Spar 1.400 kroner på Samsung Galaxy S20 FE

Samsung Galaxy S20 FE fra oktober 2020 bliver ved med at falde i pris. På blot 10 måneder er den faldet 1.400 kroner i pris. Et teleselskab sælger også S20 FE 5G til en særlig skarp pris lige nu.

Spar 1.400 kroner på Samsung Galaxy S20 FE

Samsung Galaxy S20 FE var i forvejen en god telefon til prisen, da Samsung introducerede den i oktober 2020. Men siden lanceringen er den faldet en del i pris. Dens pris er allerede faldet med over 1.400 kroner, viser Mobilpriser.dk’s gennemgang.

Der kan være mange gode grunde til at købe en telefon, lige når den kommer på markedet. Man får lov til at eje noget af det nyeste teknologi, der findes, og der er ofte gode introduktionstilbud. Men der kan samtidig også være rigtig gode grunde til at vente med at slå til. Forbrugerelektronik falder nemlig generelt utroligt hurtigt i pris. Det samme er tilfældet med Samsung Galaxy S20 FE.

Den bedste pris på Samsung Galaxy S20 FE lige nu

Introprisen på 5.199 kroner for 4G-udgaven er konsekvent faldet stille og roligt siden efteråret. Faktisk så meget, at markedsprisen lige nu ligger et godt stykke under 4.000 kroner. Det er altså mere end 1.400 kroner billigere, end da den kom til salg i oktober. Det svarer til en reduktion i prisen på 27 procent alene ved at vente i 10 måneder på at købe telefonen.

Nedenfor kan du se de aktuelle priser på Samsung Galaxy S20 FE med 128 GB lagerplads.

De bedste priser på Samsung Galaxy S20 FE 128 GB + 4G

Opdateret 19/5 2024

Udbyder
Pris
Dagens bedste tilbud
Inphone.dk
Mindstepris
3.599,-
3.599,-
Salgsbutikken
Mindstepris
4.108,-
4.108,-
Telegiganten
Mindstepris
4.499,-
4.499,-

Samsung Galaxy S20 FE 128 GB + 4G udbydes af 12 udbydere. Du kan spare op til 3.390,-. Ovenfor ser du dagens tre bedste tilbud på Samsung Galaxy S20 FE 128 GB + 4G

Sammenlign aktuelle priser hos 12 webshops »

Godt tilbud på Galaxy S20 FE 5G hos teleselskab

En af fordelene ved at købe telefonerne kontant hos en forhandler er, at du ikke binder dig til noget som helst. Hvis du i forvejen har et godt mobilabonnement, som ikke kan matches hos teleselskaberne i dag, er det ofte den bedste løsning at købe telefonerne uden abonnement.

Hvis du dog ikke har noget imod at binde dig til 6 måneders mobilabonnement, findes der ofte rigtige gode priser på telefoner. Det gælder også for Samsung Galaxy S20 FE med 5G, som lige nu kan købes med masser af mobilrabat hos TELMORE.

Ved at binde dig til et mobilabonnement med 20 timers tale og 40 GB data (herunder 13 GB i EU) for 149 kroner om måneden i seks måneder kan du nemlig købe Samsung Galaxy S20 FE 5G for kun 2.699 kroner. Det giver en mindstepris efter 6 måneder på 3.593 kroner – altså en del lavere end markedsprisen på 5G-udgaven, som pt. ligger på omkring 4.250 kroner. Samtidig får du også 5G-udgaven af S20 FE i stedet for 4G-udgaven.

Faren ved at købe mobiltelefoner med mobilrabat er selvfølgelig, at man får købt et alt for stort mobilabonnement til en høj månedspris, som man ikke får justeret efter bindingsperioden. Det er derfor kun et godt tilbud, hvis du rent faktisk bruger det indhold, der følger i abonnementet under og efter bindingsperioden – medmindre du opsiger det i mellemtiden eller ændrer det til et abonnement, der passer til dit behov.

Se også: Bedste priser og tilbud på Samsung-telefoner