Hvilken foldbar telefon er bedst til prisen?
Foldbare telefoner er smarte og praktiske for alle type brugere, men det er ikke alle, der har råd til de store foldbare telefoner som Samsung Galaxy Fold6, Google Pixel Fold 9 eller OnePlus Open, der åbner som en bog. Det er telefoner, der koster langt over 10.000 kroner.
Til gengæld er de muligt at få fingre i andre typer foldbare telefoner, nemlig den type der åbner som en muslingeskal, til en betydeligt lavere pris, hvor langt flere kan være med.
Se også: Hvilke telefoner er de bedste?
Stor skærm, lille format
Foldbare telefoner har udviklet sig fra nicheprodukter til praktiske enheder, der kan gavne almindelige mobilbrugere. Den største fordel er fleksibiliteten, da de kombinerer en kompakt form med en stor skærm, hvilket giver en optimal balance mellem bærbarhed og funktionalitet.
For daglig brug gør den store udfoldede skærm det lettere at multitaske, læse nyheder, se videoer eller arbejde effektivt. Når telefonen foldes sammen, er den mere kompakt og nem at have i lommen, hvilket giver en praktisk mobiloplevelse.
Mange foldbare telefoner har også forbedrede selfie- og kameraoplevelser, da hovedkameraet kan bruges til selfies ved hjælp af den ydre skærm.
Se også: Foldbare telefoner med abonnement
Hvilke foldbare telefoner er bedst til pengene?
I Danmark er udvalget af foldbare telefoner begrænset til telefoner fra Samsung og Motorola.
Samsung Galaxy Z Flip6 (2024)
- Skærmstørrelse: 6,7″ / 3,4″
- Kamera: 50+12 megapixel, OIS
- Batteri: 4.000 mAh
- Antal Android- og sikkerhedsopdateringer: 7 år / 7 år
- Pris: Fra 6.400 kroner
- Bedømmelse: 81/100
Se aktuelle priser og tilbud på Samsung Galaxy Z Flip6
Motorola Razr 50 Ultra (2024)
- Skærmstørrelse: 6,9″ / 4″
- Kamera: 50+50 megapixel, OIS
- Batteri: 4.000 mAh
- Antal Android- og sikkerhedsopdateringer: 3 år / 4 år
- Pris: Fra 6.000 kroner
- Bedømmelse: 77/100
Se aktuelle priser og tilbud på Motorola Razr 50 Ultra
Samsung Galaxy Z Flip5 (2023)
- Skærmstørrelse: 6,7″ / 3,4″
- Kamera: 12+12 megapixel, OIS
- Batteri: 3.700 mAh
- Antal Android- og sikkerhedsopdateringer: 4 år / 5 år
- Pris: Fra 5.700 kroner
- Bedømmelse: 75/100
Se aktuelle priser og tilbud på Samsung Galaxy Z Flip5
Konklusion
Motorola Razr 50 Ultra er spec-mæssigt helt på højde med Samsungs bedste foldbare telefoner, men særligt Samsung Z Flip6 har den fordel, at Samsung opdaterer den i længere tid.
Flip5 bliver ikke opdateret i lige så mange år som Flip6, og da Flip5 kom på gaden i 2023, står Razr 50 Ultra som et klart bedre valg end den. Razr 50 Ultra har en større ydre skærm, hvilket gør den bedre at bruge i sammenfoldet tilstand.
Den bedste foldbare telefon til prisen lige nu er dog Samsung Galaxy Z Flip6.
Se også: Find priser på alle telefoner