Test af Samsung Galaxy S25 – et bedre køb end iPhone 16
Samsung Galaxy S25 har flot og holdbart design, flotte specifikationer – og nu også en attraktiv pris. For rigtig mange danskere er denne mobil et oplagt valg, og et bedre valg end iPhone 16.
Se også: Priser og tilbud på alle Samsung Galaxy-mobiler
Introduktion af Samsung Galaxy S25
Samsung løftede i slutningen af januar sløret for den nye Galaxy S25-serie, der er deres nyeste premium-telefoner. I serien er der tre telefoner: Galaxy S25, S25+ og S25 Ultra.
I denne test har vi fokus på den mindste og billigste model, der er Galaxy S25. Den kunne dog lige så godt også omhandle S25+, da de telefoner er identisk, hvis man ser bort fra størrelsen.
Samsung Galaxy S25 er den lommevenlige udgave og den, som er let at bruge med én hånd – det har sine fordele.
Samsung Galaxy S25 er kort forklaret en topmodel til masserne. Her får du byggekvalitet og hardware fra øverste hylde hos Samsung, men til meget mere spiselig pris end topmodellen til over 10.000 kr.
Man får altså en flot og lysstærk 6,2 tommer LTPO AMOLED-skærm med adaptiv opdateringshastighed, 12 GB RAM, mindst 128 GB lagerplads, tredobbelt bagkamera i høj kvalitet med optisk stabilisering og optisk zoom.
Og så får man hele 7 års sikkerheds- og softwareopdateringer, hvilket er det bedste på markedet for Android-telefoner.
Dertil er Samsung Galaxy S25 beskyttet mod ridser og slag af Gorilla Glass Victus 2 og mod vand og støv med en IP68-certifikation.
Se også: Test af alle nye mobiltelefoner i Danmark
Pris på Samsung Galaxy S25
Samsung Galaxy S25 en vejledende pris fra 6.999 kr., men er allerede faldet meget i pris. Med en aktuel pris fra 5.500 kr. er Samsung Galaxy S25 nu et meget bedre køb.
Se også: Aktuel pris på Samsung Galaxy S25
Bedømmelse af Samsung Galaxy S25
- Design og materiale: 10/10
- Brugervenlighed: 10/10
- Batterilevetid: 7/10
- Skærm: 10/10
- Kamera: 8/10
- Hastighed i brugerflade: 10/10
- Datahastighed: 10/10
- Spiloplevelse: 8/10
- Antennekvalitet: 5/10
- Samtalekvalitet: 7/10
Samlet karakter til Samsung Galaxy S25: 85/100

Konklusion på test af Samsung Galaxy S25
Er du på jagt efter en lommevenlig og kompakt mobiltelefon i meget høj kvalitet, bør du absolut have Samsung Galaxy S25 i dine overvejelser.
Samsung Galaxy S25 er lynende hurtig, har en fremragende lysstærk skærm, god batteritid og en flot samt brugervenlig software.
Dertil har Samsung Galaxy S25 et fremragende kamera, der samtidig byder på stor alsidighed og mange funktioner. I dagligt brug er det svært, at mærke forskel på S25 og S25 Ultra, når det kommer til kamerakvaliteten.
Ikke nok med det er byggekvaliteten er utrolig god og den er holdbar, og telefonen er flot designet og ligger godt i hånden – og er beskyttet mod både vand og støv.
Efter et prisfald på 1.500 kr. er der altså rigtig meget mobiltelefon for pengene i Samsung Galaxy S25, som er blandt de bedste kompakte smartphones på markedet i 2025.
En af de store fordele er, at Samsung Galaxy S25 tilbyder syv års software- og sikkerhedsopdateringer, hvilket overgår alle konkurrenterne – bortset fra Google – og sikrer en lang levetid for mobilen.
Til gengæld har den et mindre batteri end nogle konkurrenter og langsommere opladning.
Den åbenlyse konkurrent til Galaxy S25 er iPhone 16. Du bør dog vælge Samsung Galaxy S25, hvor du får mere mobil for pengene.
Samsung Galaxy S25 får en score på 85 ud af 100 i test, og en varm anbefaling herfra.
Se også: Test af alle mobiltelefoner fra Samsung
Er der noget dårligt ved Samsung Galaxy S25?
Batterikapacitet og opladning: Samsung Galaxy S25 er ikke bedst på batterikapacitet og opladningshastighed. Her bliver den ofte slået af kinesiske konkurrenter.
To af mange tjenester: Man finder man Galaxy S25 to af mange apps/tjenester, hvilket er typisk Samsung. To digitale assistenter, to kalendre, to note-apps, to sundhedsplatforme og mange flere. Det kan være lidt forvirrende.
Designet er ikke nyt: Samsung Galaxy S25 ligner til forveksling i Galaxy S21, som blev lanceret i 2021. Der er ikke sket meget med designet.
Alternativer til Samsung Galaxy S25
Samsung Galaxy S25 klarer sig godt i test og er blandt de absolut bedste små mobiltelefoner på markedet lige nu.
Men der er også gode alternativer på markedet i samme prisklasse. Her kan du se de fem bedste:
#1 Xiaomi 15
#3 OnePlus 13R