Test af Samsung Galaxy Z Flip 4 – forbedret foldbar
Samsung er tilbage med nye udgaver af deres foldbare mobiltelefoner. Det er nu fjerde generation, hvilket tydeligt kan ses på forbedringerne i denne nye Samsung Galaxy Z Flip 4. Samsung gør den moderne klaptelefon endnu bedre. Her er vores test af Samsung Galaxy Z Flip 4, hvor du kan læse vores samlede bedømmelse af den, se hvem der bør og ikke bør købe den samt se oplagte alternativer.
Samsung Galaxy Z Flip 4 har fået en prisstigning på 500 kroner i forhold til sidste års model, men kommer samtidig med flere forbedringer. Kort beskrevet er Galaxy Z Flip en moderne variant af den klassiske klaptelefon, hvor der sidder en mindre info-skærm på ydersiden og indeni i en stor skærm, der minder om den på en traditionel smartphone. Det vilde er, at denne skærm kan foldes. Foldet sammen fylder Z Flip 4 ikke meget i tasken eller i lommen. Foldet ud er den som en almindelig smartphone.
Se også: De bedste telefoner fra Samsung
Z Flip 4 byder på en stor og flot 6,7 tommer AMOLED-skærm med 120 Hz-opdateringshastighed. Udenpå en mindre 1,9 AMOLED-skærm. Den kan vælges med 8 GB RAM samt enten 128, 256 eller 512 GB lagerplads. Ydeevnen kommer fra den hurtige Snapdragon 8+ Gen 1, der er det hurtigste chipset på markedet lige nu. Et 3.700 mAh batteri sørger for, at holde Z Flip 4 kørende.
Rammen på Flip 4 er i aluminium, ydersiden beskyttet med Gorilla Glass Victus+ og den er IPX8-certificeret (beskyttelse mod væske). Indeni er den foldbare skærm noget mere skrøbelig. Læs vores bedømmelse af Samsung Galaxy Z Flip4 herunder.
Se også: Sammenlign priser på Samsung-telefoner
Bedømmelse af Samsung Galaxy Z Flip 4
- Design & Materiale: 9/10
- Brugervenlighed: 7/10
- Batterilevetid: 7/10
- Skærm: 9/10
- Kamera: 7/10
- Hastighed i brugerflade: 10/10
- Datahastighed: 10/10
- Spiloplevelse: 7/10
- Antennekvalitet: 4/10
- Samtalekvalitet: 7/10
Samlet karakter: 77/100
Konklusion på test af Samsung Galaxy Z Flip 4
Det gode ved Samsung Galaxy Z Flip 4
Når man får Samsung Galaxy Z Flip 4 i hænderne, er det svært ikke at blive imponeret. Den er lille og kvadratisk, solidt bygget og man får virkelig følelsen af, at det er kvalitet. Ikke nok med det, virker den anderledes end den traditionelle smartphone, hvilket netop mange er interesserede i den. Den moderne klaptelefon har dog både fordele og ulemper – vi starter med det gode og kommer til det dårlige bagefter.
Hardwaren i Samsung Galaxy Z Flip 4 fejler absolut intet, og det gør indmaden heller ikke. Det er en lækker stor og hurtig skærm på indersiden med adaptiv 120 Hz-opdateringshastighed. På ydersiden er det altid let at læse hvad der står. Flip 4 har imponerende ydeevne og telefonen føles føles meget flydende og hurtig i brug. Lige meget hvad man bruger den til, føles den aldrig langsom eller hakkende. Det skyldes både hardwaren og Samsungs udmærkede brugerflade, der er rimeligt simpelt og har masser af gode funktioner.
Z Flip 4 har fået et større batteri, hvilket virkelig kan mærkes. Faktisk er det den bedste forbedring i denne nye udgave. De ekstra milliampere samt den mere energieffektive Snapsdragon 8+ Gen 1 kan virkelig mærkes i det daglige brug. Samsung Galaxy Z Flip 4 holder let en helt dag. Opladningen sker ved 25 Watt, hvilket ikke er imponerende, men alligevel giver 0-50 procent på 30 minutter. Her er også trådløs opladning.
Kameraet består af to 12 megapixel sensorer på bagsiden samt et 10 megapixel til selfies. Grundlæggende er det et fint kamera, der producerer meget farvefyldte og delevenlige billeder. Det er hurtigt i brug, let at tage gode billeder og her er mange funktioner.
Som en sidste positiv ting, er det en fornøjelse af tale i telefon i Galaxy Z Flip 4. Lyden er rigelig høj og meget klar.
Det kunne være bedre
Der er meget godt i at sige om Samsung Galaxy Z Flip 4, men også steder hvor der er plads til forbedringer. Det er både kompromisser i forhold til at være en foldbare telefon og i direkte sammenligning med andre premium-telefoner på markedet i dag.
Den 6,7 tommer skærm på indersiden er bestemt flot, men kan ikke helt hamle op med de bedste på markedet. Den mangler lidt i lysstyrke og den føles mere plastik-agtig. Derudover har den en tydelig fold i midten af skærmen der mærkes, når man scroller.
Den lille skærm på ydersiden er af en god kvalitet, men størrelsen samt brugerfladen er ikke optimalt. Den lille skærm er ofte ret ligegyldig og man ender med i stedet at folde telefonen ud i stedet. Og netop det der med at folde telefonen ud, kan hurtigt blive irriterende, når det skal gøres mange gange i løbet af en dag. I min test af Samsung Galaxy Z Flip 4 har den været foldet ud det meste af tiden, bortset fra når jeg var på farten og den lå i lommen. Den store skærm er nemlig ikke lige så holdbar, som på en almindelig smartphone.
Kameraet i Z Flip 4 er godt, men kan ikke helt matche andre topmodeller i prisklassen. Vi finder derudover også farverne en anelse overdrevede og manglen på telefotokamera er slem for en smartphone i denne klasse.
I dag er alle telefoner i denne prisklasse beskyttede mod støv og væske med en IP-certificering, men ikke Z Flip 4, som kun har beskyttelse mod væske. Pas derfor på, hvad du bruger den til.
Til sidst er der det med opladning, hvor andre producenter har langt hurtigere opladning – Samsung har også selv i deres Galaxy S22-serie.
Fotos taget med Samsung Galaxy Z Flip 4
Kan Galaxy Z Flip 4 anbefales, og hvem skal købe den?
Samsung Galaxy Z Flip 4 er samlet set en god, spændende af anderledes smartphone. Men 8.699 kroner er også meget for en mobiltelefon, der på nogle områder – på grund af dens foldbare form – ikke kan hamle op med andre i prisklassen – inklusiv Samsungs egne.
Hvis man er bekendt med dens svagheder i forhold til andre almindelige topmodeller, kan den sagtens anbefales. Den er kompakt, nydelig og meget kapabel. Men hvem skal egentlig købe den? Du skal ikke købe den, hvis du vil have en af de bedste smartphones på markedet. Vil du derimod gerne have virkelig flot smartphone, der nok skal få en masse opmærksomhed, er Z Flip 4 nok det bedste valg lige nu.
Alternativer til Galaxy Z Flip 4
Her er vores bedste alternativer til Samsung Galaxy Z Flip 4:
De bedste priser på Samsung Galaxy Z Flip 3 128 GB
Opdateret 03/12 2024
Samsung Galaxy Z Flip 3 128 GB udbydes af 13 udbydere. Du kan spare op til 3.065,-. Ovenfor ser du dagens tre bedste tilbud på Samsung Galaxy Z Flip 3 128 GB
De bedste priser på OnePlus 10 Pro 5G (2022) 128 GB
Opdateret 03/12 2024
OnePlus 10 Pro 5G (2022) 128 GB udbydes af 8 udbydere. Du kan spare op til 3.970,-. Ovenfor ser du dagens tre bedste tilbud på OnePlus 10 Pro 5G (2022) 128 GB
De bedste priser på Apple iPhone 13 (2021) 128 GB
Opdateret 03/12 2024
Apple iPhone 13 (2021) 128 GB udbydes af 27 udbydere. Du kan spare op til 4.204,-. Ovenfor ser du dagens tre bedste tilbud på Apple iPhone 13 (2021) 128 GB
De bedste priser på Motorola RAZR 5G (2020)
Opdateret 03/12 2024
Motorola RAZR 5G (2020) udbydes af 6 udbydere. Du kan spare op til 5.325,-. Ovenfor ser du dagens tre bedste tilbud på Motorola RAZR 5G (2020)
Samsung Galaxy Z Flip 4 – specifikationer og funktioner
Mål: Foldet ud er den 165,2 x 71,9 x 6,9 mm, sammenfoldet 84,9 x 71,9 x 15,9-17,1 mm
Vægt: 187 gram
System: Android 12 (får fire store Android-opdateringer)
Processor: Snapdragon 8+ Gen 1
Skærm: 6,7 tommer, AMOLED, Fuld HD (2.640 x 1.080 pixel), 120 Hz refresh rate, Gorilla Glass Victus+
RAM: 8 GB RAM
Hukommelse: 128, 256, 512 GB
Batteri: 3.700 mAh med 25W oplader, 15W trådløst
Datahastighed: 4G + 5G
Kamera: 12 + 12 megapixel, blænde F/1.8, autofokus, OIS
Frontkamera: 10 megapixel, blænde f/2.4
Video: 4K ved 60 fps
Opkobling: Wi-Fi 802.11 a/b/g/n/ac/6, Bluetooth 5.2 A2DP, USB-C
GPS: Ja, (A-GPS, Glonass, Galileo, BDS, QZSSm, NavIC)
FM-radio: Nej
NFC: Ja
Sar-værdi: 1,151 W/kg
Øvrigt: Accelerometer, fingeraftryksscanner, Gyro Sensor, kompas
Pris: Fr 8.699 kroner