Vi anbefaler:
Prissammenligning af alle telefoner

Mobileksperter tester, bedømmer og anmelder telefonernes kvaliteter

Steen Jørgensen og Daniel Søgaard Hald har testet og skrevet anmeldelser af mobiltelefoner siden mobilteknologiens middelalder. De er redaktører på henholdsvis Mobil.Nu og Mobilsiden.dk, hvor de i det daglige dækker nyhedsstoffet indenfor mobilteknologi, telefoner, tech og gadgets.

Her på Mobilpriser.dk mødes de foran kameraet og anmelder mobiltelefoner på det danske marked. De deler også ud af nyttige sparetips og guides til hvordan du kan få det meste ud af mobilens funktioner og finde de bedste mobilpriser.

Deres web-tv-indslag deles på YouTube-kanalen Teknofil, hvor du kan stille spørgsmål om alt indenfor tele, tech og telefoner. På Teknofil vil mobileksperterne forsøge at svare bedst muligt på de fleste seerspørgsmål om telefonernes funktioner, kvaliteter og priser.

Sådan testes og bedømmes telefonernes kvaliteter

Steen Jørgensen og Daniel Søgaard Hald er meget dedikerede i deres test af telefonernes kvaliteter, og af deres anmeldelser fremgår det tydeligt, at de begge har lang erfaring og er meget kompetente. Her på Mobilpriser er Steen og Daniel fra henholdsvis Mobil.nu og Mobilsiden.dk, gået sammen om at præsentere deres test og anmeldelser af mobiltelefonernes kvaliteter. De kan være enige og uenige, men de er begge gode til at formidle deres testresultater og oplevelser af den enkelte mobil. Når alt kommer til alt, så er det deres refleksioner, samspil og modspil, der skaber værdi for seeren.

Anmeldelserne er i høj grad målrettet den almindelige forbruger og man behøver derfor ikke være teknologiekspert for at forstå anmeldelserne.

10 kvalitetsparametre, SAR-værdi & pris

På Mobilpriser testes alle telefoner på det danske marked. Telefonerne bedømmes på 10 forskellige kvalitetsparametre. I tillæg oplyses telefonernes SAR-værdier og dagsaktuelle priser.

De 10 parametre vi kvalitetstester er:

  1. Antenne & Mobildækning
  2. Kamera & Video
  3. Brugervenlighed
  4. Skærm
  5. Batterilevetid
  6. Data-hastighed
  7. Design & Materialer
  8. Samtalekvalitet
  9. Navigationshastighed
  10. Gaming & Streaming

For hver af de 10 kvaliteter gives der en bedømmelse (score) på mellem 1 og 10, og hvor 10 er bedst. Summen af alle bedømmelser giver en samlet score på ##/ 100. Jo højere samlet bedømmelse, des bedre bedømmes mobiltelefonen samlet set at være.

Kvalitet kan sjældent stå alene. Prisen er selvfølgelig afgørende for at kunne forklare selve kvalitetsbegrebet. Derfor opdaterer vi mobiltelefonernes priser dagligt. På Mobilpriser kan du således sammenligne telefonernes kvaliteter i forhold til de dagsaktuelle priser.

Mobiltelefonernes kvaliteter er nogenlunde konstante (Opdateringer af operativsystemerne, iOS og Android, kan dog forbedre telefonernes kvaliteter betydeligt), men priserne på telefonerne kan svinge meget fra dag til dag.

Hvilken mobiltelefon der er bedst til prisen (mobilen hvor du får mest kvalitet for pengene), kan derfor forandre sig fra dag til dag.

Vi anbefaler:
Se mobiltelefoner bedst til prisen
Tjek mobiltelefonernes SAR-værdier

Bedømmelse/Score af de enkelte parametre:

  • 1 til 2: Funktionen er fraværende eller elendig
    Bedømmelsen gives hvis kvaliteten/funktionaliteten er fuldstændig fraværende i mobiltelefonen og/eller hvis funktionen i praksis er ubrugelig.
  • 3 til 4: Dårlig
    Bedømmelsen gives hvis kvaliteten/funktionaliteten er betydeligt dårligere end gennemsnittet.
  • 5 til 6: Gennemsnitlig
    Bedømmelsen gives hvis kvaliteten/funktionaliteten hverken er bedre eller dårligere end ved øvrige mobiltelefoner på markedet. Den gennemsnitlige score indikerer at kvaliteten er ok.
  • 7 til 8: God
    Bedømmelsen gives hvis kvaliteten/funktionaliteten er betydeligt bedre end gennemsnittet.
  • 9: Virkelig god
    Bedømmelsen gives hvis kvaliteten/funktionaliteten er blandt de bedste på markedet.
  • 10: Fremragende
    Bedømmelsen gives hvis kvaliteten/funktionaliteten er blandt de absolut få bedste på markedet.

Bedømmelserne af telefonerne på Mobilpriser.dk opdateres i takt med at nye telefoner kommer markedet. F.eks. vil en mobil med karakteren 10 i Kamera & Video blive nedjusteret i takt med at nye og bedre kameratelefoner kommer på markedet. Bedømmelserne af telefonernes kvaliteter bliver også opdateret i takt med opdateringer af operativsystemerne; Android og iOS. Opdateringer af operativsystemerne har det nemlig med at forbedre mobiltelefoner, der har været på markedet over længere tid.

Samlet bedømmelse/Score af alle parametre:

  • Mindre end 29 /100: Elendig.
  • 30 til 39 /100: Dårlig.
  • 40 til 69 /100: Gennemsnitlig.
  • 70 til 79 /100: God.
  • 80 til 89: Virkelig god.
  • 90 til 100: Fremragende.

 

Vi anbefaler:
Se de bedste mobiltelefoner på markedet

 

Vores bedømmelser guider, mens dine behov er afgørende

En mobiltelefon kan score lavt på de fleste kvalitetsparametre, men meget højt på kvalitetsparametre, der er de vigtigste for dig. F.eks. kan en samlet set – Dårlig mobiltelefon -, således vise sig at være den bedste mobil for dig, og det særligt hvis der også tages højde for mobiltelefonens pris.

  • Du bør som hovedregel fuldstændig undgå at købe mobiltelefoner der bedømmes dårligere end 29 /100.
  • Telefoner der bedømmes 30 til 39 /100 (Telefoner dårligere end gennemsnittet) kan sagtens have gode kvaliteter på parametre, der er vigtige for den enkelte forbruger.
  • Mobiltelefoner der bedømmes 40 til 69 /100 (Gennemsnitlige telefoner), kan sagtens være den bedste mobil for dig, men det kommer helt an på hvilke kvaliteter og prisniveauer du søger.
  • Telefoner der bedømmes 70 til 79 /100 (Gode telefoner), kan være rigtig gode køb forudsat at deres kvaliteter matcher dine behov.
  • Mobiltelefoner der bedømmes 80 til 89 /100 (Virkelig gode telefoner), er absolut blandt de bedste mobiler på markedet, men pas alligevel på. Disse telefoner er som regel betydeligt dyrere end Gennemsnitlige telefoner og der er ingen garanti for, at Virkelig gode telefoner er et bedre køb end Gennemsnitlige telefoner. Igen er det dine faktiske behov og priserne på telefonerne, der bør være styrende for hvilken mobil du vælger.
  • Mobiltelefoner der bedømmes 90 til 100 /100 (Fremragende telefoner) er i særklasse blandt de absolut bedste telefoner på markedet, men de er typisk også betydeligt dyrere end alle andre telefoner på markedet. Med stor sandsynlighed er der betydeligt bedre telefoner til prisen på markedet (Læs: telefoner med en højere kvalitet/pris ratio).

Tag altid udgangspunkt i dine behov når du vælger ny mobil. Hvis høj kvalitet på mobilkameraet er den absolut vigtigste kvalitet for dig, så kan det måske være ligegyldigt hvordan mobilen scorer på andre parametre. De fleste danskere overraskes over hvor mange telefoner, der rent faktisk dækker deres behov og hvor billige disse mobiltelefoner reelt også er.

Vi anbefaler:
Find den bedste mobil til dit behov

Vores test gør det let at sammenligne mobiltelefonernes kvaliteter

Test og ekspertbedømmelser er meget nyttige guides, der gør det nemt at sammenligne mobiltelefonernes kvaliteter. Det forudsætter dog at telefonerne bliver testet og bedømt på kvaliteter, der er relevante for mobilkunderne.

På Mobilpriser.dk har vi identificeret 10 forskellige kvalitetsparametre som vi mener er relevante for mobilkunderne. Hertil oplyser vi telefonernes aktuelle priser. I vores optik giver informationer om kvalitet og pris det optimale billede når forbrugerne vil sammenligne mobiltelefonernes kvaliteter.

Nedenfor har vi nærmere beskrevet motivet bag valget af vores 10 kvalitetsparametre, som vi tester og bedømmer alle telefoner på.

Vi tester mobiltelefonernes Antennekvalitet 

Antennekvaliteten i mobiltelefoner er afgørende for mobildækningen og internethastigheden du rent faktisk oplever på mobilen. Flere anerkendte studier viser at dårlige mobilantenner er skyld i; Høj mobilstråling, dårlig mobildækning, langsomt internet og dårlig batterilevetid.

Mobilproducenterne oplyser ikke telefonernes antennekvalitet, men det burde de absolut gøre. Hvis EU-politikerne virkelig ønsker at udbygge Teleinfrastrukturen i EU, bør de absolut starte med at kræve en minimumsstandard på mobiltelefonernes antenner og udvikle en klassificeringsskala for kvalitetsbedømmelse af mobilantennerne. Til syvende og sidst er det EU-borgerne, der betaler for dårlige mobilantenner.

Dårlig antennekvalitet er årsagen til at rigtig mange mobilkunder uretmæssigt klandrer deres mobilselskab for dårlig dækning. Jo dårligere antennekvalitet i mobiltelefoner, des flere signalmaster må teleselskaberne sætte op for at kompensere for dårlig modtagelse af sendestyrke. Jo flere signalmaster der må sættes op og driftes af teleselskaberne, des dyrere bliver mobiltelefoni og mobilt bredbånd for forbrugerne og erhvervslivet i EU.

Læs evt. mere om hvordan vores mobileksperter bedømmer antennekvalitet & mobildækning.

Vi anbefaler:
Se test af telefonernes antenner & mobildækning
Sammenlign telefonernes mobilstråling & SAR-værdi
Se test af telefonernes batterilevetid


Vi tester mobiltelefonernes Kamera & Video

Mobiltelefonernes kamera & videofunktioner er blandt de helt centrale features i dagens smartphones og rigtig mange forbrugere viser stor interesse for telefonernes kamerakvaliteter. Vores test af telefonernes kamera- og videokvaliteter viser at der er kæmpe kvalitetsforskelle mellem de dårligste og bedste kameraer på markedet, men vores test viser samtidig at kamerakvaliteten ikke følger prisen på mobiltelefonen.

Med andre ord. Helt nye og meget dyre mobiltelefoner kan ofte have dårligere kamerakvaliteter end noget ældre og betydeligt billigere mobiltelefoner.

Læs evt. mere om hvordan vores mobileksperter bedømmer kamera- & videokvaliteter.

Vi anbefaler:
Se test & bedømmelser af Kamera- & Videokvaliteter
Tjek bedste kameramobil til prisen

Vi tester mobiltelefonernes Batterier

Batteriet har altid været smartphonens akilleshæl. Tilstrækkelig plads til mobilbatteriet er ganske enkelt blevet ofret til fordel for et tyndt og lækkert design i børstet stål og glas. Og derfor går vi alle rundt i dag og bekymrer os om hvor meget strøm vi har tilbage på batteriet inden vi tager hjemmefra.

Ved normal mobilbrug vil en opladning typisk holde én til to dage, men jo oftere vi aktiverer mobilen og jo mere vi taler, surfer, spiller og streamer, des mere strøm sluger mobilen. Andelen af danskere der må oplade deres mobiltelefoner flere gange dagligt, er kraftigt stigende og dårlig batterilevetid er derfor blevet et stigende irritationsmoment hos mange.

Isoleret set har dagens smartphones længere batterilevetid end hvad telefonerne havde for fem år siden, men folks mobilvaner er bare blevet langt mere strømslugende over årene.

Læs evt. mere om hvordan vores mobileksperter bedømmer batterikvalitet.

Vi anbefaler:
Se test af telefonernes batterier
Se test af telefonernes Gaming- & Streamingkvaliteter

Vi tester mobiltelefonernes Brugervenlighed 

I takt med at mobiltelefonerne bliver stadig mere avancerede, stilles der større krav til telefonernes brugervenlighed. Dagens smartphones har langt større computerkraft end de computere der fik det første menneske på månen og den fremtidige udvikling vil skyde raketfart med eksponentiel hastighed i takt med 5G, AI og IOT, alle relaterede tjenester kommer på markedet i årene som kommer.

En brugervenlig mobiltelefon vil derfor være forbrugernes nøgle til fremtidens teknologi. Brugervenlige mobiltelefoner vil hertil også spille en afgørende rolle vores mindste børn, vores seniorer og ældre.

Læs evt. mere om hvordan vores mobileksperter bedømmer brugervenlighed.

Vi anbefaler:
Se test & bedømmelse af telefonernes brugervenlighed
Se de bedste mobiltelefoner til børn
Tjek bedste telefoner til seniorer & ældre

Vi tester mobiltelefonernes Internethastighed 

De nyeste og angiveligt bedste smartphones på markedet koster mange penge og naturligt nok forventer vi alle, at vores nye og smarteste smartphone også er en Formel-1 racer på internettet.

Det er imidlertid langt fra tilfældet, at de nyeste og dyreste mobiltelefoner også er de hurtigste internetmobiler. Den faktiske internethastighed du vil opleve, er en funktion af flere forhold.

  • Mobilens antennekvalitet; Jo dårligere antenne, des langsommere internet vil du opleve.
  • Teleselskabernes mobildækning hvor du bor; Jo dårligere netværksdækning, des langsommere internethastighed vil du opleve.
  • Mobilens processor; Jo dårligere processor, des langsommere internethastighed vil du opleve på mobilen.

Vi kan kun teste og bedømme mobiltelefonernes antennekvalitet og processorhastighed. I hvilken grad dit mobilselskabs netværk – dit mobilabonnement – påvirker internethastigheden på din mobiltelefon kan vi af gode grunde ikke teste, da vi ikke ved hvilket mobilselskab og netværk du benytter.

Objektivt set kan mobiltelefonernes grundlæggende internethastighed således kun bedømmes ud fra antennekvalitet og processorhastighed. Og det er på baggrund af disse kvalitetsparametre vi tester og bedømmer hvor hurtige telefonerne er på nettet.

Læs evt. mere om hvordan vores mobileksperter bedømmer internethastighed.

NB!
Det er altid en god idé at tjekke mobilselskabernes netværks- og mobildækning hvor du bor inden du køber ny mobiltelefon med bindingstid til et bestemt mobilabonnement.

Spørg evt. dine naboer hvilke erfaringer de har med TDCs, 3s og det fælles Telia/Telenor netværk, inden du køber ny mobil og binder dig til et mobilabonnement, der ikke dækker optimalt hvor du bord.

Vi anbefaler:
Se test af telefonernes hastighed på internettet
Test af mobilantennerne i dagens telefoner
Sammenlign priser på mobilabonnement på tværs af netværk

Vi tester mobiltelefonernes Navigationshastighed 

Der er intet mere irriterende end at opleve forsinkelser når man trykker, klikker eller scroller på mobilen. Jo noget der er meget mere irriterende er, hvis man oplever forsinkelser når man Gamer eller Chatter med nogen på sociale medier.

Det vil utvivlsomt medføre stor irritation hvis mobilen ikke reagerer prompte i takt med vi bevæger vores fingre hen over displayet. Derfor lægger vi stor vægt på at teste mobilens reaktionsevne også når der games på tunge online spil eller når der chattes på sociale medier. Det er ofte mobilens processor der er det afgørende kvalitetsparameter for mobilens navigationshastighed.

Læs evt. mere om hvordan vores mobileksperter bedømmer navigationshastighed.

Vi anbefaler:
Se test & bedømmelse af telefonernes navigationshastighed
Find bedste mobil til Gaming & Streaming

Vi tester mobiltelefonernes Skærm & Display 

Mobilskærmens holdbarhed, trykfølsomhed og generelle kvalitet er i tillæg til mobilens Display – som er ansvarlig for mobilens lysstyrke og farvegengivelse – ekstremt afgørende for hvordan vi oplever mobilens samlede univers af indhold og funktioner.

Mobilens skærm og display er en af hovednøglerne til hvordan vi oplever mobiltelefonen og derfor er skærm og display også et vigtigt kvalitetsparameter vi tester på samtlige mobiltelefoner.

F.eks. er displayets lys, skarphed og farveopløsning ekstremt vigtigt når vi spiller eller streamer film på mobilen.

Læs evt. mere om hvordan vores mobileksperter bedømmer skærm & display.

Vi anbefaler:
Se test & bedømmelser af skærm & display
Tjek bedste mobil til Gaming & Streaming

Vi tester mobiltelefonernes Samtalekvalitet & Lyd 

Smartphones er stadig en mobiltelefon, som også benyttes til at føre mobilsamtaler med. Mobilens samtalekvalitet og lyd er derfor stadig et væsentligt kvalitetsparameter, som mange danskere er meget optaget af, skal være i orden.

Fastnettelefonen er vidt berømmet for lyd og samtalekvalitet, men mange af dagens smartphones har faktisk langt bedre lyd end de oldnordiske fastnettelefoner. Hertil kan mange mobiltelefoner indstilles på en måde så de optimeres for mobilkundens behov.

F.eks. kan mange smartphones kobles til høreapparater og hvis det ikke står så ilde til med hørelsen, kan mange mobiltelefoner indstilles på en sådan måde, at lyden ved samtaler og generelt brug, kan optimeres i henhold til brugerens individuelle præferencer.

Læs evt. mere om hvordan vores mobileksperter bedømmer samtalekvalitet & lyd.

Vi anbefaler:
Se test & bedømmelser af samtalekvalitet & lyd
Se bedste mobiltelefon til seniorer & ældre

Vi tester mobiltelefonernes Design & Materialer

Mobilen kan se lækker og indbydende ud på billeder, men hvordan føles den i hånden og hvordan er mobilen egentlig designet. Når det gælder selve følelsen af mobiltelefonen, så spiller selve designet og valget af materialer en afgørende rolle og derfor lægger vi også stor vægt på at teste telefonernes design og materialer.

Vi tester selvfølgelig div. IP-standarder, holdbarhed ved drop test og modstandskraft mod skæmmende ridser, fedtmærker o. lign. Men vi foretager også et subjektivt skøn af hele mobiltelefonens design.

Læs evt. mere om hvordan vores mobileksperter bedømmer design & materialer.

Vi anbefaler:
Se test & bedømmelser af design & materialer

Vi tester & rangerer de bedste mobiltelefoner

Mange – især medierne – er meget optagede af at finde de bedste mobiltelefoner på markedet. Men de bedste telefoner på markedet er sjældent de bedste mobiltelefoner for den enkelte forbruger. Fællestrækkene for de absolut bedste mobiler er, at de findes blandt de nyeste modeller på markedet og hertil er de typisk meget dyre.

Faktum er imidlertid, at de fleste mobilkunder ofte kan nøjes med telefoner der kun scorer højt på de kvalitetsparametre der er vigtige for den enkeltes ønsker og behov.

Hvis man imidlertid insisterer på at finde den bedste mobiltelefon, kan man selvfølgelig også rangere samtlige telefoner på det danske marked ud fra telefonernes samlede bedømmelse af samtlige kvaliteter.

Vi anbefaler:
Se de bedste mobiltelefoner på det danske marked
Find den bedste telefon til prisen
Find bedste mobil til dine behov