Test af Samsung Galaxy S22 Ultra – det bedste fra to verdener

Samsung Galaxy S22 Ultra er ganske enkelt fremragende og det bedste valg lige nu, hvis du vil betale prisen. Læs test og se dagsaktuelle priser.

Test af Samsung Galaxy S22 Ultra – det bedste fra to verdener
Samsung Galaxy S22 Ultra er på flere punkter den bedste telefon fra Samsung til dato – skærm, kamera, gaming, hastighed i brugerflade – telefonen imponerer ganske enkelt i næsten alle testkategorier. Og så skal vi jo ikke glemme den integrerede S Pen. Test af Samsung Galaxy S22 Ultra.

Se også: De bedste telefoner fra Samsung

Samsung Galaxy S22 Ultra – bedømmelse

  • Design & Materiale: 10/10
  • Brugervenlighed: 8/10
  • Batterilevetid: 9/10
  • Skærm: 10/10
  • Kamera: 10/10
  • Hastighed i brugerflade: 10/10
  • Datahastighed: 10/10
  • Spiloplevelse: 10/10
  • Antennekvalitet: 4/10
  • Samtalekvalitet: 7/10

Samlet karakter: 88/100

 

Sponseret budskab
Forudbestil Samsung Galaxy S22 (priser fra 5.599,-) hos CBB
Du får 1.000,- for din gamle mobil + Headset til en værdi af 1.699,- med på købet

Se tilbuddene hos CBB

 

Test af Samsung Galaxy S22 Ultra

Design og materialer

Bortset fra, at telefonen er lidt glat uden cover på, er S22 Ultra en utrolig velbygget telefon. Glas på begge sider med Corning Gorilla Glass Victus+, der er den mest hårdføre variant af Corning Gorilla Glass, som man kan opdrive i dag.

Rammen er bygget i Samsungs Armor Aluminium og loves at være hårdere end nogensinde før, og endelig er den også vandtæt ned til 1,5 meter med en IP68-certificering.

Med skærm på 6,8 tommer er den naturligvis lidt stor, men vægten og formatet er helt i orden for en mobil som denne.

Se også: Telefoner med godt og holdbart design

Brugervenlighed

Jeg synes generelt, at One UI, Samsungs egen brugerflade, der er trukket hen over Android, er blevet til en fin og brugervenlig software. Jo, man kan stadig gøre mange ting og der skal nogen gange graves dybt i indstillingerne, men det er ofte Android i en nøddeskal. De basale funktioner er dog lette at komme til og bruge.

Jeg savner dog stadig enkelte forbedringer til bedre énhåndsbrug, men Samsung forbedrer løbende på brugergrænsefladen på den front. Eneste store hurdle, når det gælder brugervenlighed, er velsagtens formatet. Med skærm på 6,8 tommer er telefonen stor og det giver lidt udfordringer på betjeningen med én hånd.

Styresystemet er Android 12 fra start, og da Samsung har annonceret, at den kommer med fire års Android-opdateringer, får den altså også Android 16 i 2026. Med fem års sikkerhedsopdateringer er den samtidig tryg at bruge de næste 5-6 år.

Så er der lige det med S Pen. Det er første gang, vi ser en S-telefon med sådan en integreret. Jeg bruger den egentlig ikke så meget som håbet i det daglige, men når jeg bruger den, er den faktisk uundværlig.

Særligt til de længere noter og til skitser fungerer den bare så godt, at jeg vil have svært ved at gå tilbage til en mobil uden pen. Og så er S Pen bedre end nogensinde før.

Se også: Meget brugervenlig mobiltelefoner

Batteritiden

Samsung har altid gået mere op i, at deres telefoner skal holde batteri til en enkelt dags brug, end at proppe deres telefoner med kæmpe store batterier. S22 Ultra har dog et stort batteri, men den har samtidig også en stor lysstærk skærm i høj opløsning at drive.

5.000 mAh batteri rækker fint til en dags brug, men jeg er tættere på halvanden dages brug end to dages brug. Man kan lade op med 45W, hvilket tager cirka en time og 10 minutter at nå de 100 procent. Fra 0-50 procent tager cirka 30 minutter.

Se også: Telefoner med lang batteritid

Skærm

Skærmen er vidunderlig. Både at se på og røre ved. Dynamic AMOLED med automatisk 1-120 Hz refresh rate, 2K-opløsning, ekstremt flotte farver, 1.750 nits lysstyrke og jeg skal komme efter dig – det giver den bedste mobilskærm jeg til dato har betragtet.

S22 Ultra har ganske enkelt en vidunderlig skærm, uanset hvad du bruger mobilen til. 6,8 tommer er for stort for nogle brugere, men har man først vænnet sig til størrelsen, er det nærmest umuligt at gå tilbage til noget mindre – særligt, når skærmen er så flot, som den er.

samsung galaxy s22 ultra skærm

Se også: Telefoner med bedste display

Kamera

Samsung plukker fra øverste kamerahylde til kameraet i S22 Ultra. Telefonen har fire optikker på 108 + 10 + 10 + 12 megapixel. Derudover er der optisk billedstabilisering (OIS), fasedetektion autofokus, ultra vidvinkel, makro og en masse andre funktioner, der gør det interessant at tage billeder med telefonen.

Faktisk kan jeg i langt de fleste tilfælde bare “nøjes” med autofokus-indstillingerne, uanset hvilken type billede jeg tager. Det er ganske enkelt et fremragende point-and-shoot kamera.

Frontkameraet er på 40 megapixel og video kan optage i helt op til 8K. Video i 8K fylder dog et ondt år og de færreste skærme understøtter den kvalitet – fuld HD eller 4K er længe rigeligt.

Herunder kan du se en række billeder taget i forskellige scenarier med Samsung Galaxy S22 Ultra.

Se også: De allerbedste kameratelefoner

Hastighed i brugerflade

S22 Ultra kommer med enten 8 eller 12 GB RAM. Vi har fået 8 GB RAM-versionen, hvilket har skuffet et par stykker på kontoret, men jeg glædede mig til at opleve, hvad det ville betyde for hastigheden i brugerfladen og evnen til at håndtere en masse apps og spil på samme tid.

Med den nye Exynos 2200 processor og Android 12 kan jeg konstatere, at det er fløjtende ligegyldigt, om du har 8 eller 12 GB RAM. Var brugerfladen i telefonen en person, ville den være Usain Bolt – jeg kan ikke forestille mig, at nogen vil mærke forskel på hastigheden, hvis den kom med 12 eller endda 16 GB RAM.

På sigt – om to-tre år – vil hastigheden så blive påvirket? Min erfaring er nej, det vil den ikke – ikke når vi er på dette niveau med processor, brugerflade og RAM. 8 GB RAM er altså stadig meget.

Man kan i øvrigt vælge mellem 128, 256, 512 og 1.024 GB lagerplads. Erfaringen siger, at 256 GB er den foretrukne version.

Se også: Telefoner med hurtig brugerflade

Datahastighed

Lidt ærgerligt har S22 Ultra ikke ægte 5G, altså mmWave 5G, der giver de lynhurtige Gbit-hastigheder på det mobile internet. Teleselskaberne dækker i dag enten meget sporadisk eller slet ikke med mmWave-5G, men det kommer her i løbet af 2022 og i hvert fald i 2023. Derfor står man altså med en mobil, der ikke understøtter fremtiden ekstreme 5G-hastigheder.

Spørgsmålet er så, om det i virkeligheden gør noget – har man noget at bruge 5G med Gbit-hastigheder til på mobilen? Ikke rigtigt og derfor skal du ikke bekymre dig om den del. Du kan sagtens opleve 300-500 Mbit/s hastigheder på 5G-netværket med telefonen og det er jo rigeligt for faktisk alle.

Det skal samtidig understreges, at der ikke findes telefoner på det danske marked med mmWave-5G endnu, så den 5G-teknik, som S22 Ultra kommer med, er den bedste og hurtigste pt.

Til WiFi-opkobling får man WiFi 6e, der er den hurtigste variant af WiFi i dag.

Se også: Mobiltelefoner, der er hurtige på internettet

Gaming

S22 Ultra er en ultimativ gamer-telefon. Stor og flot skærm, kraftfuld motor, dejlig lyd, gaming-funktioner og fin batteritid.

Jeg har spillet blandt andet både Wordfeud, Angry Birds, Woodoku og Call of Duty – fire meget forskellige spil og de har aldrig været federe at spille.

Se også: Bedste telefoner til spil

Antennekvalitet

Samsung har slækket lidt på sar-værdierne de sidste par år og S22 Ultra er desværre ingen undtagelse med 1,05 W/kg. Det siger, at antennekvaliteten ikke er for god, faktisk på niveau med iPhones udskældte antennekvalitet.

Det er ærgerligt, for så skal telefonen bruge ekstra krudt og batteri på at holde forbindelsen til nettet. Jeg oplever fin forbindelse til mobilnettet, skal det siges, men telefonen skal yde mere for at holde sig opkoblet.

Se også: Mobiltelefoner med bedst antennekvalitet og mobildækning

Samtalekvalitet

Antennekvaliteten spiller naturligvis også ind på samtalekvaliteten – i hvert fald når man er i områder med dårlig mobildækning.

Der er dog mulighed for at benytte WiFi-opkald og Samsung har også særlige lydindstillinger til at forbedre og tilpasse lyden til ens hørelse.

Se også: Mobiltelefoner, der er bedst til opkald

Konklusion og kvalitet i forhold til pris

Med en startpris fra 9.899 kroner er Samsung Galaxy S22 Ultra blandt de allerdyreste telefoner på markedet. Til gengæld er den også blandt de allerbedste telefoner. Faktisk har vi bedømt S22 Plus til at være en bedre mobil – det skyldes den bedre antennekvalitet og lidt mere smidige format. Alligevel leverer S22 Ultra utrolig høj kvalitet på de fleste parametre og så har den S Pen. Den kombination kan være pengene værd for mange.

Det er samtidig værd at huske på, at telefonen har lang levetid. Den får fire store Android-opdateringer, den sidste bliver Android 16 og med fem års sikkerhedsopdateringer har man altså en telefon, der sagtens kan bruges trygt, sikkert og godt om 5-6 år. Specifikationerne, funktionerne og materialerne er samtidig af så høj kvalitet, at den stadig vil være en fornøjelse at bruge også om 5-6 år.

Grundlæggende er Samsung Galaxy S22 Ultra et brag af en mobil og har alle kort på hånden til at blive årets mobil.

De bedste priser på Samsung Galaxy S22 Ultra 128 GB

Opdateret 21/11 2024

Udbyder
Pris
Dagens bedste tilbud
Inphone.dk
Mindstepris
6.299,-
6.299,-
happii.dk
Mindstepris
7.153,-
7.153,-
Salgsbutikken
Mindstepris
7.934,-
7.934,-

Samsung Galaxy S22 Ultra 128 GB udbydes af 15 udbydere. Du kan spare op til 7.860,-. Ovenfor ser du dagens tre bedste tilbud på Samsung Galaxy S22 Ultra 128 GB

Sammenlign aktuelle priser hos 15 webshops »

De bedste priser på Samsung Galaxy S22 Ultra 256 GB

Opdateret 21/11 2024

Udbyder
Pris
Dagens bedste tilbud
Inphone.dk
Mindstepris
7.440,-
7.440,-
Salgsbutikken
Mindstepris
8.722,-
8.722,-
Telegiganten
Mindstepris
8.999,-
8.999,-

Samsung Galaxy S22 Ultra 256 GB udbydes af 13 udbydere. Du kan spare op til 8.159,-. Ovenfor ser du dagens tre bedste tilbud på Samsung Galaxy S22 Ultra 256 GB

Sammenlign aktuelle priser hos 13 webshops »

For og imod Samsung Galaxy S22 Ultra

For:

  • Skærmen
  • Kameraet
  • Hastigheden i brugerfladen
  • S Pen

Imod:

  • Antennekvaliteten
  • Har ikke ægte 5G (mmWave)

Samsung Galaxy S22 Ultra – specifikationer og funktioner

  • Mål: 163,3 x 77,9 x 8,9 mm
  • Vægt: 228 gram
  • System: Android 12
  • Skærm: 6,8 tommer, 3.088 x 1.440 pixel, Dynamic AMOLED 2X, HDR10+, 120 Hz refresh rate, HDR10+ 1.750 nits lysstyrke, Corning Gorilla Glass Victus+
  • Processor: Exynos 2200
  • RAM: 8 GB
  • Indbygget hukommelse: 128 / 256 / 512 GB, ikke plads til hukommelseskort
  • Batteri: 5.000 mAh + lynopladning med 45W oplader, trådløs opladning med 15W
  • Datahastighed: 2 Gbit/s (4G) + 5G
  • Kamera: 108 + 10 + 10 + 12 megapixel, autofokus, fotolys, blænde f/1.8, optisk billedstabilisering (OIS), fasedetektion autofokus, ultra vidvinkel
  • Frontkamera: 40 megapixel, F/2.2.
  • Video: 8K med 24 fps
  • Tilslutninger: USB 3.2 Type-C, Bluetooth 5.2, Wi-Fi 802.11 a/b/g/n/6e
  • GPS: Ja
  • FM-radio: Nej
  • NFC: Ja
  • Sar-værdi: 1,05 W/kg
  • Vandtæt: 1,5 meter i 30 minutter

Se også: Test af telefoner