Test af OnePlus Nord 2 5G – Tættest på toppen
Den første telefon i OnePlus’ Nord-serie blev lanceret i august sidste år. Det var et vendepunkt for OnePlus, som blev mødt med skepsis hos mange fans af mærket. På trods af det, så har serien, som i dag består af en håndfuld telefoner, opnået stor succes i Europa, og specielt her i Norden. Nu er OnePlus endelig klar med en afløser for den originale Nord-telefon, OnePlus Nord 2 5G – og har haft den til test. Her er vores bedømmelse af den svære to’er.
OnePlus Nord 2 5G er den hurtigste telefon i serien nogensinde. Eftersom det er den nyeste model, så lyder det måske ikke så imponerende – men det er det faktisk. Og det er også et spændende skifte for den kinesiske producent, som siden deres første smartphone har været kunde hos Qualcomm. Nord 2 er anderledes, for den kommer med et Mediatek chipset. Mediatek har stadig ikke det bedste ry, men jeg er helt overbevist om, at de med Nord 2 vil overbevise mange om, at Qualcomm nu får kamp til stregen. For til en vejledende pris på 3.299 kroner får man en utroligt hurtig telefon i Nord 2 5G, som jeg ærligt talt stadig er imponeret over. Hvad med resten af Nord 2 – kan den i sidste ende anbefales? Jeg kan med ro i sindet fortælle, at OnePlus Nord 2 5G indtil nu er den bedste telefon i prisklassen. OnePlus Nord 2 5G er en “flagship killer”.
OnePlus Nord 2 5G – bedømmelse
Design & Materiale: 8/10
Brugervenlighed: 9/10
Batterilevetid: 9/10
Skærm: 8/10
Kamera: 7/10
Hastighed i brugerflade: 10/10
Datahastighed: 10/10
Spiloplevelse: 9/10
Antennekvalitet: 4/10
Samtalekvalitet: 5/10
Samlet karakter: 79/100
De bedste priser på OnePlus Nord 2 5G 128 GB
Opdateret 21/11 2024
OnePlus Nord 2 5G 128 GB udbydes af 12 udbydere. Du kan spare op til 2.357,-. Ovenfor ser du dagens tre bedste tilbud på OnePlus Nord 2 5G 128 GB
Design som et OnePlus flagskib
Når man holder OnePlus 9 Pro eller OnePlus Nord 2 5G i hånden, så kan man godt blive i tvivl om, hvilken der er topmodellen. Men mærker ikke, at der er næsten 4.000 kroner i forskel på dem. Og man ser det heller ikke, for de bærer samme designlinjer.
Det er en nydelig telefon, som ligger godt i hånden og er et godt kompromis mellem en stor skærm og en lommevenlig størrelse. Den er beskyttet med Gorilla Glass 5 og er også modstandsdygtig overfor vand – dog uden at have en officiel IP-certifikation.
Der er ingen 3,5 mm jackstik og MicroSD-hukommelseskort, men til gengæld er der stereohøjtalere, OnePlus’ gode Alert Slider og en hurtig fingeraftrykslæser i skærmen.
Se også: De flotteste og mest holdbare telefoner
Brugervenligheden er i top
Der er kælet for detaljerne i Nord 2 5G, som kommer med nyeste udgave af OxygenOS, version 11,3. Faktisk er det en nyere udgave end man finder i deres nyeste topmodeller. Man bliver guidet godt i gang og OxygenOS er utroligt simpelt at bruge. Det bedste er, at OnePlus udover at gøre software simpel og overskuelig, samtidig har tilføjet masser af funktioner og muligheder uden at forvirre brugeren. Skal jeg sætte en finger på noget, så er det OnePlus’ oversættelser til dansk, der ikke altid er letforståelige. Softwaren er flot, responsiv, hurtig og blandt mine personlige favoritter. Der er enkelt stykker bloatware med, fx Netflix.
OnePlus Nord 2 5G har en god størrelse og har samtidig en software, som er godt optimeret til enhåndsbetjening. Knapper sider helt rigtigt, fingeraftryklæseren er hurtig og pålidelig og OnePlus’ Alert Slider er en skøn tilføjelse.
Til en pris på 3.299 kroner, så er det tilfredstillende, at Nord 2 5G får to Android-versionsopdateringer (Android 12 og 13) samt tre års sikkerhedsopdateringer.
Se også: Telefoner med bedst brugervenlighed
Rigeligt med batteri
Når det kommer til batteriet, så føler man bestemt heller ikke, at man går på kompromis i forhold til de dyrere topmodeller. Faktisk er det præcis det samme batteri der sidder i Nord 2, som der sidder i den dyreste topmodel fra OnePlus.
Batteriet er på 4.500 mAh, og dermed en ganske fornuftigt størrelse. For mig bliver det til gennemsnitligt halvanden dags brug med omkring 6 timers skærmtid, hvilket bestemt er godkendt.
Hvad der er endnu mere godkendt er opladningen, for også her kommer Nord 2 med flagskibsteknologi. Den har nemlig lynhurtig 65W-opladning, som i løbet af blot 15 minutter har opladt batteriet fra 0 til 60 procent. 0-100 procent tager blot 30 minutter. Og da batteriet er opdelt i to, så undgår man for stor varmeudvikling og sikrer dermed en længere levetid på batteriet.
Der er desværre ingen trådløs opladning i Nord 2.
Se også: Disse telefoner har bedst batteritid
Skærmen er god
Der sidder en ret god skærm i OnePlus Nord 2 5G. Sammenlignet direkte med andre topmodeller, såsom OnePlus 9 Pro og iPhone 12 Pro, så er det utroligt svært at se forskel på dem.
OnePlus Nord 2 5G har en 6,43 tommer AMOLED-skærm med fuld HD-opløsning, 90 Hz i 20:9-format. Øverst til venstre er der i skærmen gjort plads til et frontkamera. Skærmen er lysstærk, har flotte farver og kontrast, og der er god mulighed for justering af farverne.
Det er en meget blålig og kold farvetemparatur man finder i skærmen på Nord 2, men det ser godt ud og den er let at se i sollys. Skærmen har en fornuftig størrelse, som gør den perfekt til viideo, Youtube, billeder og spil, men også lille nok til, at den behageligt kan være i lommen. Det skyldes blandt andet, at der er meget lille spildplads omkring skærmen.
Skulle denne skærm have fået en endnu bedre bedømmelse, så skulle den have haft 120 Hz skærmopdatering.
Se også: Telefoner med de aller bedste skærme
Et godt kamera til prisen
Jeg er faktisk rimeligt imponeret over kameraet i OnePlus Nord 2 5G. Og det er ikke så tit, at jeg bliver det over kameraer i så billige telefoner. Det er specielt hovedkameraet og selfiekameraet der imponerer, hvor resten er mere middelmådige – og det er en fin prioritering af OnePlus.
OnePlus Nord 2 5G består i alt af fire kameraer. Et 32 megapixel frontkamera, et 50 megapixel hovedkamera, et 8 megapixel ultravidvinkel og til sidst et lille 2 megapixel monokamera.
Den tager gode billeder med god kontrast, dynamisk rækkevidde og skarphed. Måske en anelse for kraftig efterbehandling, når det kommer til skarpheden, men det ser stadig fint ud. Den håndterer bileder i dagslys, aften, nat, portræt og selfies rigtig godt. Ultravidvinkelbilleder er tilfredsstillende. Billeder taget med zoom er ikke af imponerende kvalitet, men det er heller ikke at forvente i prisklassen. Eftersom dette er en “flagship killer”, så har vi selvfølgelig sammenlignet med OnePlus 9 Pro. Og selvom Nord 2 5G ikke kan hamle op med 9 Pro på detaljer, så gør den de faktisk hæderligt. Jeg vil påstå, at langt de fleste slet ikke kan se forskellen.
Derudover er OnePlus’ kameraapp fremragende. Den er simpel, hurtig og har stadig de nødvendige funktioner gemt i hurtige genveje.
Se også: De hurtigste telefoner på markedet
Her er billeder taget med OnePlus Nord 2 5G:
Nord 2 er hurtig som et flagskib
Indeni OnePlus Nord 2 5G finder vi spændende nyheder. Udover at der er enorme mængder RAM og lagerplads, så er dette OnePlus’ første telefon uden et Qualcomm Snapdragon-chipset. Og det gjorde mig ærligt talt bekymret – også fordi den producent OnePlus i stedet har valgt har et blakket ry. Men hold da op, hvor blev jeg gjort til skamme! Det specialbyggede MediaTek Dimensity 1200-AI-chipset i Nord 2 5G er vanvittigt hurtigt. Faktisk så hurtig, at jeg let ville kunne overtales til at tro, at dette var en topmodel, hvis jeg ikke viste bedre. Men det gør jeg, og det jeg står med her, er en telefon til 3.299 kroner, som føles lige så hurtig som de hurtigste på markedet.
Smider man en benchmark efter Nord 2 5G, så får den ikke samme score som en OnePlus 9 Pro dog. Så der er altså en forskel. I dagligdagsbrug, så er det dog umuligt at mærke.
I kombination med OnePlus hurtige, flydende OxygenOS-brugerflade og 90 Hz-skærmen, så er dette en utroligt hurtig og flydende telefon. Når det kommer en ydelsen kontra prisen, så er Nord 2 virkelig en game-changer.
En enkelt ting irriterer mig, og det er OnePlus’ udnyttelse af de mange RAM – eller mangel på samme. Der er 12 GB RAM i den OnePlus Nord 2 5G jeg har til test, hvilket burde kunne holde utallige appklikationer gemt i den hurtige hukommelse, klar til brug. Men Nord 2 5G lukker for hurtigt apps ned, som derefter skal genåbnes, hvilket giver en lille forsinkelse – og det er ærgerligt.
Datahastighed
Med 4G, 5G, Wi-Fi 6 og Bluetooth 5.2, så er det svært at beklage sig over de trådløse datahastigheder og teknologier i Nord 2 5G. Derudover understøtter den alle de bånd på 5G, som vi bruger her i Danmark, lige bortset fra et enkelt.
OnePlus Nord 2 5G undersøtter en teoretisk hastighed på op til 1.2Gbps.
Spiloplevelse
Man får en rigtig gode spiloplevelse på OnePlus Nord 2 5G. Her er indbyggede spilværktøjer i softwaren, den har en stor skærm på 90 Hz i fuld HD, den har stereohøjtalere og bluetooth 5.2. Der er dog desværre ingen 3,5 mm jackstik til hovedtelefoner.
Når det kommer til ydelse, så har Nord 2 rigeligt med kræfter til spil. Selv i de mest krævende spil er det svært at mærke forskel på Nord 2 og en topmodel.
Se også: De bedste telefoner til spil
Antennekvaliteten er ikke den bedste
Med en SAR-værdi på 0,94 W/kg, så ligger OnePlus Nord 2 5G i den højere ende af skalaen. Det betyder, at bruger man Nord 2 steder, hvor er der ringe mobildækning, så kan den have svært ved at holde forbindelsen. Her skal det dog sige, at man med fordel kan benytte Wi-Fi-opkald og derved omgå dette.
Bruger du derimod Nord 2 5G steder, hvor der er god mobildækning, så er det ikke noget man bemærker. Jeg har i min test ikke oplevet problemer eller udfald med antennen i OnePlus Nord 2 5G.
Se også: Her er telefonerne med bedste antenne
Samtalekvaliteten er helt i orden
OnePlus Nord 2 5G er en god til telefonopkald, på trods af dens lidt skuffende antennekvalitet. Der er voLTE (HD-opkald), Wi-Fi opkald og en virkelig høj og klar lyd i ørestykket, som gør den til en fornøjelse at tale i telefon i.
Slår man højtalerne til, så gør Nord 2’s stereohøjtalere det nogenlunde. De er noget mere skingre end de dyrere telefoner, men det er langt bedre end en telefon med en enkelt højtaler. Stereohøjtalerne fungerer også udmærket til video, spil og andet. Nord 2 har desuden support af aptX, aptX HD, LDAC og AAC.
Se også: Snakker du meget i telefon? Disse telefoner gør det bedst
Konklusion og kvalitet i forhold til pris
Jeg er ikke meget for OnePlus’ brug af betegnelsen “flagship killer”, men hvis en telefon skal have titlen, så er det Nord 2 5G. Det er en dybt imponerende telefon til prisen på kun 3.299 kroner. Og helt ærligt, så er det den første mellemklassetelefon, hvor jeg føler man går meget lidt på kompromis, sammenlignet med de langt dyrere topmodeller. Jo, topmodellerne er teoretisk hurtigere og har bedre kamera, men Nord 2 5G giver dem kamp til stregen – til under halv pris! Når det kommer til kvalitet i forhold til pris, så slår ingen telefon lige nu OnePlus Nord 2 5G. Den er hurtig, den er flot, tager gode billeder og er alt hvad de fleste har brug for i en mobiltelefon.
De bedste priser på OnePlus Nord 2 5G 128 GB
Opdateret 21/11 2024
OnePlus Nord 2 5G 128 GB udbydes af 12 udbydere. Du kan spare op til 2.357,-. Ovenfor ser du dagens tre bedste tilbud på OnePlus Nord 2 5G 128 GB
Fordele:
- Imponerende meget telefon for pengene
- Fin lysstærk skærm
- Velbygget telefon i flot design
- Utrolig hurtig ydelse i prisklassen
- Meget flydende og brugervenlig software
- Et godt point & shoot kamera
- God batteritid og ultra hurtig opladning
Ulemper:
- Ingen officiel IP-certificering
- Lidt skinger lyd fra stereohøjtalerne
- Høj SAR-værdi
Alternativer til OnePlus Nord 2 5G
De bedste priser på Samsung Galaxy A52 4G 128 GB
Opdateret 21/11 2024
Samsung Galaxy A52 4G 128 GB udbydes af 12 udbydere. Du kan spare op til 1.038,-. Ovenfor ser du dagens tre bedste tilbud på Samsung Galaxy A52 4G 128 GB
De bedste priser på Xiaomi Mi 10T Pro 5G 128 GB
Opdateret 21/11 2024
Xiaomi Mi 10T Pro 5G 128 GB udbydes af 6 udbydere. Du kan spare op til 424,-. Ovenfor ser du dagens tre bedste tilbud på Xiaomi Mi 10T Pro 5G 128 GB
De bedste priser på OnePlus Nord CE 5G 8 GB RAM + 128 GB
Opdateret 21/11 2024
OnePlus Nord CE 5G 8 GB RAM + 128 GB udbydes af 9 udbydere. Du kan spare op til 1.125,-. Ovenfor ser du dagens tre bedste tilbud på OnePlus Nord CE 5G 8 GB RAM + 128 GB
OnePlus Nord 2 5G – specifikationer og funktioner
- Mål: 158,9 x 73,2 x 8,25 mm
- Vægt: 189 gram
- System: Android 11
- Processor: MediaTek Dimensity 1200-AI, otte kerner
- Skærm: 6,43 tommer, Fuld HD (2400 x 1080 pixel)
- RAM: 8 til 12 GB RAM
- Hukommelse: 128-256 GB
- Batteri: 4.500 mAh med 65W oplader
- Datahastighed: 4G + 5G
- Kamera: 50 + 8+ 2 megapixel, blænde F/1.88, autofokus
- Frontkamera: 32 megapixel, blænde f/2.45
- Video: 4K ved 30 fps
- Opkobling: Wi-Fi 802.11 a/b/g/n/ac/6, Bluetooth 5.2 A2DP aptX HD, USB-C
- GPS: Ja, (A-GPS, Galileo)
- FM-radio: Nej
- NFC: Ja
- Sar-værdi: 0,94 W/kg
- Øvrigt: Accelerometer, fingeraftryksscanner, Gyro Sensor, kompas
- Pris: 3.299 kroner
Se også: Test af telefoner