Test af Google Pixel 6a – mere kedelig end forventet

Googles billige telefon frister ved første blik, men den bliver hurtig uinteressant. Her er vores test og bedømmelse af Google Pixel 6a.

Test af Google Pixel 6a – mere kedelig end forventet

Endelig kunne Google annoncere, at deres Pixel-telefoner kommer til Danmark og så endda hele tre forskellige modeller på samme tid. Det gælder de to dyre modeller Pixel 7 og Pixel 7 Pro og så billigere variant, Pixel 6a. Spørgsmålet, der melder sig, er så, om det er muligt for Google at lave en moderne og interessant telefon til den forholdsvis lave pris på 3.699 kroner eller om man bør overveje andre telefoner i stedet for. Velkommen til vores test af Google Pixel 6a.

Google tilbyder Pixel 6a til en vejledende pris fra 3.699 kroner og det lyder som en rigtig god pris for en mobil, der har semi-premium-funktioner og specifikationer. På nogle punkter er den virkelig prisværdig, men den har også (for mange) punkter, hvor den falder igennem.

Sammenlign priser på Pixel 6a her. Du kan også læse vores test af Pixel 7 Pro.

Skærmbeskyttelse fra 2013 og ikke vandtæt

Design og format sidder i skabet for de fleste. 6,1 tommer skærm er det bedste kompromis for dem, der gerne vil nyde de moderne digitale muligheder på en mobilskærm, uden at skærmen og dermed selve telefonen bliver for stor. Telefonen ser også flot ud og skiller sig ud med et anderledes og fint design på bagsiden.

Kvaliteten er skærmen er blandet: Det er en OLED-skærm med fuld HD-opløsning og Always-on display – det er godt. Der er desværre ingen adaptiv skærmopdateringsfrekvens, der både kunne gøre skærmen rarere at kigge på og sikre længere batteritid.

Lysstyrken i skærmen er dog ret svag og i direkte sollys driller det lidt at se, hvad der vises på den.

Skærmen beskyttes også kun af Gorilla Glass 3, der stammer helt tilbage fra 2013. Den skærmbeskyttelse er altså næsten 10 år gammel i skrivende stund og det er for dårligt. Du rådes helt klart til at købe både skærmbeskyttelse og cover til telefonen.

Pixel 6a er heller ikke IP-certificeret, så alt i alt er det ikke den mest robuste telefon.

Hurtig og lækker brugerflade

Det er Googles egen chipset, der sidder i Pixel 6a: Tensor-chippen, første generation. Sammen med 6 GB RAM og Android 13 får man en mobil med masser af saft og kraft i brugerfladen. Her er ikke noget at komme efter.

Brugerfladen er i øvrigt simpelt og lækkert bygget op og er noget af det flotteste og mest brugervenlige på en mobil i dag.

Okay batteritid men alt for langsom opladning

Lynopladning er noget, flere mobilproducenter satser meget på – men ikke Google. Mens vi ser 125 og 150W opladning hos andre mobilproducenter, så roder Google rundt med 18W på Pixel 6a. Og det er altså kablet opladning.

Forskellen på 18W opladning og opladning med 125W eller 150W er vanvittig stor og når man først har prøvet den hurtige opladning, er det næsten umuligt at vænne sig til så langsom opladning, som vi ser med Pixel 6a.

Fra helt fladt batteri giver 10 minutters opladning 17 procent batteri, mens 30 minutter giver 47 procent. En fuld opladning tager over 1,5 time.

Trådløs opladning understøttes i øvrigt ikke.

Batteriet er på 4.410 mAh, hvilket er helt i orden for en mobil med denne skærmstørrelse og en opladning giver til en dags brug. Desværre er antennekvaliteten af tvivlsom iPhone-kvalitet og den vil hurtigt suge batteri, hvis du opholder dig i områder med dårlig mobildækning.

Se også: Telefoner med bedst batteritid

Godt kamera

Kameraet har været et af de store salgsargumenter på Pixel-telefonerne – også på de modeller, der kom inden Google endelig nølede sig sammen til at sælge sine telefoner i Danmark.

Spec-mæssigt imponerer det ikke, men jeg får faktisk nogle glimrende billeder i de fleste situationer. Ultravidvinkel, makro, selfie og protræt billeder klarer den rigtig fint med gode detaljer og farver.

Når man zoomer ind, svinder kvaliteten desværre også ind. Billeder i mørke ser umiddelbart meget fine ud, men kameraet gengiver virkeligheden betydeligt lysere end den er.

Herunder kan du se en række billeder taget med kameraet i Pixel 6a.

Nedenfor kan du se vores bedømmelse af Google Pixel 6a, læse vores konklusion og hvem der bør købe den og til sidst serverer vi nogle oplagte alternativer.

Se også: Sammenlign priser på Pixel telefoner

Bedømmelse af Pixel 6a

Design & Materiale: 5/10
Brugervenlighed: 9/10
Batterilevetid: 7/10
Skærm: 7/10
Kamera: 7/10
Hastighed i brugerflade: 9/10
Datahastighed: 10/10
Spiloplevelse: 7/10
Antennekvalitet: 4/10
Samtalekvalitet: 7/10

Samlet karakter: 72/100

Konklusion på test af Google Pixel 6a

Først og fremmest har brugerfladen været en fornøjelse at bruge. Der er virkelig skåret ind til benet og Google har ikke behov for at imponere med særlige funktioner og designkneb for at skille sig ud. Brugerfladen er simpelt og lækkert skruet sammen.

Der er dog mange kompromisser, der gør prisen lidt svær at sluge, selvom den som nævnt umiddelbart kan virke meget spiselig.

Skærmen mangler for eksempel adaptiv skærmopdateringsfrekvens og den beskyttes af meget gammel version af Gorilla Glass; telefonen er ikke IP-certificeret (ikke vandtæt); opladningen er alt for langsom og der er ingen trådløs opladning.

Der er heller ikke ansigtsoplåsning eller plads til hukommelseskort. Endelig er sar-værdien høj med sine 0,99 W/kg, hvilket indikerer dårlig antennekvalitet.

I disse tider er 3.699 kroner for en ny mobil ikke meget, men jeg synes, at man bør ofre 7-800 kroner mere og vælge en mobil med lidt mere moderne specifikationer og funktioner, så den også er interessant og god at bruge om 3-4 år.

Sammenlign priser på Pixel 6a her.

Se også: De bedste telefoner

Kan Google Pixel 6a anbefales, og hvem skal købe den?

Første gang jeg tændte for Pixel 6a og navigerede rundt i brugerfladen tænkte jeg, at det her bliver en no-brainer – selvfølgelig kan den anbefales. Efter at have brugt er jeg mere tilbageholdende.

Selvom den leverer fin kvalitet på nogle områder, så svigter den på andre og jeg synes grundlæggende ikke, at den er et godt køb alt taget i betragtning. I dag køber mange en telefon for at kunne bruge den i 3, 4 eller 5 år, det tror jeg ikke bliver særlig sjovt med Pixel 6a. For mange funktioner er ganske enkelt ikke tidssvarende i dag og dermed slet ikke om 3-5 år.

Skal det være en Pixel-mobil, du skal have næste gang, så vælg hellere Pixel 7 eller en lidt dyrere model fra en af konkurrenterne.

Se også: Test af nyeste smartphones

Alternativer til Pixel 6a

De bedste priser på Xiaomi 12T (Android 2022) 128 GB

Opdateret 26/4 2024

Udbyder
Pris
Dagens bedste tilbud
NordicElectronics
Mindstepris
2.731,-
2.731,-
happii.dk
Mindstepris
2.746,-
2.746,-
Dataworld
Mindstepris
4.454,-
4.454,-

Xiaomi 12T (Android 2022) 128 GB udbydes af 7 udbydere. Du kan spare op til 2.180,-. Ovenfor ser du dagens tre bedste tilbud på Xiaomi 12T (Android 2022) 128 GB

Sammenlign aktuelle priser hos 7 webshops »

De bedste priser på Samsung Galaxy S21 (2021) 128 GB

Opdateret 26/4 2024

Udbyder
Pris
Dagens bedste tilbud
Inphone.dk
Mindstepris
3.999,-
3.999,-
Labtech Data
Mindstepris
4.358,-
4.358,-
Telenor
Mindstepris
5.499,-
5.499,-

Samsung Galaxy S21 (2021) 128 GB udbydes af 18 udbydere. Du kan spare op til 4.144,-. Ovenfor ser du dagens tre bedste tilbud på Samsung Galaxy S21 (2021) 128 GB

Sammenlign aktuelle priser hos 18 webshops »

De bedste priser på OnePlus Nord 2T 5G 128 GB

Opdateret 26/4 2024

Udbyder
Pris
Dagens bedste tilbud
NordicElectronics
Mindstepris
2.111,-
2.111,-
Komplett.dk
Mindstepris
2.190,-
2.190,-
Inphone.dk
Mindstepris
2.221,-
2.221,-

OnePlus Nord 2T 5G 128 GB udbydes af 13 udbydere. Du kan spare op til 1.233,-. Ovenfor ser du dagens tre bedste tilbud på OnePlus Nord 2T 5G 128 GB

Sammenlign aktuelle priser hos 13 webshops »

Google Pixel 6a – specifikationer og funktioner

  • Mål: 152,2 x 71,8 x 8,9 mm
  • Vægt: 178 gram
  • System: Android 13, (får tre store Android-opdateringer)
  • Processor: Google Tensor (5nm)
  • Skærm: 6,1 tommer, OLED, Fuld HD (2.400 x 1.080 pixel), Gorilla Glass 3, 776 nits lysstyrke
  • RAM: 6 GB RAM
  • Hukommelse: 128 GB
  • Batteri: 4.410 mAh med 18 W oplader
  • Datahastighed: 4G + 5G
  • Kamera: 12 + 12 megapixel, blænde F/1.7, autofokus, OIS
  • Frontkamera: 8 megapixel, blænde f/2.0
  • Video: Fuld HD ved 30 fps
  • Opkobling: Wi-Fi 802.11 a/b/g/n/ac/6e, Bluetooth 5.2 A2DP, USB-C 3.1
  • GPS: Ja, (A-GPS, Glonass, Galileo, QZSSm)
  • FM-radio: Nej
  • NFC: Ja
  • IP-certificering: Nej
  • Sar-værdi: 0,99 W/kg
  • Øvrigt: Accelerometer, fingeraftryksscanner, Gyro Sensor, kompas
  • Pris: 3.699 kroner