Store mobiler med store skærme – fordele og ulemper
Det er nok gået op for de fleste, at der findes flere store mobiltelefoner på markedet, end der findes små. Det er der oplagte grunde til, som vi her i artiklen vil gennemgå. Hvilke fordele og ulemper har de store skærme på de store mobiler? Læs med her.
Se også: Sammenlign priser på alle mobiltelefoner
Hvorfor er mobiler blevet så store?
Siden Samsung lancerede Galaxy Note-serien for snart 10 år siden, så er mobiltelefonerne vokset. Samsung startede en trend, hvor andre mobilproducenter hurtigt fulgte trop, og selv her knap ti år efter stadig er gældende. Langsomt begynder vi dog at se markedet skifte, hvor der igen dukker flere små mobiler op. Det betyder dog ikke, at de store mobiltelefoner forsvinder fra butikkernes hylder.
Til at begynde med voksede mobiltelefonerne primært for, at kunne tilbyde en bedre underholdningsoplevelse med de større skærme. Det gør sig stadig gældende, men med tiden er den større plads indeni mobiltelefonerne også blevet vigtigere. Med hurtigere og kraftigere indmad og masser af nye funktioner, så har smartphoneproducenterne skulle finde mere plads til indmaden i mobiltelefonerne. Samtidig har der været et behov for større batterier, hvilket også optager mere plads. De store mobiler har plads til mere i deres kabinet, og selvfølgelig også til større skærme.
Derudover er vi blevet vænnet til at bruge de større mobiltelefoner, og det er stadig et trækplaster for smartphoneproducenterne at kunne tilbyde de største skærme. Se bare Apple, som i år har præsenteret deres største mobiltelefon nogensinde med iPhone 12 Pro Max.
Fordele ved store mobiler
- Overblik/multitasking: Først og fremmest giver den store skærm et bedre overblik over indholdet på skærmen. Elementerne bliver større og det er lettere at ramme rigtigt, også på tastaturet. En større skærm giver også bedre mulighed for at arbejde mere effektivt, hvor man kan have flere apps tilgængelige på den store skærm på samme tid.
- Underholdning: TV, serier, film og anden underholdning bliver bare flottere og sjovere på den større skærm.
- Gaming: Det samme gælder gaming, hvor den store skærm virkelig har en fordel. Spil vil være mere underholdende og det er lettere at se hvad der sker.
- Batteri: Store mobiler med store skærme giver plads til større batteri. Den større skærm er hårdere ved batteriet, som der kan kompenseres for med et større batteri. Specielt ved standby-tid giver det større batteri i store mobiler en stor fordel.
- Kamera og video: Ligesom der er mere plads til større batteri, så er der også plads til bedre kameraer. Jo mere plads der er til et kamera, desto højere kvalitet kan generelt forventes. Dertil giver den store skærm et løft til både foto og video, når disse indfanges og derefter opleves.
- Lyd: Som med kamera og batteri, så giver den større plads i telefonen også plads til bedre højtalere, og i enkelte tilfælde et akustisk kammer. Mere plads til dette giver bedre og højere lyd.
Ulemper ved store mobiler
- Upraktisk store: Det siger måske sig selv, men en større mobiltelefon betyder også, at den kan være mere besværlig at have med. Både i lommen, i tasken og i hånden. Ikke kun er mobilen stor, men den vil også være tung. Nogle af de største mobiltelefoner nærmer sig et kvart kilo. Dertil er det værd at huske på, at det er mere sandsynligt at tabe og dermed ødelægge en større og uhåndterbar mobil.
- Betjening med én hånd: Den store skærm er rar at se på og god til underholdning, men den er ikke god til betjening med en hånd. Det bliver der tit kompenseret for med brugerflader, som flytter vigtige knapper ned på skærmen, men kun til en vis grad. En stor skærm kræver ofte, at der benyttes to hånder til navigation rundt i telefonen.
De 5 bedste mobiler med store skærme
#1 Samsung Galaxy Note 20 Ultra
Skærm på 6,9 tommer. Samlet bedømmelse: 95/100
Bedste pris fra cirka 9.891 kroner – Se aktuel pris på Samsung Galaxy Note 20 Ultra
#2 Samsung Galaxy S20 Ultra
Skærm på 6,9 tommer. Samlet bedømmelse: 91/100
Bedste pris fra cirka 7.590 kroner – Se aktuel pris på Samsung Galaxy S20 Ultra
#3 OnePlus 8 Pro
Skærm på 6,78 tommer. Samlet bedømmelse: 84/100
Bedste pris fra cirka 5.299 kroner – Se aktuel pris på OnePlus 8 Pro
#4 iPhone 12 Pro Max
Skærm på 6,7 tommer. Samlet bedømmelse: 84/100
Bedste pris fra cirka 9.499 kroner – Se aktuel pris på iPhone 12 Pro Max
#5 Motorola Edge+
Skærm på 6,7 tommer. Samlet bedømmelse: 84/100
Bedste pris fra cirka 4.555 kroner – Se aktuel pris på Motorola Edge+