Mange penge at spare på brugte iPhones
Den nye iPhone 15 ser ny og fristende ud, men den er for dyr og nyhederne for få. I stedet bør du købe din næste iPhone brugt, hvorved du sparer mange penge og er lidt god ved miljøet.
Se også: Tjek priser på brugte iPhones
Spar helt op til 50 procent på din næste iPhone
Vi forstår dig godt – du vil gerne have den nyeste iPhone. De nye iPhone 15 ser flotte ud, har nyeste indmad og helt nye funktioner, men de er for langt de fleste ikke det rigtige køb.
Du har med stor sandsynlighed slet ikke brug for de forbedringer og kan langtfra udnytte den hurtigere indmad, som iPhone 15 byder på.
Der er derfor god grund til, at købe sidste års eller forrige års iPhone – og endnu bedre grund til at købe den brugt.
Køber du iPhone 13 fra ny lige nu, kan du spare op til 1.600 kroner i forhold til en ny iPhone 15. Men køber du iPhone 13 brugt, er besparelsen langt større.
Faktisk vil du let kunne spare op til 50 procent, hvis du køber din næste iPhone brugt.
Køb hos en professionel forhandler
Man kan dog let komme galt afsted, når man køber brugt. Derfor anbefaler vi, at man køber iPhonen brugt hos en forhandler.
Køber man en brugt iPhone hos en forhandler, er det som at købe en helt ny iPhone. Det betyder, at der her medfølger to års garanti, 14 dages returret og en sikkerhed for, at batteriet ikke er slidt helt op.
De fleste forhandlere oplyser en minimumskapacitet på batteriet. Hos nogle forhandlere kan man for et mindre beløb få sat et helt nyt batteri i den brugte iPhone.
Et bud på en professionel forhandler er Swappie, som vi varmt kan anbefale.
Se også: Laveste pris på brugt iPhone 12 finder du hos Swappie
Hvilken iPhone er det bedste køb?
Så er spørgsmålet blot, hvilken iPhone du skal gå efter, hvis du skal have mest for pengene. Der er mange iPhone-modeller på markedet, som efterhånden går mange år tilbage.
Man skal dog passe på, at man ikke går alt for langt tilbage. Derfor er vores anbefaling, at man vælger enten iPhone 12, 13 eller 14, alt efter budget.