Ny mobil: Skal jeg vælge en Samsung eller Apple iPhone?

Når danskerne køber en smartphone, står valget typisk mellem en smartphone fra Samsung eller en iPhone fra Apple. Få hjælp til at vælge mellem de to mærker, hvis du er helt på bar bund.

Ny mobil: Skal jeg vælge en Samsung eller Apple iPhone?

Samsung og Apple er de to klart mest populære smartphonemærker herhjemme i Danmark. Men hvilke af de to mærker skal man vælge, hvis man ingenting ved om smartphones, men bare vil have det, der passer bedst til ens behov? Fortvivl ej. Vi guider dig igennem valget mellem Samsung eller iPhone.

På Mobilpriser.dk har vi gennem årene testet mange smartphones fra både Apple og Samsung. På 10 forskellige parametre bedømmer vi telefonerne på en skala fra 1 til 100 og giver til sidst en samlet bedømmelse over telefonerne.

Se også: Bedste priser på Samsung-telefoner

Samsung eller iPhone: Hvilket mærke er bedst?

Nedenstående kondenserer de samlede bedømmelser på henholdsvis fem Samsung-telefoner og fem iPhones. Dermed får du et generelt billede af, hvordan Samsung-telefoner klarer sig i forhold til iPhones og omvendt. Se nedenfor, om din næste smartphone skal være en Samsung eller iPhone.

Antennekvalitet: Samsung er bedst

Samsung: 8 | iPhone: 4

Antennekvaliteten i en smartphone er uhyre vigtig. God antennekvalitet giver som regel også en god forbindelse til internettet og sikrer, at der hele tiden er dækning. En god antennekvalitet hjælper også til en bedre batteritid, da et godt og stærkt signal takket være en god antenne betyder, at telefonen ikke skal bruge en masse strøm på at forstærke et svagt signal.

Vores test af de fem iPhones og fem Samsung-telefoner, der samlet set har klaret sig bedst, tegner et billede af, at Samsung-telefoner har den bedste antennekvalitet. Samsungs bedste telefoner får i gennemsnit en bedømmelse på 8 (god) ud af 10, mens Apples iPhones kun må nøjes med 4 (dårlig) ud af 10. Det er særligt Samsung Galaxy Note 20 Ultra og Galaxy S20 Ultra, der klarer sig godt i forhold til antennekvalitet.

Batterilevetid: Samsung er bedst

Samsung: 9,6 | iPhone: 6,2

Batteritiden er også en vigtig parameter. Uden et godt batteri er der ikke den store fidus i et have en smartphone med et godt kamera, en prangende skærm og andre sjove features.

Her tegner der sig også et billede af, at Samsungs smartphones klarer sig bedst. Fire af dem fem bedste Samsung-smartphones får bedømmelsen 10 (fremragende), mens iPhone 12 Pro Max topper med bedømmelsen 8 (god). En populær iPhone såsom iPhone 12 ligger kun med en bedømmelse på 5 (gennemsnitlig).

Er en lang batteritid vigtig for, skal du altså vælge en Samsung-topmodel. Dette er ikke Apples stærkeste område.

Kamera og video: Samsung er bedst

Samsung: 9,4 | iPhone: 8,4

På kamerafronten er det lidt tættere mellem de to mærker. Både Samsung og Apple klarer sig rigtigt fint her. Det er dog Samsung, der topper af de to med en samlet bedømmelse på 9,4 ud af 10. Til sammenligning ligger Apples bedste iPhones med en gennemsnitlig bedømmelse på 8,4 ud af 10.

Samsung Galaxy Note 20 Ultra og Galaxy S21 Ultra, som begge har et 108 megapixel primært bagkamera, scorer bedst med hele 10 ud af 10. Samsung Galaxy S21, som er en populær smartphone i Danmark, ligger dog ikke langt efter med bedømmelsen 9 (virkelig god).

iPhone 12 Pro Max er dog helt på højde med Samsungs bedste smartphones på kamerafronten. Den får nemlig også bedømmelsen 10. Dog daler kamerakvaliteten en smule i den almindelige iPhone 12, som ’kun’ får bedømmelsen 7 (god).

Er kameraet det absolut vigtigste i din næste smartphone, får du det ypperste i en af Samsungs bedste topmodeller.

Datahastighed: Samsung er bedst

Samsung: 10 | iPhone: 9,6

Vi danskere bruger mere mobildata end aldrig før, så det er selvfølgelig også afgørende, at telefonerne er hurtige på internettet, når man surfer efter nyheder eller shopper på nettet. Her er det generelt også Samsung, der klarer sig bedst.

Alle Samsungs fem bedste smartphones får bedømmelsen 10 ud af 10, mens samme bedømmelse gives til tre af Apples fem bedste iPhones. Det drejer sig om iPhone 12, iPhone 12 Pro og iPhone 12 Pro Max. Der er altså praktisk talt ingen forskel mellem Samsung og iPhone på dette punkt, da de to øvrige iPhones tildeles bedømmelsen 9.

Skærm og billede: Samsung er bedst

Samsung: 9,6 | iPhone: 7,8

En god skærm, der har flotte farver og korrekt farvegengivelse med en høj opløsning, der giver et skarpt billede, er også vigtig. Igen er det Samsung, der klarer sig bedst med en samlet bedømmelse på 9,6 (fremragende), mens Apples fem bedste iPhone får en gennemsnitlig bedømmelse på 7,8 (god).

Alle Samsungs seneste Ultra-modeller, dvs. S20 Ultra, Note 20 Ultra og S21 Ultra, får bedømmelsen 10 ud af 10. Det er måske heller ikke så mærkeligt, når Samsung leverer markedets bedste mobilskærme og selv gør brug af dem. Apple er dog ikke langt efter på skærmkvalitet, da Apple får leveret skærme af blandt andet Samsung. De bedste skærme finder man i iPhone 12 Pro Max. Men ingen iPhones når dog helt Samsungs topmodeller, når det kommer til skærmkvalitet.

Brugervenlighed: iPhone er bedst

iPhone: 8,2 | Samsung: 7,8

En smartphone, som ikke er brugervenlig, er ikke god. Derfor bruger mobilproducenterne også mange ressourcer på at optimere softwaren, så den er så intuitiv og brugervenlig som overhovedet muligt. Det kan være alt fra den indledende opsætning af telefonen til softwarens generelle brugerflade – om menuerne er logisk opbyggede, og softwaren fungerer, som man forventer.

Når det kommer til software, er Apple bedst. iOS 14 på de seneste iPhones får en samlet bedømmelse i forhold til brugervenlighed på 8,2 (virkelig god), mens Android 11 med Samsungs egen One UI-tilpasning ikke er helt på højde med iOS. Brugerfladen på Samsungs bedste telefoner får bedømmelsen 7,8 (god) ud af 10.

Samtalekvalitet: Samsung er bedst

Samsung: 8,8 | iPhone: 6

Selv om en smartphone i dag kan nærmest alt, hvad en computer kan, skal den dog også kunne gennemføre et telefonopkald i god kvalitet. Telefoner kan blandt andet opnå bedre samtalekvalitet ved at understøtte VoLTE. Også telefonens højtaler til samtaler spiller en rolle, ligesom den skal have gode mikrofoner til at optage din stemme.

På det område er det Samsung, der scorer bedst. Især Galaxy Note 20 Ultra (10), men også Galaxy S20 Ultra og Galaxy S21 ligger begge højt med en bedømmelse på 9. Alle iPhones med de samlede bedste bedømmelser får på det punkt bedømmelsen 6 (gennemsnitlig).

Gaming og streaming: Samsung er bedst

Samsung: 9,4 | iPhone: 8,2

Gaming bliver mere og mere populært – også i smartphones der ikke er deciderede gamingtelefoner. Gaming kræver en hurtig processor, god skærm, lang batteritid og at telefonen ikke bliver ubehagelig varm i brug.

Smartphones bruges også flittigt til streaming, hvilket stiller krav til især skærmkvaliteten og opløsningen samt telefonens datahastigheder.

Her er det igen Samsung, der klarer sig bedst med en samlet bedømmelse på 9,4 mod 8,2 for iPhones. Samsung Galaxy Note 20 Ultra, S20 Ultra og S21 Ultra får alle bedømmelsen 10, mens iPhone 12 Pro Max også får topkarakteren.

Design og materiale: Lige gode

iPhone: 8,6 | Samsung: 8,6

Når det kommer til telefonernes design og materialer, er Samsung-smartphones og iPhones lige gode. De bedste telefoner fra begge mærker får samme bedømmelse på 8,6 i forhold til design og byggekvalitet. Det er især telefonernes holdbarhed og ridsebestandighed, der er afgørende for en god bedømmelse.

iPhone 12 Pro er det bedste valg, hvis du vil have en solid telefon, der ikke går nemt i stykker, men også iPhone 12 Pro Max, Samsung Galaxy Note 20 Ultra, Galaxy S21 Ultra og Galaxy S21+ er glimrende på det punkt med bedømmelsen 9.

Navigationshastighed: Samsung er bedst

Samsung: 10 | iPhone: 9,6

En smartphone, hvor brugerfladen hakker og føles langsom, er super irriterende. Derfor er det også vigtigt at kigge på telefonernes hastighed i brugerfladen. Kan processoren drive telefonerne hurtigt og flydende?

Her er både Samsung og Apple førende. Det er dog Samsung, der lige akkurat overgår Apple. Samsungs fem bedste mobiler får alle 10, mens iPhone 11 Pro og iPhone 12 må ’nøjes’ med bedømmelsen 9, hvilket trækker en lille smule ned i det samlede gennemsnit.

Samsung eller iPhone? Samsung er samlet set bedst

Blandt de fem smartphones fra henholdsvis Samsung og Apple, som vi her har kigget på, er det Samsungs smartphones, der får den bedste samlede bedømmelse. De ender med en gennemsnitlig bedømmelse på 91,2 (fremragende) ud af 100, mens Apples fem bedste iPhones får en gennemsnitlig bedømmelse på 76,6 (god) ud af 100.

De svageste punkter i iPhones er antennekvaliteten, samtalekvaliteten og batterilevetiden, mens de klarer sig bedst, når det kommer til internethastigheden og navigationshastighed.

Samsungs bedste telefoner kæmper mest med brugervenligheden og dernæst antennekvaliteten. Samsungs telefoner opnår også de bedste bedømmelser på parametrene datahastighed og navigationshastighed.

Hvis du vil have hele pakken, er det altså en af Samsungs smartphones, du skal gå efter. Den Samsung, der klarer sig bedst, er Galaxy Note 20 Ultra med bedømmelsen 94 ud af 100. Se prisen på flagskibet nedenfor.

De bedste priser på Samsung Galaxy Note 20 256 GB + 5G

Opdateret 26/4 2024

Udbyder
Pris
Dagens bedste tilbud
Telegiganten
Mindstepris
5.655,-
5.655,-
Salgsbutikken
Mindstepris
5.702,-
5.702,-
Dataworld
Mindstepris
6.267,-
6.267,-

Samsung Galaxy Note 20 256 GB + 5G udbydes af 9 udbydere. Du kan spare op til 3.729,-. Ovenfor ser du dagens tre bedste tilbud på Samsung Galaxy Note 20 256 GB + 5G

Sammenlign aktuelle priser hos 9 webshops »

Der kan dog være gode grunde til at vælge en iPhone i stedet, for eksempel hvis du foretrækker iOS i stedet for Android. I så fald er iPhone 12 Pro Max med bedømmelsen det bedste køb, da den får bedømmelsen 94 ud af 100. Herunder kan du se den aktuelle pris på iPhone 12 Pro Max.

De bedste priser på Apple iPhone 12 Pro Max 5G 128 GB

Opdateret 26/4 2024

Udbyder
Pris
Dagens bedste tilbud
Telenor
Mindstepris
8.549,-
8.549,-
Teleboxen
Mindstepris
9.199,-
9.199,-
Telegiganten
Mindstepris
9.499,-
9.499,-

Apple iPhone 12 Pro Max 5G 128 GB udbydes af 15 udbydere. Du kan spare op til 1.895,-. Ovenfor ser du dagens tre bedste tilbud på Apple iPhone 12 Pro Max 5G 128 GB

Sammenlign aktuelle priser hos 15 webshops »

Se også: Bedste priser på iPhones