Pris på Google Pixel 7 og 7 Pro – se hvad de koster

Google har netop løftet sløret for Pixel 7 og 7 Pro, som officielt kommer til Danmark. Se danske priser, forudbestilling og mere på begge telefoner.

Pris på Google Pixel 7 og 7 Pro – se hvad de koster

Langt om længe har Google taget sig sammen og lanceret deres egne smartphones i Pixel-serien i Danmark. Google Pixel 7 og 7 Pro kan snart købes i Danmark. Læs her om de danske pris på Pixel 7 og 7 Pro, forudbestilling og telefonernes ankomst i butikker.

Se også: Sammenlign priser på Pixel-telefoner

Kort om Pixel 7 og 7 Pro

I hjemlandet er Googles Pixel-telefoner bedst kendte for deres virkelig gode kameraer, rene Android-brugerflade og hurtige softwareopdateringer. Det har været muligt for danskere at købe Pixel-telefoner tidligere, men det har været uofficuelt og via parallelimport til overpris. Men den tid er slut, for nu kommer Pixel-telefonerne endelig til landet.

Pixel 7 og 7 Pro er de to nye modeller fra Google, som byder på et alternativt og ret lækkert design. Designet minder meget om sidste års Pixel 6 og 6 Pro.

Derimod er der flere opgraderinger at se i de nye modeller. Her er forbedret ydeevne i den ny Tensor G2-chip, endnu bedre kameraer med forbedret zoom, forbedret batteritid og højere sikkerhed.

Alle funktioner og specifikationer kender du sikkert, hvis du er landet på denne artikel. Lad os derfor i stedet kigge på de officielle danske priser på Pixel 7 fra Google.

Se hvad Pixel 7 og Pixel 7 Pro koster i Danmark

Googles nye Pixel-telefoner kommer i to varianter: 7 og 7 Pro, hvor sidstnævnte er den dyrere topmodel. Se priser herunder:

  • Pris på Pixel 7: 4.999 kroner for 128 GB og 5.799 kroner for 256 GB.
  • Pris på Pixel 7 Pro: 6.999 kroner for 128 GB og 7.799 kroner for 256 GB.

Se også: De bedste telefoner fra Google

Farver og forudbestilling

Pixel 7 kommer i farverne Obsidian (dybsort), Lemongrass (citrongræs) og Snow (snehvid). Pixel 7 Pro kommer i farverne Obsidian (dybsort), Hazel (hasselgrøn) og Snow (snehvid). De forventes at lande i butikkerne fra den 13. oktober.

Se også: Nyheder om smartphones