Test af Samsung Galaxy A42 5G – et fornuftigt køb

Test af Samsung Galaxy A42 5G: Det er svært at blive rigtig sur på A42 5G, men den imponerer heller ikke vildt meget - prisen er dog fin.

Samsung Galaxy A42 5G er ikke en mobil, der kan matche de langt dyrere modeller fra Samsungs S- og Note-serie, men den har et trumfkort. Den har nemlig en langt lavere pris i prislejet godt under 3.000 kroner. Det gør den til en af de billigste 5G-telefoner på markedet i dag og den er grundlæggende et okay køb. Test af Samsung Galaxy A42 5G.

Test og anmeldelse af Samsung Galaxy A42 5G

Design, skærm og brugerflade

Designet er meget anonymt, men til gengæld er den rigtig tryg at holde i hånden. Mange telefoner har meget glat materiale, men det gælder ikke Galaxy A42 5G. Til gengæld er den hverken vandtæt eller støvtæt og skærmen er ikke særlig robust.

Brugerfladen er Android 10 og One UI 2.5 – Samsungs egen brugerflade. Sammen med Snapdragon 750G og op til 8 GB RAM får man en ganske kraftfuld og hurtig brugerflade. Telefonen skulle få Android 11 til maj 2021 – om den får Android 12 og 13 er meget usikkert.

Skærmen er på 6,6 tommer med Super AMOLED. Opløsningen er kun HD+, altså ikke fuld HD. Dermed er skærmen ikke super skarp, men vi har set værre. Det er faktisk en okay skærm i praksis.

Se også: Hvilke telefoner har de bedste skærme?

Kamera

Kameraet er på det jævne. Under gode lysforhold tager den fine billeder og portrætbilleder og selfies klarer den fint.

Dog har den ikke optisk zoom, vidvinkelbilleder bliver ikke for gode og den kæmper med kvaliteten i mørke.

Se også: De bedste kameratelefoner

Batteri, gaming og antennekvalitet

Batteriet er på hele 5.000 mAh og man kan lade op med en 15 W oplader. Det tager cirka 1,5 timer at lade op fra 0 til 100 procent.

Galaxy A42 5G er en helt i orden gaming-mobil takket være den store skærm på 6,6 tommer og god kraftfuld brugerflade. Den kommer også med Game Booster til at højne gaming-oplevelsen.

En god funktion er Adapt Sound, der kan tilpasse lyd til samtale, musik og video til din hørelse.

Endelig er der naturligvis også tale om en mobil med 5G. Det er selvfølgelig fint nok, men det er ikke noget, der er afgørende for oplevelsen på mobilen. Den ville faktisk have været billigere kun med 4G.

Galaxy A42 5G har sar-værdi på 1,15 W/kg. Det er meget højt og uhørt højt for en Samsung-telefon. Det er ærgerligt, for så kommer vi ikke uden om forringet antennekvalitet og dårlig mobildækning.

Køber man telefonen hos et teleselskab, kan man dog benytte WiFi-opkald til at forbedre lydkvaliteten til samtaler og til at forbedre mobildækningen.

Se også: Telefoner med bedst batteritid

Konklusion

Til en pris et godt stykke under 3.000 kroner får man en ganske okay mobil, man sagtens kan have i et par år. Den slår ikke benene væk under nogen, men skal nok levere en god oplevelse.

Find bedste pris på Samsung Galaxy A42 5G.

Tre gode alternativer til Samsung Galaxy A42 5G

Samsung Galaxy S20 FE: Prisleje fra godt 5.000 kroner. Grundlæggende en langt bedre telefon, men koster også det dobbelte. Find bedste pris på Samsung Galaxy S20 FE.

Motorola Moto G 5G Plus: Prisleje fra under 3.000 kroner. Særligt god på brugervenlighed og hastighed i brugerflade og skærmen er også bedre. Find bedste pris på Motorola Moto G 5G Plus

OnePlus N10: Prisleje fra 2.500 kroner. Den er fin på brugervenlighed, batteritid og gaming. Find bedste pris på OnePlus N10

Samsung Galaxy A51: En generelt bedre telefon på alle punkter og 4G-versionen er billigere fra cirka 2.100 kroner. Find bedste pris på Samsung Galaxy A51.

Se også: Test af telefoner