Motorola Edge 60 Pro – vild batteritid i et slankt format

Motorola Edge 60 Pro kommer med et vildt batteri på 6.000 mAh, men har alligevel et slankt og let design. Test og pris på Motorola Edge 60 Pro.

Motorola Edge 60 Pro – vild batteritid i et slankt format

Motorola Edge 60 Pro er Motorolas nyeste bud på en premium-mellemklasse smartphone, der kombinerer elegant design, stærk hardware og avancerede funktioner til en konkurrencedygtig pris.

Introduktion til Motorola Edge 60 Pro

Motorola Edge 60 Pro kombinerer et slankt design, høj ydeevne og lang batterilevetid til en attraktiv pris på 4.799 kroner. Derudover skiller den sig ud med en ekstremt lysstærk 6,7” pOLED-skærm, 50 MP-kameraer for og bag samt et kraftfuldt 6.000 mAh batteri.

Den har som udgangspunkt flere rigtig gode kort på hånden til at gøre den til et seriøst bud på din næste telefon. Spørgsmålet er, om det hele er nok til at vinde folks mobilhjerter.

Se også: Test af smartphones

Motorola Edge 60 Pro – bedømmelse

Design og materiale: 8/10
Brugervenlighed: 9/10
Batterilevetid: 10/10
Skærm: 8/10
Kamera: 8/10
Hastighed i brugerflade: 9/10
Datahastighed: 10/10
Spiloplevelse: 8/10
Antennekvalitet: 5/10
Samtalekvalitet: 7/10

Samlet karakter til Motorola Edge 60 Pro: 82/100

Se aktuelle priser på Motorola Edge 60 Pro her.

Test af Motorola Edge 60 Pro

Format og design

Edge 60 Pro præsenterer et slankt og moderne design med en 6,7-tommer quad-curved pOLED-skærm, der leverer en opløsning på 1220 × 2712 pixels (1.5K) og en opdateringshastighed på 120 Hz.

Skærmen – af den lettere buede slags – understøtter HDR10+ og når op til 4.500 nits i lysstyrke, hvilket sikrer fremragende synlighed selv i stærkt sollys. En telefon som den langt dyrere iPhone 16 Pro max tilbyder kun 2.000 nits lysstyrke, så det er ret vildt med så kraftig lysstyrke på Edge 60 Pro.

Telefonen er beskyttet af Gorilla Glass 7i og er IP68/IP69-certificeret samt MIL-STD-810H-kompatibel, hvilket gør den både stilfuld og robust. MIL-STD-810H er en militærstandard, som produkter til militæret skal opfylde for at komme i betragtning, så det er imponerende.

Vi har fået en model i en frisk blå farve, som bestemt skiller sig ud – farven hedder PANTONE Dazzling Blue. Derudover kommer den i OANTONE Shadow (det ligner en flot grå farve) og PANTONE Sparkling Grape (det ligner en spændende lilla variant). Motorola har et samarbejde med farveeksperterne fra PANTONE og det kommer i stor stil til udtryk på Edge 60 Pro.

Se også: Slanke telefoner med robust design

Brugerflade og opdateringer

Edge 60 Pro kører på Android 15 med Motorolas Hello UI, der tilbyder en ren og intuitiv brugeroplevelse. Jeg er vild med brugerfladen. Den er simpel og hurtig og Motorolas egne få tilføjelser og tilpasninger bidrager til at gøre den samlede brugeroplevelse.

Motorola lover tre års OS-opdateringer og fire års sikkerhedsopdateringer. Det er et punkt, hvor Motorola skal oppe sig mere. Både Samsung, OnePlus og Xiaomi tilbyder fem eller endnu flere års Android-opdateringer på deres premium-telefoner.

Se også: Smartphones med hurtig brugerflade

Kamera

Telefonen er udstyret med et alsidigt triple-kamera setup: en 50 MP hovedsensor med optisk billedstabilisering (Sony LYTIA 700C), en 50 MP ultravidvinkel og en 10 MP telefoto-linse med 3x optisk zoom.

Det er en stærk kombination af kamerafunktioner og det ser man også på de billeder, man tager. Billederne er skarpe og farvekorrekte, og det næste uanset hvilken situation du tager billeder i.

Frontkameraet er også på 50 MP, hvilket gør Edge 60 Pro ideel til selfies og videokonferencer. Både for- og bagkameraer understøtter 4K-videooptagelse.

Se også: Smartphones med bedste kamera

Batteri og opladning

Motorola Edge 60 Pro er en let og slank mobil, og derfor tror man næsten ikke sine egne øjne, når man læser, at den har et batteri på 6.000 mAh. Med et massivt 6.000 mAh batteri tilbyder Edge 60 Pro enestående batterilevetid for en mobil som denne – jeg skal anstrenge mig, hvis jeg skal lade op efter to dages brug. Batterilevetiden er virkelig i top.

Telefonen understøtter 90W hurtigopladning via kabel, 15W trådløs opladning og 5W omvendt trådløs opladning. En halv times opladning med 90W kabel giver cirka 80 procent batteri. De sidste 20 procent tager omkring 20-25 minutter ekstra.

Ifølge DXOMARK har Edge 60 Pro opnået topplaceringer for batteritid og opladningshastighed og i praksis kan vi også kun prise begge dele.

Eneste anke omkring batteriet er den trådløse opladning, der er en kende for langsom.

Se også: Telefoner med længste batteritid

Konklusion: Pris og kvalitet

I Danmark er Motorola Edge 60 Pro tilgængelig til en vejledende pris på 4.799 kr. uden abonnement. Den kan købes lige nu for under 4.500 kroner.

Se aktuelle priser på Motorola Edge 60 Pro her.

Telefonen tilbyder en imponerende kombination af premium-funktioner, holdbart design og lang batterilevetid, hvilket gør den til et attraktivt valg i mellemklassen.

Alternativer

OnePlus Nord – se aktuelle priser på OnePlus Nord 4

Xiaomi 14 – se aktuelle priser på Xiaomi 14

Samsung Galaxy S25 – se aktuelle priser på Samsung Galaxy S25