Sony Xperia 1 IV og Xperia 10 IV – se priser og specifikationer

Sony lancerer i dag flagskibet Xperia 1 IV og den mere budgetvenlige Xperia 10 IV. Se specifikationer, funktioner og danske priser på dem her.

Sony Xperia 1 IV og Xperia 10 IV – se priser og specifikationer

I dag har Sony løftet sløret for to nye familiemedlemmer til deres portefølje af smartphones. Det er topmodellen Sony Xperia 1 IV og Xperia 10 IV, som vi i denne artikel kigger nærmere på. Her får du danske priser, specifikationer og funktioner i Sony Xperia 1 IV og 10 IV.

Se også: Sammenlign priser på mobiltelefoner

Specifikationer på Sony Xperia 1 IV

Sonys nyeste topmodel hedder Xperia 1 IV, som bygger videre på sidste års Xperia 1 III. Og det betyder kort fortalt, at der i denne smartphone er et stort fokus på fotografering, videooptagelse, film, musik og spil.

I Sony Xperia 1 IV finder man et revolutionerende kamera. Telefotokameraet kan nemlig zoome kontinuerligt takket være et revolutionerende nyt design. Det nye område er 85 mm til 125 mm, hvilket giver en 3,5-5x optisk zoom. Alle tre kamerasensorer på telefonens bagside er på 12 megapixel og understøtter funktioner som Optical SteadyShot med FlawlessEye, Eye AF, samt objektsporing og autofokus i realtid.

Derudover byder Sony Xperia 1 IV på 6,5 tommer OLED-skærm i 4K-opløsning i 21:9-format. Skærmen understøtter 120 Hz, HDR BT.2020, er 50 procent mere lysstærk og er beskyttet af nyeste Gorila Glass Victus.

Ydeevnen kommer fra en Snapdragon 8 Gen 1, der har 12 GB RAM og 256 GB lagerplads. Batteriet er på 5.000 mAh og kan oplades med 30 Watt. Den kommer dog uden strømadapter i æsken.

Vi har netop fået Sony Xperia 1 IV til test. Forvent en anmeldelse i den nærmeste fremtid.

Dansk pris og tilgængelighed på Sony Xperia 1 IV

I Danmark får Sony Xperia 1 IV en vejledende pris på 9.999 kroner. Fra den 23. maj bliver det muligt at forudbestille Xperia 1 IV og modtage et par WH-1000XM4 in-ear-høretelefoner oveni. Tilbuddet gælder så længe lager haves.

Sony Xperia 10 IV
Sony Xperia 10 IV

Specifikationer på Sony Xperia 10 IV

Sony lancerede også Xperia 10 IV, der er mere kompakt og budgetvenligere. På designet er der ikke sket meget, men dette kan vi også sige for flagskibet Xperia 1 IV. Der er dog flere nye ting at finde inde i telefonen her, blandt andet et større batteri.

Sony Xperia 10 IV er en af de mindre Android-telefoner med en skærmstørrelse på 6 tommer. Den vejer kun 161 gram og måler 153 x 67 x 8.3 millimeter. Skærmen er en kvalitets OLED-skærm, men her er dog ingen 120 Hz at finde  – og opløsningen er lavere end topmodellen.

Ydelsen leverer af en Snapdragon 695. Dertil er der 6 GB RAM og 128 GB lagerplads. Er det ikke plads nok, understøtter Xperia 10 IV også MicroSD-hukommelseskort. Strømmen til disse komponenter kommer fra et 5.000 mAh batteri, der kan oplades med op til 30 Watt.

Kameraet består af en 12 megapixel hovedsensor med blænde f/1,8 og optisk stabilisering, et 8 megapixel telefotokamera med 2x optisk zoom og et 8 megapixel ultravidvinkelkamera.

Dansk pris og tilgængelighed på Sony Xperia 10 IV

I Danmark får Sony Xperia 10 IV en vejledende pris på 3.999 kroner. Fra den 23. maj bliver det også muligt at forudbestille Xperia 10 IV og modtage et par WH-XB910N oveni. Tilbuddet gælder så længe lager haves.

Se også: De bedste mobiltelefoner på markedet nu