Mobiltelefoner med hurtigste opladning

Mange telefoner har i dag rigtig hurtig opladning, men hvilke har den hurtigste opladning? Se fordele ved mobiltelefoner med lynopladning.

Mobiltelefoner med hurtigste opladning

I takt med at smartphones bliver en stadig mere integreret del af vores dagligdag, bliver opladningstid og batterilevetid afgørende faktorer for en god brugeroplevelse.

Mobilbank, kørekort, ID-kort, betaling, underholdning og så videre lige ved hånden er ikke meget værd, hvis man hele tiden skal bekymre sig om, hvorvidt der nu også er strøm nok på batteriet.

Traditionelt set har mange kigget på batteriets kapacitet som en indikator for, hvor længe en telefon kan holde sig tændt. Dog har lynopladning vist sig at være en gamechanger – og måske vigtigere end blot at have et større batteri.

Se også: Test af nyeste mobiltelefoner

Hurtigere opladning, mere fleksibilitet

Lynopladning gør det muligt at oplade telefonen markant hurtigere end ved almindelige opladningsmetoder. Hvor det før kunne tage 2-3 timer at oplade en telefon fuldt, kan lynopladning levere op til 50 procent batterikapacitet på blot 10-15 minutter. Det gør det muligt for brugerne hurtigt at få tilstrækkeligt med batteri på farten, og det minimerer tiden, hvor man er afhængig af en oplader.

Er man på vej ud af døren og ser, at mobilen trænger til at blive ladet op, så kan man få rigeligt med power med 5-7 minutters opladning.

Lynopladning fjerner behovet for at planlægge opladningstider omhyggeligt eller huske at lade om aftenen inden sengetid. Med blot nogle minutters opladning kan man opnå flere timers brug, hvilket giver mere frihed og fleksibilitet. Især for personer, der rejser meget eller er afhængige af deres telefon i arbejdssammenhæng, kan lynopladning gøre en væsentlig forskel.

Se også: Sammenlign priser på mobiltelefoner

Mobiltelefoner der lader hurtigst

Herunder guider vi til telefoner med den kraftigste og hurtigste opladning. Hastighederne er som annonceret af producenten. Det er ikke altid, der foregår med helt samme fart i virkeligheden, men som regel drejer det sig kun om et par minutters forskel.

Bemærk, at man skal benytte den medfølgende oplader i æsken til telefonen for at opnå de hurtige hastigheder. Der følger ikke en lader med til alle telefoner og så skal man købe en af producenten, der understøtter telefonens opladningsteknologi.

Motorola Edge 50 Pro

  • 125 W opladning med kabel
  • 50W opladning trådløst
  • 4.500 mAh batteri
  • Opladning fra 1-100 procent: 18 minutter

Se aktuelle priser og tilbud på Motorola Edge 50 Pro

Xiaomi 14T Pro

  • 120 W opladning med kabel
  • 50W opladning trådløst
  • 5.000 mAh batteri
  • Opladning fra 1-100 procent: 19 minutter

Se aktuelle priser og tilbud på Xiaomi 14T Pro

Xiaomi Poco F6 Pro

  • 120 W opladning med kabel
    5.000 mAh batteri
  • Understøtter ikke trådløs opladning
  • Opladning fra 1-100 procent: 19 minutter

Se aktuelle priser og tilbud på Xiaomi Poco F6 Pro

Xiaomi Redmi Note 13 Pro+

  • 120 W opladning med kabel
  • 5.000 mAh batteri
  • Understøtter ikke trådløs opladning
  • Opladning fra 1-100 procent: 19 minutter

Se aktuelle priser og tilbud på Xiaomi Redmi Note 13 Pro+

OnePlus 12R

  • 100 W opladning med kabel
  • 5.500 mAh batteri
  • Understøtter ikke trådløs opladning
  • Opladning fra 1-100 procent: 26 minutter

Se aktuelle priser og tilbud på OnePlus 12R

Med så hurtig opladning kan stort set alle telefoner på listen herover lade op fra 1-50 procent på 10-12 minutter.

Se også: Guides, tilbud og gode råd til mobiltelefoner

Har iPhone hurtig opladning?

Apple siger selv, at iPhone kan lade op rigtig hurtig, men sammenlignet med de hurtigste Android-telefoner kan de ikke. Herunder kan du se, hvor hurtig Apples seneste iPhone 16 Pro Max kan lades op.

  • 30 W opladning med kabel
  • 25W opladning trådløst
  • 4.685 mAh batteri
  • Opladning fra 1-100 procent: 1 time og 45 minutter

Se aktuelle priser og tilbud på iPhone 16