Test af Motorola ThinkPhone: En glimrende erhvervsmobil

Motorola ThinkPhone er en rigtig god mobil til alle, men den henvender sig først og fremmest til erhverv med fokus på sikkerhed.

Test af Motorola ThinkPhone: En glimrende erhvervsmobil

Motorola ThinkPhone er først og fremmest en mobil til virksomheder, der er ude efter en rigtig god mobil med stort fokus på sikkerhed.

Det er ikke en mobil, der vil appellere til almindelige brugere, da fokus på sikkerhedsfunktioner er for stort og for målrettet virksomheder, men bliver man alligevel fristet som almindelig køber, så er det faktisk en rigtig glimrende telefoner med gode specifikationer og funktioner.

Se også: Hvordan gør man iPhone mere sikker at bruge?

Bedømmelse af Motorola ThinkPhone

Design & Materiale: 9/10
Brugervenlighed: 8/10
Batterilevetid: 9/10
Skærm: 8/10
Kamera: 7/10
Hastighed i brugerflade: 9/10
Datahastighed: 10/10
Spiloplevelse: 8/10
Antennekvalitet: 4/10
Samtalekvalitet: 6/10
Samlet karakter: 78/100

Konklusion på test af Motorola ThinkPhone

Motorola ThinkPhone er udviklet til at give virksomheder en smartphone-oplevelse med den samme kvalitet og pålidelighed som alle Lenovo Think-enheder. Lenovo står bag Motorola-brandet i dag.

Med ThinkPhone får kunderne en udvidet pakke af sikkerheds- og supportfunktioner, son en del af Lenovos sikkerhedspakke ThinkShield. ThinkShield er en sikkerhedsplatform, som har grundlæggende sikkerhedspolitikker, funktioner, specialiseret hardware, software og processer, der sikrer sikkerheden for hele enheden.

Virksomheder, der giver deres ansatte en mobil som ThinkPhone, kan være sikre på, at mobilen er beskyttet med indbyggede avancerede hardwarebaserede og A.I.-baserede sikkerhedsløsninger såsom Moto Threat Defense.

Desuden kan man implementere ThinkPhones til slutbrugere med Zero Touch og administrere hele deres flåde af ThinkPhones med enhedsstyringsløsninger som Moto OEMConfig og Moto Device Manager.

Telefon leveres også med Moto Secure, en app, der fungerer som et knudepunkt for emner, der vedrører sikkerhed og privatlivets fred.  Sammen med Moto OEMConfig eller Moto Device Manager kan it-administratorer fjernkonfigurere Moto Secure-funktioner på ThinkPhones, lige fra indstillinger for låseskærmen til netværksadvarsler og forvrængning af pin-layout.

Derudover leveres ThinkPhone med Moto KeySafe, en separat processor, der kører på Android, og som tilføjer et ekstra sikkerhedslag for bedre at beskytte de mest følsomme data i smartphonen. Den isolerer PIN-koder, adgangskoder og kryptografiske nøgler og opbevarer dem i et miljø, der er modstandsdygtigt over for manipulationer, og som beskytter dataene indefra og ud.

Der er ingen tvivl om, at sikkerhed er i fokus på Motorola ThinkPhone og det er da også først og fremmest en mobil til virksomheder, der vil have ekstra sikkerhed i de telefoner, som deres ansatte får.

Det ser vi også ved, at ThinkPhone har tilslutningsmuligheder drevet af Ready For. Blandt mulighederne er Instant Connect, hvor telefon og pc helt automatisk opdager, når de er i nærheden, og opretter forbindelse via WiFi.

Vi har Unified Clipboard, der sikrer problemfri overførsel af kopieret tekst eller seneste fotos, scannede dokumenter og videoer mellem enheder ved at indsætte dem i en hvilken som helst app på den enhed, hvor det skal bruges.

Telefonmeddelelser vises også øjeblikkeligt i Windows Action Center. Hvis du klikker på en meddelelse, starter den tilsvarende telefonapp automatisk på pc-skærmen. Med File Drop kan man Træk og slippe filer mellem ThinkPhone og pc og det er også muligt at åbne enhver Android-app direkte på en pc.

Se også: Bedste regnskabsprogram med lagerstyring

En glimrende mobil generelt – og meget robust

Som mobil er den faktisk ganske glimrende. Det er en kraftfuld sag med Snapdragon 8 Gen 1. Nyeste version er Gen 2, så det kan siges at være lidt skuffende, den ikke kommer med Gen 2, men det er stadig et meget kraftfuld mobil.

Man kan vælge version med 8 eller 12 GB RAM og den kommer med Android 13 fra start. ThinkPhone får mindst 3 års Android OS-opdateringer og 4 års sikkerhedsopdateringer.

Lagerpladsen varierer fra 128 over 256 til 512 GB.

Skærmen er vigtig på en arbejdsmobil og den er god i ThinkPhone. 6,6 tommer stor P-OLED med 144 Hz refresh rate, HDR10+ og Fuld HD-opløsning. Det er faktisk en rigtig fin skærm med god skarphed, flotte farver og hurtig respons på tryk.

Telefonen er robust med Gorilla Glass Victus og ekstra robust fiberbeskyttelse på bagsiden sammen med aluminiumsramme. Den er også IP-certificeret, IP68 og kan klare at komme ud vand og blive udsat for støv. Den kan tåle at blive tabt på cementoverflade fra 1,3 meters højde uden at gå i stykker.

Batteriet er på dejlige 5.000 mAh og den kommer med 68W oplader. Batteriet holder både i lang tid og kan lades hurtigt op – det er en god kombination.

Slutteligt på positivsiden må vi også nævne kameraet. 50 megapixelhovedkamera, 13 megapixel ultravidvinkelkamera og 2 megapixel dybdekamera. Som en god bonus skal nævnes optisk billedstabilisering. Virksomheder får altså også et godt kamera, som deres medarbejdere kan bruge til at dokumentere ting med.

Selfie med portrætfunktion

Med tanke på, at telefonen i så stor grad henvender sig til erhverv, er det svært at forstå, at antennekvaliteten ikke er bedre. Med sar-værdi på 0,94 W/kg er antennekvaliteten på iPhone-niveau og det er ikke opløftende for sikker og pålidelig brug i hverdagen.

Kan Motorola ThinkPhone anbefales, og hvem skal købe den?

Til prisen vil de fleste nok kigge efter en anden mobil, hvor man får endnu højere kvalitet til prisen. Når det er sagt, så er Motorola ThinkPhone faktisk en rigtig god telefon, som sagtens vil kunne stille mange tilfreds.

Man kommer dog ikke komme uden om, at det er en mobil målrettet virksomheder og de får en glimrende mobil til deres medarbejdere, der samtidig Motorola G53 er nok ikke en mobil for dem, der har haft telefoner i mange år og som langsomt har bevæget sig op i kvalitet og også gerne betaler ekstra for høj kvalitet.

Den kan dog sagtens anbefales til dem, der skal i gang med det med smartphones og gerne vil have en god start.

Er du blot ude efter en mobil, der skal levere varen i hverdagen uden at koste en bondegård, så er Motorola G53 også mobilen, du trygt kan vælge.

Den vejledende pris på Motorola G53 er 6.999 kroner. Se aktuelle priser på Motorola ThinkPhone her.