Samsung Galaxy A12 og A02s – billige, med stort batteri

Samsung Galaxy A12 og A02s er to billige mobiltelefoner fra Samsung, som byder på lang batteritid, store skærme og spændende kamera - på den ene model. Her er funktioner, specifikationer og pris på Samsung Galaxy A12 og A02s.

Samsung Galaxy A12 og A02s – billige, med stort batteri

Samsung har netop lanceret to prisbillige mobiltelefoner, som skal konkurrere direkte med Motorola Moto e7 og OnePlus Nord N100. Modellerne hedder Samsung Galaxy A12 og Samsung Galaxy A02s, og en for dem begge er stort batteri, stor skærm, ottekernet chipset og en billig pris. Her er funktioner, specifikationer og pris på Samsungs nye Galaxy A12 og A02s.

Se også: Billige priser på Samsung-telefoner

Samsung Galaxy A12 – 48 megapixel kamera

Lad os starte med et kig på den dyre af de to budgetmobiler. Samsung Galaxy A12 byder på en stor 6,5 tommer LCD-skærm i HD-opløsning. Et batteri på 5000 mAh, skulle gerne kunne holde Samsung Galaxy A12 kørende et par dage. Dertil er der 15W-opladning, som Samsung ikke oplyser hvor hurtigt kan lade A12 op.

Ydelsen kommer fra et ottekernet-chipset med kerner på 2,3 GHz og 1,8 Ghz, dog oplyses ikke præcis hvilket chipset der er tale om. Her er der 4 GB RAM og 64 GB lagerplads, som kan udvides med op til 1 TB MicroSD-lagerplads.

Der sidder i alt fem kameraer i Samsung Galaxy A12: fire på bagsiden og et enkelt foran. Ret imponerende til prisen, men det store spørgsmål er selvfølgelig kvalitet af disse til denne billige pris. Hovedkameraet i Galaxy A12 ser dog ret spændende ud, med en stor 48 megapixel sensor. Derudover har den ultravidvinkel, makro og dybdesensor til portrætbilleder.

Galaxy A12 drager også fordel af Samsung Knox sikkerhedsplatform og er udstyret med en fingeraftrykslæser på siden.

Pris og tilgængelighed på Samsung Galaxy A12

Samsung Galaxy A12 har en vejledende pris på 1.399 kroner. Den vil være at finde i butikkerne i starten af 2021. Samsung Galaxy A12 kommer i blå, hvid og sort.

Læs også: De bedste Samsung-telefoner

Samsung Galaxy A12
Samsung Galaxy A12

Samsung Galaxy A02s – endnu billigere mobil

Samsung lancerede også den endnu billigere A02s, som på mange områder er identisk til Galaxy A12. Den kommer med samme store 6,5 tommer LCD-skærm og store 5000 mah batteri, samt 15W-opladning.

Men for at opnå en 200 kroner billigere pris, så er der alligevel forskelle på de to. Først og fremmest har A02s er langsommere processor på maks. 1,8 GHz – dog stadig med otte kerner. Her er halv så meget lagerplads (32 GB) og 1 GB mindre RAM-hukommelse (3 GB). Som tilføjelse til lagerpladsen kan der sættes en MicroSD på op til 1 TB i Galaxy A02s.

Der er også forskel i kameraet. Der sidder tre kameraer på bagsiden og et enkelt foran. Hovedsensoren er på 13 megapixel, og dermed en hel del mindre end i Galaxy A12. Derudover er der makro- og dybdekamera samt frontkamera på 5 megapixel.

Læs også: De bedste mobiltelefoner under 3.000 kroner

Pris og tilgængelighed på Samsung Galaxy A02s

Samsung Galaxy A02s har en vejledende pris på 1.199 kroner. Den vil være at finde i butikkerne i starten af 2021. Samsung Galaxy A02s kommer i hvid og sort.

Samsung Galaxy A02s
Samsung Galaxy A02s