser på Nokia 1.3 mobil

Opdateret 24/4 2024

Udbyder
Pris
Dagens bedste tilbud
Computersalg A/S
Mindstepris
712,-
712,-
Telegiganten
Mindstepris
714,-
714,-
Power
Mindstepris
749,-
749,-

Nokia 1.3 mobil udbydes af 7 udbydere. Du kan spare op til 527,-. Ovenfor ser du dagens tre bedste tilbud på Nokia 1.3 mobil

Sammenlign aktuelle priser hos 7 webshops »

3. Xiaomi Redmi 9A

Xiaomi Redmi 9A fra juni 2020 er en smartphone fremstillet af plastik, som har en 6,53 tommer IPS-skærm med en opløsning på 720 x 1.600 pixels. Telefonen kører stadig med den ældre Android 10. Den drives af en MediaTek Helio G25-chip, som ydelsesmæssigt placerer sig imellem de to andre telefoner.

Dertil har den 2 GB RAM og 32 GB lagerplads. Der sidder et enkelt bagkamera med en opløsning på 13 megapixel og autofokus. Telefonen adskiller sig fra de andre ved at have et stort 5.000 mAh batteri.

Se også: Priser og tilbud på billige telefoner