Hvilken pris får iPhone SE 3 5G?

iPhone SE 3 5G kan få en pris, der er langt under tidligere modeller i serien - vejledende pris kan lande fra 2.999 kroner.

Hvilken pris får iPhone SE 3 5G?

For to år siden kom Apple med anden generation af iPhone SE under navnet iPhone SE (2020), og efter sigende skal der komme en tredje generation af modellen i år – iPhone SE 3 eller SE+ 5G. Den forventes at blive præsenteret ved et event 8. marts, hvor man også forventer en præsentation af en opgraderet iPad Air.

Kan blive betydeligt billigere end tidligere

Apple har endnu ikke bekræftet eventet, men det hindrer ikke rygterne i at gå. Det nyeste handler om prisen på den kommende tredje generation af iPhone SE. Analytiker John Donovan mener, at iPhone SE 2022 kan få startpris på 300 dollars. Det er i så fald 99 dollars mindre end basisversionen af iPhone SE 2020.

En anden analytiker, Daniel Ives, tror derimod, at Apple holder sig til en startpris på 399 dollars for basisversionen. Han udelukker dog ikke muligheden for en billigere pris. Med en pris på 300 dollars kan det betyde, at iPhone SE 3 5G får en pris på 2.999 danske kroner. Tidligere har den billigste model ligget på 3.655 kroner.

Det, der taler imod en lavere pris, er, at Apple uhyre sjældent står bag den slags prisfald. I disse tider med mangel på chipset og komponenter generelt kunne man forvente en mindre prisstigning. Det bliver uhyre interessant at se, hvilken vej Apple går, når de lanceret den nye SE-model om kort tid.

Se også: De bedste iPhone-køb

5G, bedre kamera og kraftfuld chipset

Den nye iPhone SE, der siges at få modelnavnet iPhone SE+ 5G, forventes at understøtte 5G, få et forbedret kamera og Apples A15 Bionic-chip, der også er at finde i Apples iPhone 13-serie fra sidste år.

Den nye version af iPhone SE har altså visse forbedringer i forhold til forrige model, men når det gælder designet, er der ikke mange ændringer at spore. Det forventes, at den beholder samme iPhone 8-lignende udseende som tidligere.

Du kan sammenligne priser på iPhone SE 2020 her:

De bedste priser på Apple iPhone SE 2020 64 GB

Opdateret 25/4 2024

Udbyder
Pris
Dagens bedste tilbud
Inphone.dk
Mindstepris
2.799,-
2.799,-
Telenor
Mindstepris
2.989,-
2.989,-
Labtech Data
Mindstepris
3.337,-
3.337,-

Apple iPhone SE 2020 64 GB udbydes af 19 udbydere. Du kan spare op til 5.799,-. Ovenfor ser du dagens tre bedste tilbud på Apple iPhone SE 2020 64 GB

Sammenlign aktuelle priser hos 19 webshops »

Se også: Sammenlign priser på iPhone