Test af Samsung A54 5G – god mellemklasse med lang levetid
Samsung Galaxy A54 5G får et par af de funktioner, som vi finder på den langt dyrere S23-serie. Test af Samsung Galaxy A54 5G.
Samsung Galaxy A54 5G har en pris fra 3.999 kroner, hvilket indikerer en god, solid mellemklassemobil. Den låner dog lidt funktionalitet fra den dyrere S23-serien og er en af de bedre i mellemklassen – særligt på opdateringsfronten skiller den sig flot ud.
Se også: Sammenlign priser på Samsung telefoner
Bedømmelse af Samsung Galaxy A54 5G
Design & Materiale: 6/10
Brugervenlighed: 7/10
Batterilevetid: 8/10
Skærm: 7/10
Kamera: 7/10
Hastighed i brugerflade: 7/10
Datahastighed: 9/10
Spiloplevelse: 8/10
Antennekvalitet: 5/10
Samtalekvalitet: 7/10
Samlet karakter: 71/100
Konklusion på test af Samsung Galaxy A54 5G
Galaxy A54 5G er ikke den mest elegante mobil, Samsung har skruet sammen gennem årene. Jeg overraskes af det store format. Skærmen er 6,4 tommer stor og altså næsten samme størrelse som den Xiaomi 13, jeg lige nu løber rundt med med skærm på 6,36 tommer. Alligevel er A54 markant større og tungere.
Den er IP67-certificeret og kan tåle en tur på 1 meter dybt vand i 30 minutter.
Med enhåndsbetjening kan jeg lige nå den nederste halvdel af skærmen uden at skulle vride tommelfingeren halvt af led – det vidner også om en stor mobil.
Skærmen er ellers fin nok med fuld HD og man kan vælge enten 60 eller 120 Hz refresh rate. Den Vision Booster, som Samsung slår sig op på, at telefonen har, oplever jeg dog ikke som særlig effektfuld. Fint med 1.000 nits lysstyrke, man kan se skærmen fint i direkte sollys.
Alt i alt er skærmen helt i orden, hvis man har hang til at streame meget video på sin mobil.
Kameraet i Galaxy A54 5G er mere interessant. Det har fået Samsung Galaxys Nightography- og AI-funktioner, som også kommer til S-serien. Det betyder, at man kan tage bedre billeder i mørke med A54 5G end man er vant til i Samsungs A5x-serie og også i prisklassen generelt. Og der er noget om snakken.
Sammen med optisk billedstabilisering til stillbilleder og digital billedstabilisering til videoer, der formindsker rystelser og sløring, får man faktisk rigtig fine billeder og videoer i dunkle omgivelser.
Når det gælder antal megapixel på de tre kameraer på bagsiden, har vi 50 megapixel til hovedkameraet, 12 megapixel til ultra vidvinkel-kameraet og 5 megapixel til makrokameraet.
Frontkameraet er på 32 megapixel. Herunder kan du se nogle billeder taget med A54 5G.
Galaxy A53 5G er udstyret med Samsungs egen Exynos 1380 processor og med enten 6 eller 8 GB RAM får langt de fleste en mobil, der er rigeligt hurtigt.
Man kan vælge mellem enten 128 eller 256 GB lagerplads – bonusinfo: Telefonen understøtter hukommelseskort!
Den kommer med Android 13 som udgangspunkt og giver hele fire Android-opdateringer. Dermed er der tale om en forholdsvis billig mobil, der vil være funktionsdygtig og god at bruge om 4-5 år, hvilket er ret unikt i prisklassen, når det gælder Android.
Batteriet er på 5.000 mAh, det er svært at opdrive en mobil i dag med kraftigere batteri. Der er dog kun opladning med 25W, men det er klassisk Samsung at holde igen på det punkt. Det lugter af standardopladning natten over.
Der følger ikke en oplader med i æsken, så den skal man selv købe, hvis man ikke har en USB-C oplader i forvejen.
Hvem kan vi anbefale Samsung Galaxy A53 5G til?
Galaxy A53 5G er et glimrende alternativ til dem, der ønsker en god mobil uden at skulle betale spidsen af en jetjager for den.
Den er rent fysisk lidt til den (for?) store side, men den har til gengæld et godt kamera, god batteritid, hurtig brugerflade og lang levetid qua de fire år med Android-opdateringer og fem år med sikkerhedsopdateringer, den får.
De bedste priser på Samsung Galaxy A54 5G 128 GB
Opdateret 13/10 2024
Samsung Galaxy A54 5G 128 GB udbydes af 21 udbydere. Du kan spare op til 1.515,-. Ovenfor ser du dagens tre bedste tilbud på Samsung Galaxy A54 5G 128 GB
Alternativer til Samsung Galaxy A54 5G
Her er vores bedste alternativer til Samsung Galaxy A54 5G.
De bedste priser på OnePlus 10T (2022) 128 GB
Opdateret 13/10 2024
OnePlus 10T (2022) 128 GB udbydes af 9 udbydere. Du kan spare op til 1.704,-. Ovenfor ser du dagens tre bedste tilbud på OnePlus 10T (2022) 128 GB
De bedste priser på Motorola Edge 30 (2022) 128 GB
Opdateret 13/10 2024
Motorola Edge 30 (2022) 128 GB udbydes af 12 udbydere. Du kan spare op til 1.887,-. Ovenfor ser du dagens tre bedste tilbud på Motorola Edge 30 (2022) 128 GB
De bedste priser på Apple iPhone 11 64 GB
Opdateret 13/10 2024
Apple iPhone 11 64 GB udbydes af 25 udbydere. Du kan spare op til 3.902,-. Ovenfor ser du dagens tre bedste tilbud på Apple iPhone 11 64 GB