Test af Redmi Note 11 Pro 5G – fremragende til prisen

Redmi Note 11 Pro 5G kombinerer en rigtig skarp pris uden at falde igennem i eneste kategori og den giver virkelig meget mobil for pengene. Læs test.

Test af Redmi Note 11 Pro 5G – fremragende til prisen
Redmi Note 11 Pro 5G står til en vejledende pris på 2.890 kroner og alt i alt får man ekstremt meget smæk for skillingen: Telefonen udmærker sig på hastighed i brugerflade, skærm, kamera, batteritid og antennekvalitet. Læs vores test af Redmi Note 11 Pro 5G, se aktuelle priser og de bedste alternativer.

Test af Redmi Note 11 Pro 5G – bedømmelse

  • Design & Materiale: 7/10
  • Brugervenlighed: 8/10
  • Batterilevetid: 9/10
  • Skærm: 7/10
  • Kamera: 7/10
  • Hastighed i brugerflade: 8/10
  • Datahastighed: 10/10
  • Spiloplevelse:8/10
  • Antennekvalitet: 8/10
  • Samtalekvalitet: 8/10

Samlet karakter: 80/100

De bedste priser på Xiaomi Redmi Note 11 Pro 5G 128 GB

Opdateret 24/4 2024

Udbyder
Pris
Dagens bedste tilbud
NordicElectronics
Mindstepris
2.351,-
2.351,-
Dataworld
Mindstepris
2.802,-
2.802,-
Compumail
Mindstepris
2.890,-
2.890,-

Xiaomi Redmi Note 11 Pro 5G 128 GB udbydes af 16 udbydere. Du kan spare op til 1.378,-. Ovenfor ser du dagens tre bedste tilbud på Xiaomi Redmi Note 11 Pro 5G 128 GB

Sammenlign aktuelle priser hos 16 webshops »

Design og materialer

Redmi Note 11 Pro 5G måler 164,19 mm x 76,1 mm x 8,12 mm og vejer 202 gram. Det er efterhånden standardmål på en moderne telefon. Telefonen har glas på forside og bagside og den er stænktæt og støvtæt – den kan ikke tåle en tur under vand, ikke officielt i hvert fald.

Generelt stikker designet ikke så meget ud, men den føles velbygget og er rar at holde i hånden.

Se også: Telefoner med godt og holdbart design

Brugervenlighed

Xiaomis nye telefon er ret lige til at gå til. Det er ikke fordi, der er de vilde tilføjelser i forhold til stock Android, men visuelt skiller brugerfladen sig ud. Særligt hurtigindstillinger, som man får frem ved at trække en finger ned øverst fra skærmen, kan jeg godt lide designet på.

Indstillingerne ser også anderledes ud end på andre telefonbrands, men det er dog mest visuelt. Et par ting er dog anderledes end hos konkurrenterne. For eksempel kan man få enhåndsbetjening på en skærm, der svarer til 4,5, 4 eller endda 3,5 tommer. Så er det langt lettere at nå alt i brugerfladen, når man ved man har behov for god enhåndsbetjening.

Når man tager et screenshot får man også en visuelt mere indbydende delingsmulighed fra efterfølgende. Der er generelt også et godt overblik over telefonen under Om Telefon, der er rig mulighed for at optimere på batteritiden og så videre.

redmi note 11 pro 5g test ui

Se også: Meget brugervenlig mobiltelefoner

Batteritiden

Med batteri på 5.000 mAh på en mobil med rimelig simpel brugerflade og det, der efterhånden er blevet standard-skærmstørrelse får jeg tæt på to dages batteritid. Det er super fint og klart godkendt.

Skulle man stå med et næsten tomt batteri og man skal afsted på farten inden for de næste 10-15 minutter, så kan man lade med den  medfølgende 65W oplader fra 0-50 procent på 15 minutter. Det er altså et rask tempo og ikke mindst et meget praktisk tempo.

En fuld opladning tager knap 45 minutter. Som altid savner jeg trådløs opladning på telefoner under 3.000 kroner. Det er måske ikke en deal breaker, men trådløs opladning med den rette trådløse oplader er altså bare rigtig praktisk.

Se også: Telefoner med lang batteritid

Skærm

Skærmen er på 6,67 tommer af typen Super AMOLED. Opløsningen er 2.400 x 1.080 pixel og skærmen understøtter HDR10. Mere interessant er det, at den også understøtter 120 Hz refresh rate til at sikre optimal skarphed, når der er behov for det.

Det er dog ikke muligt at vælge automatisk tilpasning alt efter, hvad man bruger mobilen til, man skal selv justere det manuelt. Lysstyrken er op til 700 nits lysstyrke og skærmen beskyttes med Corning Gorilla Glass 5. Til sammenligning har de nyeste premium-telefoner over 1.300 nits lysstyrke og typisk Gorilla Glass Victus eller Victus+.

Gorilla Glass 5 kom i 2016, så den har nogle år på bagen. Det gør dog ikke så meget, da man for en meget lav pris kan købe skærmbeskyttelse. Der følger også et silikonecover med i æsken til ekstra beskyttelse af telefonen.

redmi note 11 pro 5g test skærm 2

Se også: Telefoner med bedste display

Kamera i Redmi Note 11 Pro 5G

Hovedkameraet på Redmi Note 11 Pro 5G er på hele 108 megapixel og det giver lidt ekstra muligheder for detaljerige billeder. Generelt tager kameraet rigtig fine billeder og de fleste vil blive glade for kvaliteten, når man tager almindelige landskabsbilleder, zoomer lidt eller leger med vidvinkel-funktionen.

Jeg er specielt godt tilfreds med makrokameraet, som giver mulighed for at gå ekstremt tæt på et objekt og holde det skarpt, mens baggrunden sløres.

I mørke uden brug af fotolys kommet kameraet dog lidt til kort. Det går fint i halvdunkle miljøer, hvor der er eksterne lyskilder til at lyse lidt op, men er belysningen sparsom, så bliver billederne for mørke. Man skal huske på, at telefonen koster et pænt stykke under 3.000 kroner, men i mørke kan det i hvert fald ikke hamle op med de bedste kameramobiler (der samtidig også koster mindst det dobbelte).

Selfies klarer frontkameraet rigtig fint – også her kan man vælge sløring af baggrunden og der er flere forskellige filtre at lege med som standard.

Se også: De allerbedste kameratelefoner

Hastighed i brugerflade

Med Snapdragon 695 er telefonen på papiret ikke på niveau med de dyrere modeller på markedet, men det er faktisk en ganske kraftfuld processor og kombineret med 6 eller 8 GB RAM, får man faktisk en ganske glimrende fart i brugerfladen.

Jeg oplever i hvert fald, at hastigheden i telefonen er rigtig god, også selvom jeg bruger mange apps på samme tid. Om 3-4 år bliver den måske lidt presset, men de fleste er formentlig rykket videre til en anden model inden da.

Se også: Telefoner med hurtig brugerflade

Datahastighed

Det er ikke mmWave-5G, vi finder i Note 11 Pro 5G, men det, man kalder for sub6-5G. Det er 5G-teknikken, vi finder i alle 5G-telefoner i Danmark og hvor det kan være lidt kritisk på en model som Samsung Galaxy S22 Ultra, så gør det ikke så meget på denne Redmi-mobil.

Målgruppen går formentlig ikke så meget op i, om den har Gigabit-hastigheder eller 200-300 Mbit/s hastigheder på 5G-nettet.

Se også: Mobiltelefoner, der er hurtige på internettet

Gaming

Jeg kan helt uden problemer spille de spil, jeg plejer at spille på min mobil, også de tunge af slagsen som Call of Duty og Fifa. Grafikken flyder flot og skarpt på skærmen og touch-delen reagerer hurtigt og præcist.

Se også: Bedste telefoner til spil

Antennekvalitet

Med sar-værdi på 0,376 W/kg er telefonen blandt telefoner med meget lav sar-værdi – blandt de allerlaveste på en telefon vi har testet i lang tid.

Det mindsker risikoen for mobilstråling og det giver også bedre ydeevne til processor og batteri, da telefonen ikke skal kæmpe med at holde eller finde mobilsignalet.

Se også: Mobiltelefoner med bedst antennekvalitet og mobildækning

Samtalekvalitet

Lyden til samtaler er helt i orden, ikke noget at sætte en finger på. Det skulle lige være, at der mangler indstillinger til at justere lyden i forhold til ens hørelse.

Ellers er lyden som standard god og klar uden udfald. Det skyldes naturligvis også tildels den gode antennekvalitet.

Se også: Mobiltelefoner, der er bedst til opkald

Konklusion og kvalitet i forhold til pris

Redmi Note 11 Pro 5G får en vejledende pris på 2.890 kroner og de sælges i en pakke med Redmi Buds 3 Pro, som har en værdi af 499 kroner. Prisen på 2.890 betyder, at man får en mobil, der giver ekstremt meget værdi for pengene.

Der er faktisk ikke et eneste punkt, hvor telefonen falder igennem og det er ret unikt i denne prisklasse. Et par enkelt steder kunne den godt være lidt bedre sammenlignet med de allerbedste telefoner, men til under 3.000 kroner får man mere mobil end man kunne forvente.

Vi giver telefonen vores varmeste anbefaling i forhold til pris og kvalitet.

De bedste priser på Xiaomi Redmi Note 11 Pro 5G 128 GB

Opdateret 24/4 2024

Udbyder
Pris
Dagens bedste tilbud
NordicElectronics
Mindstepris
2.351,-
2.351,-
Dataworld
Mindstepris
2.802,-
2.802,-
Compumail
Mindstepris
2.890,-
2.890,-

Xiaomi Redmi Note 11 Pro 5G 128 GB udbydes af 16 udbydere. Du kan spare op til 1.378,-. Ovenfor ser du dagens tre bedste tilbud på Xiaomi Redmi Note 11 Pro 5G 128 GB

Sammenlign aktuelle priser hos 16 webshops »

For og imod Redmi Note 11 Pro 5G

For:

  • Prisen
  • Antennekvaliteten
  • Batteritiden
  • Kameraet (i prisklassen)

Imod:

  • Kameraet i mørke
  • Gammel version af Gorilla Glass

Bedste alternativer

De bedste priser på Samsung Galaxy S20 FE 128 GB + 4G

Opdateret 24/4 2024

Udbyder
Pris
Dagens bedste tilbud
Inphone.dk
Mindstepris
3.599,-
3.599,-
Salgsbutikken
Mindstepris
4.108,-
4.108,-
Telegiganten
Mindstepris
4.499,-
4.499,-

Samsung Galaxy S20 FE 128 GB + 4G udbydes af 12 udbydere. Du kan spare op til 3.390,-. Ovenfor ser du dagens tre bedste tilbud på Samsung Galaxy S20 FE 128 GB + 4G

Sammenlign aktuelle priser hos 12 webshops »

De bedste priser på OnePlus Nord 2 5G 128 GB

Opdateret 24/4 2024

Udbyder
Pris
Dagens bedste tilbud
Telenor
Mindstepris
3.149,-
3.149,-
Teleboxen
Mindstepris
3.285,-
3.285,-
Power
Mindstepris
3.289,-
3.289,-

OnePlus Nord 2 5G 128 GB udbydes af 12 udbydere. Du kan spare op til 705,-. Ovenfor ser du dagens tre bedste tilbud på OnePlus Nord 2 5G 128 GB

Sammenlign aktuelle priser hos 12 webshops »

De bedste priser på Motorola Moto G200 5G 128 GB

Opdateret 24/4 2024

Udbyder
Pris
Dagens bedste tilbud
Compumail
Mindstepris
3.325,-
3.325,-
Computersalg A/S
Mindstepris
3.614,-
3.614,-
Power
Mindstepris
3.689,-
3.689,-

Motorola Moto G200 5G 128 GB udbydes af 6 udbydere. Du kan spare op til 969,-. Ovenfor ser du dagens tre bedste tilbud på Motorola Moto G200 5G 128 GB

Sammenlign aktuelle priser hos 6 webshops »

Redmi  Note 11 Pro 5G – specifikationer og funktioner

  • Mål: 164,2 x 76,1 x 8,1 mm
  • Vægt: 202 gram
  • System: Android 11
  • Skærm: 6,67 tommer, 2.400 x 1080  pixel, Super AMOLED, HDR10, 120 Hz refresh rate, 700 nits lysstyrke, Corning Gorilla Glass 5
  • Processor: Snapdragon 695
  • RAM: 6 / 8 GB
  • Indbygget hukommelse: 64 / 128, plads til hukommelseskort
  • Batteri: 5.000 mAh + lynopladning med 67W oplader (50 % på 15 minutter)
  • Datahastighed: 2 Gbit/s (4G) + 5G
  • Kamera: 108 + 8 + 2 megapixel, autofokus, fotolys, blænde f/1.9, fasedetektion autofokus, ultra vidvinkel, makro
  • Frontkamera: 16 megapixel, F/2.4.
  • Video: Fuld HD med 30 fps
  • Tilslutninger: USB Type-C, Bluetooth 5.1, Wi-Fi 802.11 a/b/g/n/ac
  • GPS: Ja
  • FM-radio: Nej
  • NFC: Ja
  • Sar-værdi: 0,376 W/kg
  • Vandtæt: IP53 – stænktæt

Se også: Test af telefoner