Kameraspecifikationer – det betyder de tekniske begreber

Der er mange begreber og tal, man skal holde øje med, når man kigger på et mobilkamera. Gennemgang af specifikationer, man oftest støder ind i.

Kameraspecifikationer – det betyder de tekniske begreber

Nogle mobilproducenter går mere op i at fortælle om kameraspecifikationerne end andre. Producenter som Samsung og Huawei har det med at kaste en masse tal og navne rundt, der fortæller om kameraets hardware. Apple har det med at fokusere mere på, hvad man kan med kameraet og ikke så meget, hvad kameraets dele består af. 

Den mest naturlige årsag til dette er, at de to asiatiske selskaber går benhårdt efter at excellere hardwaren i kameraet. Og det vil de naturligvis gerne fortælle om. På den anden side sker der ikke meget på kameraets hardware hos Apple. Man bliver derfor nødt til at fokusere på resultatet og oplevelsen. Det ene er ikke nødvendigvis bedre end det andet, men det kan være svært at finde ud af, hvad der er vigtigt som forbruger. 

Paradoksalt nok er det efterhånden blevet sådan, at software er blevet tæt på den vigtigste faktor ved et mobilkamera. I og med at software ikke er en specifikation, er den svær at måle og sammenligne med komponenter, der udgør et mobilkamera. Der er et afsnit til sidst dedikeret til software. Alle de andre afsnit skal læses med den note in mente, at software i sidste ende kan vende op og ned på det hele.

Først lister vi tre telefoner med de bedste kameraer i skrivende stund, der udvalgt ud fra vores karaktersystem.

De tre bedste mobilkameraer

Produktet er PT ikke tilgængeligt på det danske marked

Produktet er desværre ikke længere tilgængeligt på det danske marked. Det er muligt at det kommer tilbage på markedet senere.
Bemærk, at Huaweis telefoner er underlagt restriktioner fra USA, der har en betydning for brugeroplevelsen. Se eventuelt anmeldelsen af Huawei P40 Pro for mere information.

Produktet er PT ikke tilgængeligt på det danske marked

Produktet er desværre ikke længere tilgængeligt på det danske marked. Det er muligt at det kommer tilbage på markedet senere.

De bedste priser på Apple iPhone 12 Pro Max 5G 128 GB

Opdateret 19/4 2024

Udbyder
Pris
Dagens bedste tilbud
Telenor
Mindstepris
8.549,-
8.549,-
Teleboxen
Mindstepris
9.199,-
9.199,-
Telegiganten
Mindstepris
9.499,-
9.499,-

Apple iPhone 12 Pro Max 5G 128 GB udbydes af 15 udbydere. Du kan spare op til 1.895,-. Ovenfor ser du dagens tre bedste tilbud på Apple iPhone 12 Pro Max 5G 128 GB

Sammenlign aktuelle priser hos 15 webshops »

Se også: Sammenlign priser på mobiltelefoner

Kameraspecifikationer – det betyder de

Megapixels

Der er ikke noget at sige til, hvis man som forbruger har forståelsen af, at et højt antal af megapixels er lig med et godt mobilkamera. Kameraproducenter og mobilproducenter har tidligere været meget ivrige efter at overgå hinanden i antal megapixels, hvilket har skabt forståelsen af, at det er afgørende. Det er altså slet ikke tilfældet.

Antallet af megapixels har naturligvis noget at sige, men slet ikke i så høj grad, som producenten vil have en til at tro. Groft sagt kan man sige, at antallet af pixels afgør opløsningen, billedet ender med at have. Til gengæld har størrelsen på den enkelte pixel en stor betydning for, hvor meget lys og dermed information, som sensoren kan opfange.

Størrelsen på pixels er angivet i mikrometer, eksempelvis 0,8 µm. På det populære kamera Sony A7III har hver pixel en størrelse på 5.93 µm. På en mobiltelefon ligger den typisk på omkring 1 µm.

Samsung Galaxy S20 Ultra er et godt eksempel på, at antallet ikke er afgørende. Galaxy S20 Ultra kom med et kamera på 108 megapixel – og det var de ikke blege for at fortælle om. Når man tager et billede med den telefon med autoindstillinger, tager den kun et billede i 12 megapixel opløsning. Men hvorfor?

Pixel-binning

Samsung Galaxy S20 Ultra benytter sig af en teknologi kaldet pixel-binning. Den teknik “smelter” flere pixels sammen og giver færre, men større pixels. I dette tilfælde bliver 9 pixels til én. Når sensoren ikke er større, end de fysisk kan være i en mobiltelefon, vil et højt antal pixels give mindre information til sensoren. Information, der skal bruges til at gøre billedet bedre. Altså er de 108 megapixel ikke afgørende her. Det betyder nærmere, at de kan bruges til at komme ned på et 12 megapixel billede med store pixels på en stor sensor. 

Med pixel-binning går hver pixel fra at være 0.8µm til at være 2.4µm – altså en forøgelse der er hver at føle på.

Jo større sensoren bliver, som i et dedikeret kamera, vil det give mening, at det har et højere antal pixels. Mange store pixels giver både mulighed for at indtage en masse information og samtidig have den høje opløsning.

Alt i alt kan man koges det ned til, at antallet af megapixels på et mobilkamera, ikke bør være afgørende for valget af mobilkamera på nuværende tidspunkt.

Se også: De bedste mobiltelefoner på markedet

Sensorstørrelse

Sensorstørrelsen er egentlig mere interessant, når vi snakker kamerateknologi. En mobil som Samsung Galaxy S20 FE har sensor på 1/1.76″.

En stor sensor giver flere muligheder. Jo større sensoren er, jo mere information vil det kunne lade sig gøre at samle sammen. Jo mere information sensoren kan opfange, jo mere data har telefonen til at gøre det til et ordentligt billede. Data bliver naturligvis brugt i sammenspil med den software, der behandler billederne og i sidste ende kommer frem på skærmen. Når det så er sagt, er det på ingen måde ensbetydende med, at mobilkameraer med mindre sensorer ikke er gode. Igen er software den helt store faktor, der på nogle mobilkameraer kompenserer for den mindre sensor. 

På papiret bør en større sensor give mulighed for bedre billeder i mørke og mere dybde i billedet. Vi er dog ikke der, endnu, hvor sensorens størrelse bør være noget, man specifikt kigger efter, når man vælger kameramobil. Igen er software en af årsagerne.

HDR – High Dynamic Range

HDR er et ret godt eksempel på, hvor man ser computerkraften komme i spil til at give et bedre billede i blandede lysforhold. Det kunne være på en solskinsdag, hvor der er masser af skarpt lys og markante skygger. I grove træk fungerer HDR således, at kameraet tager en serie af billeder med forskellig eksponering og samler det sammen til ét billede – alt dette på et splitsekund. Ved at fange flere billeder fra høj til lav eksponering kan telefonen bedre fornemme, hvilke detaljer der gemmer sig i skyggerne, på den blå himmel og objektet i midten af billedet.

Uden HDR ville personen i billedet måske være godt eksponeret, men skyggerne ville være sorte og himlen helt hvid. Det skyldes, at et kamera alene ikke kan rette sig efter det dynamiske toneområde, som vores øjne kan. 

Det er ikke i alle tilfælde, at HDR funktionen gør noget godt for billederne. Nogle gange kan det godt komme til at se lidt kunstigt ud. Dette kan være, at telefonen ikke helt kan afgøre, hvordan elementerne i billede skal eksponeres. Topmodellerne er oftest dem, hvis HDR funktioner fungerer bedst. 

Det er bestemt godt at går efter en telefon med HDR. Man kan som regel altid slå det fra, hvis man ikke ønsker det på i den pågældende sitation. 

Se også: Hvad er et godt mobilkamera til video?

Blænde

En kameraobjektivs blænde er et udtryk for, hvor meget lys der tillades igennem optikken. Ja højere tallet er, jo mindre lys kommer der igennem. Dybdeskarpheden bliver også øget. Omvendt kommer der mere lys ind, når tallet bliver lavt og dybdeskarpheden lav. På rigtige kameraer, hvor man kan skifte objektiverne ud, er blænden variabel og kan skiftes fra eksempelvis f./4 til f./22. Blænde er altså noget, man arbejder meget med, når der er tale om dedikerede kameraobjektiver. 

Ofte ligger blændeværdien på omkring f/2.0 i et mobilkamera. Et tal, der ville være rigtig lavt på et full frame kamera til god lysfølsomhed og masser af dybde i billedet. Men grundet sensoren og optikkens størrelse i mobilkameraet har det langt fra den samme effekt. Tallet kan altså ikke overføres direkte fra kameraets verden over til mobilkameraet. Der er heller ikke samme mulighed for at kontrollere blændeværdien på en mobiltelefon lige så præcist som på et rigtigt kamera. 

Blændeværdi er altså ikke afgørende på en mobiltelefon – endnu. Når det kommer til mobilkamera-teknologi, bevæger den sig hurtig og bliver hele tiden bedre. 

Optisk billedstabilisering

OIS (Optical Image Stabilization), eller optisk billedstabilisering på dansk, er en mekanik, der hjælper med at holde kameraet stille under rystelse. Der er simpelthen gjort plads til, at optikken kan flyttes rundt på i takt med, at kameraet bliver rystet. Med rystelser forstås de små bevægelser man ikke kan undgå at lave, når man holder et kamera i hånden. Især til video hjælper optisk billedestabilisering på færre rystelser under optagelse. 

Ofte er den optiske billedstabilisering akkompagneret med elektronisk billedestabilisering, hvor computerkraft supplerer med at give glidende optagelser.

Se også: Kan mobilkamera slå et rigtigt kamera?

Autofokus

De to teknologier, der oftest bliver brugt på mobilkameraer nu til dags, er henholdsvis PDAF (Phase Detection Auto Fokus) og Dual Pixel PDAF. Sidstnævnte er en videreudvikling af PDAF. Med PDAF benytter sensoren 5 procent af dens pixels til at determinere, hvad der skal være i fokus. Denne teknologi har den ulempe, at det under dårlige lysforhold kan være svært for sensoren at aflæse scenariet og dermed indstille den rette fokus. De fleste mobilkameraer kommer med PDAF, der på trods af den nævnte ulempe, er bedre end kontrast autofokus, der hidtil har været brugt.

De fleste nye topmodeller benytter den videreudviklede teknologi Dual Pixel PDAF. Den teknologi benytter alle pixels til at determinere den rette fokus. Det går dermed meget hurtigere med at fokusere og præcisionen er mere nøjagtig. Ydermere bliver problemet ved billeder under ringe belysning også reduceret betydeligt.

Optisk zoom

Zoom er det nye sort og flere af de store mobilproducenter kæmper om at kunne levere det mobilkamera med mest zoom. Endnu en gang kan man tage fat i Samsung Galaxy S20 Ultra, der havde 100 gange zoom. Men som resultaterne også fremviste er der altså absolut ingen værdi i at kunne zoom så meget ind, da kvaliteten simpelthen er for ringe, når vi når derop. 

På et rigtigt kamera vil det enkelte objektiv afgøre, om der kan zoomes eller ej. Der vil det tilfælde være tale om optisk zoom, og da kameraet benytter den samme sensor til alt, vil kvaliteten stadig være god.

De fleste mobilkameraer er efterhånden udstyret med et kamera dedikeret til zoom. Oftest vil det være med optisk zoom til en vis grænse. Optisk zoom er helt klart en fordel, da kvaliteten ganske enkelt er bedre, end når der digitalt zoomes ind i billedet. Til forskel for det rigtige kamera benytter zoomkameraet i mobiltelefonen dens egen sensor. Oftest vil den ikke være lige så god, som den placeret i hovedkameraet. 

Digitalt zoom kan hjælpe til at gøre billeder skarpere, når der zoomes mere ind, end det optiske kamera tillader. Det er dog sjældent rigtig godt.

Se også: Spar mange penge på sidste års topmodeller – se de 5 bedste

Software

Når alt kommer til alt kan den rigtige software mere eller mindre gøre vilde kameraspecifikationer ligegyldige. Google og Apple er glimrende eksempler på, at computerkraft kan være den mest afgørende faktor. Googles egne Pixel-telefoner og Apples iPhones har længe været roste for deres fremragende kamerasystemer. Og det er de på trods af, at kameraspecifikationerne ikke er bemærkelsesværdige.

De har i nogle år valgt at fokusere mere på at udvikle softwaren og ikke ændret meget på selve kamerasystemet. Alligevel får man rigtig gode billeder i al slags belysning og flot videokvalitet. I kraft af at være henholdsvis Apple og Google har de et enormt datasæt og computerkraft til at kunne udvikle på den del af kamerateknologien. For mobilbrugeren giver det en oplevelse af, at det billede man får, efter at have trykket på knappen, er godt stort set hver gang. Det er samtidig billeder, der egner sig godt til mobilformatet og sociale medier.

Apple og Google er naturligvis ikke de eneste, der benytter sig af software. Det gør stort set alle. Men de er et meget godt eksempel på, at fokus på software i høj grad kan være vejen udenom at fokusere på hardware.

Se også: Bedst i Test – Sammenlign mobiltelefonernes Kamera