Test og pris på Motorola Edge 50 Neo: Elegant kraftpakke

Motorola Edge 50 Neo skiller sig ud ved at være en lille og elegant telefon, der er god til de vigtigste ting. Test af Edge 50 Neo.

Test og pris på Motorola Edge 50 Neo: Elegant kraftpakke

Den nye Motorola Edge 50 Neo kombinerer elegant design med god ydeevne og et avanceret kamerasystem, som Sony har bidraget til. Den største og egentlig vigtigste nyhed i vores øjne, handler om de mange års Android-opdateringer, telefonen får. Læs vores test af Motorola Edge 50 Neo med bedømmelse, fordele og ulemper og alternativer.

Se også: Test og anmeldelse af de nyeste smartphones

Introduktion af Motorola Edge 50 Neo

Motorola Edge Neo-serien ligger i mellemklassen prismæssigt men kvalitetsmæssigt – både når det gælder design, materialer og funktioner – ligger den betydeligt over midtersegmentet. Serien er kendt for sit kompakte design med en ultratynd profil og vegansk læder, der giver en premium følelse i hånden.

Med samarbejdet med Pantone Color Institute tilbyder Motorola Edge Neo-seien nu også et unikt farveudvalg, der appellerer til dem, der ønsker at udtrykke deres personlige stil. Edge 50 Neo er den foreløbigt nyeste model i serien og den tager serien sikkert og godt videre.

Med en pris på 3.999 kroner lægger den sig i et et felt, hvor konkurrencen er massiv: Der er mange telefoner i dette prisleje, der gør det godt og prismæssigt er den ikke på et leje, hvor alle bare kan være med – det er ingen budgettelefon. Den skiller sig dog ud fra mængden med et mere handy format, da skærmen er lidt mindre end på mange andre telefoner i prislejet med 6,4 tommer.

Samtidig har den rigtig godt og kraftfuldt hardware kombineret med en meget stringent brugerflade.

Se også: Sammenlign priser og specifikationer på mobiltelefoner

Motorola Edge 50 Neo – bedømmelse

  • Design og materiale: 9/10
  • Brugervenlighed: 9/10
  • Batterilevetid: 6/10
  • Skærm: 8/10
  • Kamera: 7/10
  • Hastighed i brugerflade: 7/10
  • Datahastighed: 10/10
  • Spiloplevelse: 6/10
  • Antennekvalitet: 4/10
  • Samtalekvalitet: 73/10

Samlet karakter til Motorola Edge 50 Neo: 73/100

Se laveste priser på Motorola Edge 50 Neo.

Konklusion på test af Motorola Edge 50 Neo

Design og skærm

Det er tydeligt at se, at Motorola med Edge 50 Neo har haft fokus på et design med elegance og funktionalitet.

Med dimensioner på 154,1 x 71,2 x 8,1 mm og en vægt på kun 171 gram, er den let og nem at håndtere – også med en hånd. Telefonen er IP68-certificeret, hvilket betyder, at den er vandtæt og støvtæt, og kan klare hårde miljøforhold.

Skærmen er 6,4 tommer stor med Fuld HD+ opløsning eller det, Motorola kalder for Super HD med en opløsning med 1,5K og 460 ppi. Den har en adaptiv opdateringshastighed på op til 120Hz, der sikrer en flydende og klar visuel oplevelse.

Corning Gorilla Glass 3 beskytter skærmen mod ridser og stød. Gorilla Glass 3 har efterhånden rigtig mange år på bagen og yder ikke den bedste skærmbeskyttelse.

Telefonen kommer i fire forskellige Pantone-farver: Poinciana, Grisaille, Lattè og Nautical Blue. Det vil sige i farverne rød, grå, sandfarvet og blå. Vi fik den røde version til test – det er altså en virkelig flot farve.

Se også: Telefoner med bedste skærm

Kamera

Motorola Edge 50 Neo er udstyret med et faktisk ret imponerende kamerasystem. Hovedkameraet på 50 megapixel er udstyret med en Sony LYTIA 700C sensor og den leverer skarpe og gode billeder, selv i svagt lys takket være Ultra Pixel-teknologien.

Derudover er der et 13 megapixel ultravidvinkelkamera med 120° synsfelt, der også fungerer som en makrolinse, og et 10 megapixel telefoto-kamera med 3x optisk zoom og optisk billedstabilisering (OIS). Det hjælper til med at fange detaljer på afstand i fin kvalitet.

Frontkameraet på 32 megapixel giver klare og detaljerede selfies, men ikke i den grad, så vi oplever det som opsigtvækkende i forhold til andre telefoner.

Se også: Telefoner med bedste kamera

Ydeevne

Edge 50 Neo drives af en MediaTek Dimensity 7300-processor, som leverer solid og rigelig ydeevne til daglig brug og spil.

Med op til 12 GB RAM og 512 GB lagerplads er der rigeligt med plads til apps, billeder og videoer. Telefonen kører på Android 14 og brugerfladen er skåret godt ind til benet. Motorola gør i modsætning til mange andre producenter ikke så meget ved Android, som det ser ud som standard, men de har dog nogle egenudviklede funktioner.

Disse funktioner er af ret lavpraktisk art, men de fungerer fint og bidrager til en mere enkelt brug af telefonen.

Det kan vi li’ – andre producenter har det med at fylde på med alle mulige og ikke mindst umulige funktioner, der bare fylder og tager plads og som man aldrig bruger.

Se også: Telefoner med høj ydeevne

Batteri og opladning

Telefonen har ikke det kraftigste batteri, men det rækker lige til en dags aktiv brug takket være energieffektive komponenter.

Batteriet er på 4.310 mAh og kan lade med 68W kablet oplader eller med 15W trådløst. Trådløst tager det ret lang tid at lade op, mens det tager cirka 45 minutter at lade op med kabel. Det er altså ingen Speedy Gonzales, når det gælder opladning, men man kan sagtens nå at lade den op, mens man ordner ens morgenrutiner – med mindre du hverken går i bad eller spiser morgenmad, men bare hopper i tøjet og skynder sig ud af døren.

Se også: Telefoner med lang batteritid

Er der noget dårligt ved Motorola Edge 50 Ne0

Der er mange gode ting at sige om Edge 50 Neo, men der er også et par ting, der kunne være bedre.

For eksempel er batteriet ikke så kraftigt som på andre telefoner i denne prisklasse og opladningshastigheden kunne også være hurtigere.

At benytte Gorilla Glass 3, der så dagens lys i 2013, på en telefonskærm her i 2024, er lidt sløjt. Vi havde forventet mere robust beskyttelse.

En tredje og sidste ting, jeg ikke er imponeret over, er telefonens såkaldte ‘superzoom’ med 30x zoom. I prisklassen er den vel godkendt, men den er alligevel tæt på at være af en kvalitet, hvor man ikke rigtig kan bruge funktionen til det store. Jeg kan lave 100x zoom på de dyrere topmodeller med en bedre billedkvalitet, så det er altså noget, man må gå på kompromis med.

Kan Motorola Edge 50 Neo anbefales, og hvem skal købe den?

Motorola Edge 50 Neo er en ideel smartphone for dem, der ønsker en kraftfuld enhed i et forholdsvist lille og elegant design. Med sit generelt gode kamerasystem, meget fine ydeevne og flot skærm samt kombineret med hele 5 års Android- og sikkerhedsopdateringer, er den et stærkt valg i sin prisklasse. Samtidig er den også et glimrende valg og alternativ i forhold til langt dyrere telefoner.

Den vejledende pris er 3.999 kroner. Det gør den naturligvis ikke til den billigste telefon på markedet, men i forhold til kvaliteten får man meget for pengene.

Se også: De bedst bedømte smartphones i Danmark

Alternativer til Motorola Edge 50 Neo

Blandt de mest oplagte alternativer til Motorola Edge 50 Neo finder vi disse tre telefoner:

#1 OnePlus Nord 4 – se laveste priser på OnePlus Nord 4.

#2 Samsung Galaxy A55 – se laveste priser på Samsung Galaxy A55.

#3 Xiaomi 13T – se laveste priser på Xiaomi 13T

Specifikationer på Motorola Edge 50 Neo

  • Mål: 154,1 x 71,2 x 8,1 mm
  • Vægt: 171 g
  • Materiale: Blødt, vegansk læder
  • Vand- og støvtæt: IP68-certificering
  • Skærm: 6,7 tommer, 1,5K Super HD, LTPO,  en milliard farver, HDR10+, 460 ppi, opdateringshastighed på 120Hz, op til 3.000 nits lysstyrke, Corning Gorilla Glass 3.
  • Kamera: 50 +13 + 10 megapixel, Sony LYTIA 700C sensor, f/1.8 blænde, Ultra Pixel teknologi (2.0μm), Quad PDAF, optisk billedstabilisering (OIS), 3x optisk zoom
  • Frontkamera: 32 megapixel.
  • Video med 4K UHD.
  • Batteri: 4.310 Mah, 68W opladning med kabel, 15W trådløst
  • Processor: MediaTek Dimensity 7300
  • RAM: 8GB eller 12GB LPDDR4X
  • Lagerplads: 256GB eller 512GB
  • Operativsystem: Android 14, 5 års Android-opdateringer + 5 års sikkerhedsopdateringer