Test af Samsung Galaxy Z Fold4 – det ypperste
Den første Galaxy Fold var ingen stor succes – for meget fungerede ikke. Fold2 var et stort spring frem for brugeroplevelsen og kvaliteten og Fold3 føjede flere gode forbedringer til. Dermed er det egentlig logisk nok, at Galaxy Z Fold4 ikke opleves som et helt lige så stort skridt frem som forgængerne, men oplevelsen er finpudset og grundlæggende er den en fornøjelse at bruge.
Læs vores test af Samsung Galaxy Z Fold4 med vores samlede bedømmelse, tip til hvem der bør og ikke bør købe den samt oplagte alternativer.
Se vores dom over Samsung Galaxy Z Fold4 herunder.
Bedømmelse af Samsung Galaxy Z Fold4
Design & Materiale: 9/10
Brugervenlighed: 8/10
Batterilevetid: 7/10
Skærm: 10/10
Kamera: 9/10
Hastighed i brugerflade: 10/10
Datahastighed: 10/10
Spiloplevelse: 10/10
Antennekvalitet: 3/10
Samtalekvalitet: 6/10
Samlet karakter: 82/100
De bedste priser på Samsung Galaxy Z Fold4 256 GB
Opdateret 23/11 2024
Samsung Galaxy Z Fold4 256 GB udbydes af 11 udbydere. Du kan spare op til 7.568,-. Ovenfor ser du dagens tre bedste tilbud på Samsung Galaxy Z Fold4 256 GB
Konklusion på test af Samsung Galaxy Z Fold4
Det gode ved Samsung Galaxy Z Fold4
Det er altid interessant at få en mobil i hænderne med et andet format og design end de telefoner, der ellers kommer på markedet.
Den ligner Fold3, men rammen rundt om skærmen er blevet mindre, så telefonen rent fysisk er blevet mindre, men med samme skærmstørrelse på 7,6 tommer. Skærmen er ellers flot og dejlig at kigge på og fungerer godt til både arbejde og underholdning.
Mere praktisk brugerflade
Man kan arbejde i tre apps på samme tid på samme skærm – det er altså ret fedt at kunne gøre det. Yderskærmen kan dække mange behov i løbet af dagen, men når man først har vænnet sig til at slå den store skærm ud, er den svær at komme væk fra igen.
Med to-finger-swipe opad fra bunden eller siderne af skærmen kan man let starte split screen-tilstand. Hvis du alternativt ønsker en mere desktop-lignende tilgang, kan du slå valgmuligheden for menuen med flere vinduer til, som tilføjer en lille fane øverst i apps, der indeholder et andet sæt muligheder for delt skærm.
En fed opdatering er Fold4’s redesignede proceslinje, som nu er placeret nederst på skærmen og fungerer som en effektiv forlængelse af den traditionelle Android Home-linje. Når du starter en app, krymper og udvides den nederste række af ikoner på en smart måde, så du får adgang til din hjemmerække sammen med de senest åbnede apps og eventuelle app-par, du har oprettet – alt sammen uden at tage for meget plads.
Brugerfladen er hurtig og praktisk talt umulig at bringe i knæ, selvom man spiller tunge spil og har mange apps åbne på samme tid.
Er man den kreative type eller bare foretrækker at skrive med en pen i stedet for med finger eller tastatur, kan man investere i S-Pen, der understøttes af Z Fold4.
Rigtig godt kamera
Kameraet er faktisk bedre end jeg havde sat næsen op efter. De tidligere Fold-modeller har haltet efter de bedste kameratelefoner, men det er faktisk ikke tilfældet med Z Fold4. Kameraet matcher praktisk talt de bedste kameratelefoner på markedet, så det er super dejligt, at man ikke går på kompromis på det punkt.
Herunder kan du se billeder taget med Samsung Galaxy Z Fold 4.
Batteriet på 4.400 mAh kan lyde af for lidt, særligt når den store skærm tages i brug i længere tid. Dog vil jeg holde fast i, at jeg får til en dags brug og lidt mere på en opladning og jeg er faktisk ikke skuffet over batterilevetiden.
Det dårlige
Det går ikke ultra tjept at lade Z Fold4 op, da den kun understøtter 25W opladning. Der følger ikke en oplader med i æsken, den skal man selv sørge for.
Sar-værdien er høj med 1,30 W/kg mod hovedet – det er højt selv for iPhone, som notorisk er kendt for at lave telefoner med høje sar-værdier. Det betyder, at antennekvaliteten ikke er den bedste.
Endelig må jeg hæfte mig ved størrelsen og vægten. Selvom den rent fysisk er lidt mindre, så er det stadig en stor og tung telefon.
Kan Galaxy Z Fold4 anbefales, og hvem skal købe den?
Samsung Galaxy Z Fold4 er samlet set faktisk det ypperste inden for telefoner – premium-specifikationer pakket ind i et format, der er fremtiden værdig. Den er bestemt ikke for alle på grund af formatet og ikke mindst prisen. Telefonen er stor og tung og man skal have et stort behov for at kunne arbejde eller se underholdning på en stor mobilskærm for at det giver mening at købe den.
Telefonen har vejledende pris fra 14.000 kroner, hvilket gør den til den dyreste telefon herhjemme. Man kan indlevere sin gamle telefon og få op mod 6.000 kroner i rabat – så høj rabat kræver dog, at ens nuværende mobil var både dyr ved køb, stadig har en nyhedsværdi og er i super god stand.
Med Z Fold4 får du en telefon, som andre vil kigge efter en ekstra gang og som tilbyder muligheder, andre telefoner ikke har. Dog kan du få i hvert fald to andre fremragende telefoner til samme pris.
Alternativer til Galaxy Z Fold 4
Her er vores bedste alternativer til Samsung Galaxy Z Fold 4:
Samsung er meget alene i dette segment af telefoner og de eneste reelle alternativer, der er til telefonen, har Samsung selv. Derfor må vi tænke lidt ud af boksen for at finde et alternativ fra en anden producent.
De bedste priser på Samsung Galaxy Z Fold 3 256 GB
Opdateret 23/11 2024
Samsung Galaxy Z Fold 3 256 GB udbydes af 16 udbydere. Du kan spare op til 10.404,-. Ovenfor ser du dagens tre bedste tilbud på Samsung Galaxy Z Fold 3 256 GB
De bedste priser på Samsung Galaxy Z Flip4 128 GB
Opdateret 23/11 2024
Samsung Galaxy Z Flip4 128 GB udbydes af 16 udbydere. Du kan spare op til 4.960,-. Ovenfor ser du dagens tre bedste tilbud på Samsung Galaxy Z Flip4 128 GB