Tre gode tilbud på mobiltelefoner til julegaven

Vi er alle enige om, at hårde pakker er de bedste. Vi har fundet tre gode tilbud på hårde pakker til julegaven - der er mange penge at spare.

Tre gode tilbud på mobiltelefoner til julegaven

Teleselskaberne har gjort klar til juleindkøb og hvis du er ude efter en ny mobiltelefon, er der nogle ret gode tilbud lige nu. Tilbuddene spænder bredt fra de lidt dyre topmodeller til en helt billig variant, og der er sågar også noget tilbehør inkluderet.

Gode tilbud på gode og populære telefoner

#1 Samsung Galaxy S20 FE + Galaxy Buds Live

Samlet bedømmelse: 84/100

Teleselskab: Telmore
Netværk: TDC
Abonnement i 6 måneder fra 150 kroner om måneden
Pris på telefon fra 3.350 kroner alt efter hvor dyrt abonnement du vælger
Bedste minimumspris fra 4.950 kroner inklusiv abonnement.

Se aktuelle priser på Galaxy S20 FE 5G

Telmore har skruet et rigtig godt tilbud sammen med en god pris på nogle gode produkter. Galaxy S20 FE kom i kølvandet på Galaxy S20 serien, og den tilbyder alt det gode fra topmodellen til en markant lavere pris. Den udmærker sig ved at have en fantastisk skærm, et godt kamera og fin batterilevetid. Til denne pris bliver den kun et endnu bedre køb. Jo dyre abonnement der vælges, jo lavere bliver prisen på telefonen.

Køber man telefonen, får man muligheden for at tilkøbe et Galaxy Buds Live headset fra Samsung for 79 kroner. Dette gøres gennem Samsung Members appen. Du sparer omkring 1.000 kroner på selve telefonen og 1.300 kroner på headsettet.

Tilbuddet gælder til og med 27.12.20. Galaxy Buds Live skal bestilles inden 31.01.21

#2 iPhone 12 Mini + Apple AirPods 2nd Gen

Samlet bedømmelse: 72/100

Teleselskab: Callme
Netværk: Telia/Telenor
Abonnement i 1 måned fra 99 kroner om måneden
Pris på telefon fra 6.000 kroner alt efter hvor dyrt abonnement du vælger
Bedste minimumspris fra 6.157,75 kroner inklusiv abonnement

Se aktuelle priser på iPhone 12 Mini

Dette tilbud går i bund og grund ud på at spare penge på et par Apple AirPods. Prisen på iPhone 12 Mini har ikke den store besparelse i sig selv. iPhone 12 Mini er den mindste af de nye telefoner fra Apple, der udkom i år. Den har et rigtig godt kamera, et godt kompakt design og en yderst hurtig processer. Apple AirPods koster omkring 1.000 kroner i danske webshops og de er et rigtig godt match til en ny iPhone.

Ingen oplysninger om varighed på tilbud. Formentlig så længe lager haves. Kan byttes indtil 31.01.21

3# Samsung Galaxy A41

Samlet bedømmelse: 59/100

Teleselskab: CBB
Netværk: Telenor/Telia
Abonnement i 1 måned fra 99 kroner om måneden
Pris på telefon fra 699 kroner alt efter hvor dyrt abonnement du vælger
Bedste minimumspris fra 863 kroner inklusiv abonnement

Se aktuelle priser på Samsung Galaxy A41

CBB giver en ret stor rabat på en god lavpristelefon fra Samsung. Der er ikke noget tilbehør i spil her. Til gengæld sparer man hele 1.100 kroner på telefonen. Galaxy A41 har en stor skærm og et stort batteri, der vil falde i rigtig god jord hos de fleste. Antennekvaliteten er også et af de positive punkter. Kameraet er naturligvis ikke på niveau med de bedste, men af en budget telefon at være klarer den sig ganske fint.

Telefonen skal bestilles inden 18.12.20, hvis levering skal ske før jul. Tilbuddet gælder, så længe lager haves. Kan byttes frem til 31.01.21

Vær opmærksom på, at det kun er Telmore, der tilbyder 5G i abonnementet. Går man målrettet efter et abonnement med 5G, er det altså kun Telmore ud af de tre, der har den teknologi.

Se også: Sammenlign priser på telefoner