Test af Google Pixel 9a – god mobil til en god pris
En god mobil til en god pris? Så er Googles nye Pixel 9a et af de bedste valg lige nu.
Man får i Pixel 9a en mobil i fremragende kvalitet med et virkelig godt kamera og med softwareopdateringer i hele syv år til en overkommelig pris.
Se også: Sammenlign priser og tilbud på alle telefoner fra Google
Introduktion af Google Pixel 9a
Efter en lille forsinkelse er Google nu klar med en ny mobiltelefonen i den billigere ende af skalaen, som skal tage over for Pixel 8a.
Et hurtigt kig på specifikationerne på Pixel 9a viser, at Google mener det seriøst. Her finder man for eksempel det samme chipsæt, som sidder i seneste flagskib fra Google.
Pixel 9a har blandt andet en forbedret skærm med 60-120 Hz opdateringshastighed, hurtigere ydeevne med Tensor G4-chipsæt, længere batteritid med et større 5.100 mAh batteri, 8 GB RAM og mindst 128 GB lagerplads.
Google påstår, at Pixel 9a har det bedste kamera i prisklassen. Den har et 48 megapixel hovedkamera med OIS, der understøtter 1x zoom i tabsfri kvalitet og op til 8x zoom, og et ultravidvinkel kamera på 13 megapixel.
Google Pixel 9a er beskyttet mod støv og vand (IP68) og Gorilla Glass 3 beskyttelse på skærmen.
Dertil får Pixel 9a hele 7 års Android OS- og sikkerhedsopdateringer. Pixel 9a får alle Googles nye AI-funktioner indbygget, gratis Google VPN og de såkaldte Feature Drops, der er nye funktioner, som løbende kommer til telefonen.
Se også: Test af alle nye mobiltelefoner i Danmark
Pris på Google Pixel 9a
Google Pixel 9a har fået en dansk pris fra 4.299 kr. med 128 GB lagerplads. Ønsker man 256 GB lagerplads er prisen 5.099 kr.
Bedømmelse af Google Pixel 9a
- Design og materiale: 8/10
- Brugervenlighed: 9/10
- Batterilevetid: 9/10
- Skærm: 7/10
- Kamera: 8/10
- Hastighed i brugerflade: 9/10
- Datahastighed: 10/10
- Spiloplevelse: 8/10
- Antennekvalitet: 5/10
- Samtalekvalitet: 7/10
Samlet karakter til Google Pixel 9a: 80/100
Konklusion på test af Google Pixel 9a
Pixel 9a er svær at slå. Den lokker ikke med flest hestekræfter og de vildeste specifikationer, men giver derimod en virkelig god, gennemført og brugervenlig mobiloplevelse.
Den byder på flot design, god ydeevne, lang batteritid, enkel software, gode og anvendelige AI-funktioner og en fin kombination af lagerplads og RAM til prisen.
Men hvor den virkelig skiller sig ud fra konkurrenterne er på kameraet og holdbarheden. Kameraet er nok det bedste i prisklassen og kan matche meget dyrere mobiltelefoner på kvaliteten.
Pixel 9a får hele 7 års software- og sikkerhedsopdateringer – her kan ingen konkurrenter med være i prisklassen. Det sikrer, at Pixel 9a har en meget lang holdbarhed.
Pixel 9a kunne have en bedre skærm, som vi havde ønsket havde højere lysstyrke – men det er udmærket til prisen og vi kan fint leve med det.
Google Pixel 9a er en billig mobil, der er så god, at selv undertegnede – der kan vælge at bruge langt dyrere flagskibsmobiler – har lyst til at blive ved med at bruge den.
Google Pixel 9a er et virkelig godt køb, hvis du har brug for en god og enkel mobiltelefon til en god pris. Den får 80 ud af 100 i test.
Se også: Test af alle mobiltelefoner fra Google
Er der noget dårligt ved Google Pixel 9a?
Skærmen: Skærmen i Pixel 9a skulle gå op til 2.700 nits, men kan langtfra matche skærmen i Samsung Galaxy S25 på op til 2.600 nits. Vi føler ofte, at vi skal skrue meget op for lysstyrken, for at der er tilfredsstillende med lys i den. I skarpt sollys har den det svært.
Opladning: Pixel 9a, som kun understøtter 23 Watt kablet opladning, er ikke særlig hurtig til at lade op. Her bliver den slået af flere konkurrenter.
Ydeevnen: Tensor G4-chipsættet er langt fra det hurtigste på markedet. Det betyder ikke det store i det daglige på Pixel 9a, men manglen på kræfter viser sig en gang i mellem – specielt i spil.
Alternativer til Google Pixel 9a
Google Pixel 9a klarer sig virkelig godt i test, men der er også mange gode alternativer på markedet i samme prisklasse. Her kan du se de tre bedste, som du også bør have i dine overvejelser: